Fem ting, vi lærte på Nye Borgerliges årsmøde

Nye Borgerlige varmede op til valgkamp i Vejles DGI-hus, hvor partiet samledes til sit tredje årsmøde siden stiftelsen i 2015.

Altinget opridser her fem observationer, vi tog med os hjem. 

1. Nye Borgerlige bryder sig ikke om politikere
Det står på side ét i grønspættebogen for nye politiske partier i Vesten, uanset om de kommer fra højre eller venstre: ’Politikerne, det er de andre, og vi er ikke politikere’.

Nye Borgerlige gjorde på årsmødet i Vejle alt for fremstå som et parti, der egentlig ikke er et parti, men snarere end samling almindelige mennesker, der af nødvendighed – ikke lyst – er endt i politik.

”Vi er en bevægelse, som har samlet mere end 20.000 underskrifter for at blive opstillet til Folketinget,” lød det for eksempel fra Jesper Melander Hammer, næstformand og folketingskandidat for Nye Borgerlige, som erklærede, at ”vi havde langt bedre ting at tage os til, hvis politikerne havde taget ansvar”.

At dømme på salen lod det til, at medlemmerne deler partitoppens selvopfattelse.

”Jeg synes ikke, at Pernille Vermund taler eller opfører sig som en politiker – heller ikke selvom hun før har været medlem af Konservative,” sagde Thomas Grønlund, et menigt medlem – i øvrigt iklædt ’Make America Great Again’-kasket – som Altinget tryktestede partiets politikerlede på.

2. Pernille Vermund har mandetække
O.k., det her vidste vi måske godt i forvejen.

Men ikke desto mindre blev det i Vejle – akkurat som i Altingets analyse af partiernes vælgergrupper – bekræftet, at partiet har godt tag i mændene.

Over 80 procent af partiets vælgere er mænd. Og nogenlunde samme ratio gjorde sig gældende i DGI-Huset i Vejle. Størstedelen af deltagerne var netop mænd, mange af dem ældre og klædt i grå jakkesæt.

Den vælgergruppe skal Vermund og co. evne at holde fast i, hvis partiet skal have en chance for at ende over spærregrænsen ved næste valg.

3. De tre ufravigelige udlændingekrav er eneste reelle valgløfte
Klog af skade er mange partiledere tøvende over for at stille ultimative krav i dansk politik. Det gælder ikke Nye Borgerlige.

Partiet holder stædigt fast i sine tre ufravigelige krav i udlændingepolitikken, fastslog Pernille Vermund i sin partiledertale.

Faktisk i en sådan grad, at kravene fremstod som de eneste reelle valgløfter, partiet afgav på årsmødet. Indikationerne på, at kravene har en vis klangbund hos en betydelig del af vælgerne, bliver da også flere og flere.

Partiet har medlemsfremgang (4.350 medlemmer i år mod cirka 4.000 sidste år) og ligger over spærregrænsen i de vægtede gennemsnit af meningsmålingerne. Og senest viste en meningsmåling foretaget for Altinget og Jyllands-Posten, at en tredjedel af vælgerne mener, at en V-ledet regering bør opfylde kravene.

Hvis statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) håbede på, at Nye Borgerlige på et tidspunkt ville bløde bare en smule op i retorikken, blev hans forhåbninger ikke indfriet denne weekend.

4. ’Det nye Dansk Folkeparti’ er fjenden
”Vi skylder Pia Kjærsgaards Dansk Folkeparti en tak,” sagde Jeppe Juhl, partiets spidskandidat i Københavns Omegns Storkreds, da han holdt tale til årsmødet.

Men der er stor forskel på Kristian Thulesen Dahls DF og Pia Kjærsgaard DF, lod spidskandidaten salen vide.

”Havde Tulle (Kristian Thulesen Dahl, red.) forvaltet sine mandater ordentligt, tror jeg ikke, at vi havde siddet her i Vejle. Så tror jeg ikke, at Nye Borgerlige var blevet stiftet,” sagde Jeppe Juhl med henvisning til flygtningekrisen i 2015, der danner bagtæppe for Nye Borgerliges skabelsesberetning.

Det er ikke første gang, en NB-spidskandidat forsøger at placere et betydeligt ansvar for 2015-begivenhederne på DF’s skuldre, og det bliver heller ikke sidste gang. I Vejle var både menige medlemmer og spidskandidater enige om, at ’det gamle DF’ var o.k., mens ’det nye DF’ er en skydeskive.

5. Partiet vil tage patent på borgerlighed
Hvad vil det sige at være borgerlig?

Det prøvede Pernille Vermund i sin partiledertale at give et bud på. Her langede hun ud efter Venstre og regeringen, som ifølge Nye Borgerlige ikke gør nok for at sænke skatter og afgifter.

”Det er ikke lederskab for et borgerligt Danmark. Det er medløberi i forhold til venstrefløjen, DF og Socialdemokraterne,” sagde Pernille Vermund og etablerede en benhård udlændingepolitik, langt lavere skatter og mere selvbestemmelse som grundpillerne i hendes borgerlige projekt.

”Vi borgerlige skal være vores borgerlighed bekendt,” lød det fra partilederen.