Vermunds løjtnant: Nye Borgerlige er opstået, fordi DF har svigtet

INTERVIEW: Nye Borgerlige er blevet til, fordi alle andre partier – også Dansk Folkeparti – har svigtet på udlændingedagsordenen. Det mener Mette Thiesen, spidskandidat i Nordsjælland, der vil smide konventionerne over bord og gå til kanten af grundloven i sin udlændingepolitik.

Det var tænkt som et kampagnefremstød, og det viste sig at blive et særdeles effektivt et af slagsen.

En torsdag eftermiddag i slutningen af august sidste år satte Nye Borgerliges Pernille Vermund kurs mod Nørrebro. Med hende var folketingskandidat Mette Thiesen, og de to fik sammen gået sig en tur i området mellem Den Røde Plads og Mjølnerparken, mens bandekrigen var på sit højeste.

Besøget resulterede i et debatindlæg i Berlingske fra partilederen, der erklærede den københavnske bydel for tabt. Indlægget gik viralt de efterfølgende uger, og alle – vrede københavnere, ja, selv Pia Kjærsgaard var forarget – havde en mening om udmeldingen.

Men endnu vigtigere – set fra Nye Borgerliges perspektiv – cementerede Nørrebro-udflugten Pernille Vermund og Mette Thiesens position som dem, der er villige til at gå et skridt længere end alle andre i dansk udlændingepolitik. 

”Man må gå til kanten for at gøre opmærksom på nogle problematikker. Og det er vi gode til i Nye Borgerlige, synes jeg. Lad mig sige det sådan her: Jeg fortryder ikke turen til Nørrebro. Tværtimod,” siger Mette Thiesen.   

Skabt til udlændingepolitik
Noget tyder på, at flere og flere vælgere også synes, at Nye Borgerlige er gode til det. Gøre opmærksom på nogle problematikker, altså.

I meningsmålingerne ligger Nye Borgerlige mere end en my over spærregrænsen – 3,2 procent i Altingets seneste vægtede målingsgennemsnit – hvilket svarer til fem mandater.

Partiets årsmøde falder i denne weekend, og herfra og frem mod valget skal Nye Borgerlige ifølge Mette Thiesen udpensle det, der har givet momentum i målingerne: en benhård udlændingepolitik.

Vi møder hende på en gård i Nordsjælland, valgkredsen, hvor hun er partiets spidskandidat til folketingsvalget. Her besøger hun en lokal transportvirksomhed for at føre kampagne mod en ny betalingsbro i området.

Modstanden mod broen er et af flere eksempler på, at partiet har masser af anden politik på programmet end udlændinge, forsikrer Mette Thiesen, men får alligevel sagt, at ”hvis politikerne på Christiansborg havde løst problemerne med udlændinge, så var der slet ikke brug for Nye Borgerlige". Underforstået: Nye Borgerlige er skabt til at føre udlændingepolitik.

”Det altoverskyggende problem, vi har i Danmark, er udlændinge – hovedsageligt fra muslimske lande. Vi kæmper for én mærkesag, og det er at bevare det frie og trygge Danmark, som generationerne før os har bygget op. Derfor skal vi blive ved med at fortælle vælgerne, at vi er det eneste parti, der vil og kan løse det her problem,” siger den 36-årige spidskandidat, der til daglig arbejder som folkeskolelærer og sidder i kommunalbestyrelsen for Nye Borgerlige i Hillerød, hvor hun i november sidste år fik tredjeflest personlige stemmer i kommunen – kun overgået af spidskandidaterne fra Socialdemokratiet og Venstre.

Der findes næppe et politikområde, der siden 2001-valget har været diskuteret mere i Danmark end udlændinge og integration. Og det er ikke kun blevet ved snakken.

Antallet af udlændingestramninger siden 2015 er oppe på 98 – med nye indfødsretsregler, en genindførsel af integrationsydelsen, et stop for kvoteflygtninge og en ghettopakke blandt de mere markante tiltag. Desuden var antallet af spontane asylansøgere sidste år på sit laveste siden 2008 ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Alligevel mener Mette Thiesen, at danskerne er vidne til en ”stiltiende accept af tingenes tilstand og en totalt forfejlet udlændingepolitik”.

Hvori består det forfejlede?

”Siden 2001, hvor Dansk Folkeparti i bund og grund har haft magten over dansk udlændingepolitik, er 250.000 ikkevestlige indvandrere og efterkommere kommet til Danmark, de fleste fra muslimske lande. DF sad på hænderne, da migranterne i 2015 vandrede ind over grænserne, op ad vores motorveje og ind i vores boligområder, vores skoler og vores daginstitutioner. Vi er opstået, fordi Dansk Folkeparti og resten af Christiansborg har svigtet.”

Men udlændingepolitikken er blevet strammet gevaldigt siden 2015. Går tingene ikke i den rigtige retning set med Nye Borgerlige-briller? 

”Nej, vi taler meget om udlændinge, men problemerne bliver kun udskudt, ikke løst. Vi fejrer betydningsløse indvandrerstramninger med kage. Det trygge og frie samfund er ved at blive ødelagt. Det er sundt og godt at have debat om islams indflydelse i Danmark. Nu mangler vi bare nogen, der handler på tingene. Islam skal ingen indflydelse have i Danmark,” siger Mette Thiesen, der skal konkurrere mod den fra Bruxelles hjemvendte Morten Messerschmidt om vælgerne i Nordsjællands Storkreds, hvor han er spidskandidat for konkurrenterne i Dansk Folkeparti.

Et parti, som siden sidste valg har leveret størstedelen af de vælgere – mere end 45.000 – som Nye Borgerlige i øjeblikket får opbakning fra i meningsmålingerne, viser Altingets nyeste analyse af vælgervandringer.

