Dansk forsvar for Kosovo-fængsel beroliger ikke FN's torturkomité: Vi har stadig seriøse bekymringer

Vil ikke blande sig, men …

Indholdet af kritikken fra FN’s torturkomité er langt fra ny. Den har tidligere været fremført af flere menneskerettigheds- og børneorganisationer, siden fængselssamarbejdet med Kosovo blev indgået i december 2021.

For at imødekomme den kritik har regeringen har igen og igen forsvaret sig med, at fængslet vil blive drevet efter danske vilkår med en dansk ledelse.

Der vil blive mulighed for besøg for familie og pårørende i Gjilan. Der vil blive bygget tre besøgslejligheder, har Kriminalforsorgen oplyst til Politiken. Og der vil blive stillet store krav til uddannelsen af det kosovoske fængselspersonale.

Muligheden for at føre tilsyn med, om fængselspersonalet udsætter de indsatte for tortur eller dårlig behandling er også blevet kritiseret. Ombudsmanden har blandt andet gjort det klart, at tilsynene "bliver mere begrænsede" end i Danmark.

Men det er der også taget hånd om. Det bliver nemlig den danske institutionsleder i Kosovo, som skal føre tilsyn med om tingene foregår på den rigtige måde, har Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg for nylig fortalt til Altinget.

"Det vil være ligesom at afsone under danske vilkår. Bare i et andet land," sagde han.

Erdogan Iscan ønsker ikke at gå yderligere ind i detaljerne og blande sig i de politiske diskussioner i Danmark. Det er ikke komitéens opgave, siger han.

"Jeg kommer ikke til at svare politikerne eller blande mig i den indenrigspolitiske diskussion."

Men tror du, når du ser den danske regerings forklaringer, at den kan overbevise jer om, at det ikke vil blive et problem og overtræde nogen menneskerettigheder, når Kosovo-fængslet åbner?

"Komiteen vil overveje svaret fra staten. Vi har ikke modtaget et svar endnu, så jeg er ikke i stand til at foregribe komiteens overvejelse, observation og konklusion," siger han, inden han altså henviser til, at komiteens bekymringer ikke er blevet håndteret effektivt endnu.

Forventer svar

Hvorfor venter I ikke og ser, hvordan tingene udvikler sig, før I retter jeres kritik og bekymringer?

“For det første er jeg ikke enig i, at vi kritiserer nogen," pointerer han og fortsætter:

"Komiteen har rejst sine bekymringer, stillet spørgsmål og lavet anbefalinger. Nu forventer vi, at staten meddeler os, hvad den har gjort og ikke gjort, og hvorfor den har valgt at gå videre eller ikke at gå videre med anbefalingen, og så vil vi overveje svaret."

Erdogan Iscan vender flere gange i interviewet tilbage til de juridiske problemstillinger, han forudser, der vil komme ved at leje fængselspladser i et andet land.

Ofte med en byge af spørgsmål for at illustrere problemstillingen:

Hvem har det juridiske ansvar, hvis en fængselsbetjent udsætter en indsat for