Vil udfordre konventioner og teste grundloven
Svaret, dét, der skal løse udlændingeproblemet, er den parole, som vælgerne frem til valgdagen vil høre Nye Borgerlige gentage igen og igen.

Partiet har tre ufravigelige krav – et asylstop, selvforsørgelse for udlændinge og udvisning af udlændinge ved første dom – som skal opfyldes, hvis Lars Løkke Rasmussen og en Venstre-ledet regering skal have opbakning fra Nye Borgerlige.

Foruden de tre krav har partiet en række andre forslag, der ifølge Mette Thiesen ”vil løse problemerne med udlændinge fra bunden”. 

Spidskandidaten fra Nordsjælland advokerer først og fremmest for, at de konventioner, eksempelvis FN’s flygtningekonvention, Danmark har forpligtet sig til at overholde, skal smides over bord. 

”Vi vil gå langt og eksempelvis kræve et totalt opgør med internationale konventioner, som er lavet i en hel anden tid, og som truer vores evne til at opretholde et frit og trygt samfund. Danmark skal ses som et badekar, der er fyldt op til randen med udlændingeproblemer. Politikerne prøver at tømme badekaret med en lille ske, mens vi vil hive bundproppen ud, så problemerne løses en gang for alle,” siger Mette Thiesen.

Et brud med konventionerne vil medføre ændrede regler for asylansøgere og familiesammenføringer. Altså områder, der i høj grad styrer tilstrømningen af flygtninge til Danmark. Men også på det andet ben i udlændingepolitikken – sociale rettigheder og ydelser til borgere, der allerede er her – vil partiet gå i rette med de nuværende regler.

Det indebærer blandt andet, at der ikke skal bygges moskeer på dansk grund, ligesom det heller ikke skal være muligt at drive muslimske friskoler, forklarer Mette Thiesen. Forslag, som flere eksperter overfor Berlingske har tilkendegivet, er grundlovsstridige. En kritik, Mette Thiesen afviser.

”Jeg synes ikke, at vores politik strider mod grundloven. Det er jo politikerne, der laver lovene. Og så er det et spørgsmål om at spørge sig selv: Hvad er det, vi vil? Problemet inde på Christiansborg er, at man er alt for bange for at udfordre tingene,” siger Mette Thiesen.

Er Christiansborg og de folkevalgte politikere også bange for at udfordre grundloven? 

”Al lovgivning er jo et tolkningsspørgsmål. Også grundloven. Du kan altid finde jurister, der mener det ene eller det andet. Vores politik går ud på at beskytte Danmark. Og det er det vigtigste.”

Er det også vigtigere end at overholde grundloven?

”Det vigtigste er at sikre danskerne i Danmark,” siger Mette Thiesen.

Hun blæser derudover til kamp for det paradigmeskifte, som Dansk Folkeparti vil have i udlændingepolitikken. Fokus skal ikke være på integration, men på hjemsendelser.

”Der skal ikke bruges nogen penge overhovedet på integration. Integration er et personligt ansvar, og det er vanvittigt, at vi i så mange år har talt om integration. Det har kostet en masse skattekroner og har hjulpet nul og niks. Hvis ikke du vil assimileres, skal du ikke være her,” siger hun og tilføjer, at det vigtigste for partiet i første omgang er at komme igennem med de tre ufravigelige hovedkrav. 

”Ellers peger vi på os selv, altså på Pernille Vermund,” siger Mette Thiesen.

Trækker ikke tæppet under Løkke
Spørgsmålet til en million kroner er selvfølgelig, hvad Nye Borgerlige gør i den ret så plausible situation, at Lars Løkke Rasmussen i tilfælde af blåt flertal efter valget ikke ønske at opfylde de tre krav, som har været Nye Borgerliges adgangsbillet til Folketinget.

Stiller man så mistillid til en blå regering?

”Vi vælter ikke en borgerlig regering. Det bliver med 100 procent sikkerhed ikke os, der gør Mette Frederiksen til statsminister. Men det kan jo være, det bliver Dansk Folkeparti,” siger Mette Thiesen. 

Hvis de tre krav virkelig var så ufravigelige, så ville I jo stille mistillid til Lars Løkke Rasmussens regering, i tilfælde af at han ikke går jer i møde. Hvis ikke, kan han ende med at regere med jeres mandater i ryggen uden at efterleve jeres krav?

”Vi ønsker en borgerlig regering; det må der ikke være tvivl om. Men udlændingespørgsmålet skal løses fra bunden, hvis man skal regne med Nye Borgerliges mandater, og derfor skal man leve op til vores krav,” siger Mette Thiesen.

Men hvis ikke I vil rykke på jeres mandater eller stille mistillid, bakker I de facto også Lars Løkke Rasmussen op, også selvom han ikke opfylder jeres krav?

”Hvis ikke man imødekommer de tre ufravigelige krav, kan man ikke regne med vores støtte,” afslutter Mette Thiesen. 

Nye Borgerliges landsmøde afholdes 27. oktober i Vejle og er det tredje af slagsen, siden partiet blev grundlagt i 2015.

 

Forrige artikel Prøv quizzen: Har du fulgt med? Prøv quizzen: Har du fulgt med? Næste artikel Det vælter ud med nye politiske bøger: Sådan anmeldte Altinget dem Det vælter ud med nye politiske bøger: Sådan anmeldte Altinget dem
Nu er klimaforhandlingerne skudt i gang: Få et overblik her

Nu er klimaforhandlingerne skudt i gang: Få et overblik her

KLIMA: Tirsdag aften tog Folktingets partier hul på forhandlingerne om den første klimahandlingsplan, der skal kridte vejen mod klimamålet i 2030. Altingets energi- og klimaredaktør, Morten Øyen, besvarer her de mest centrale spørgsmål.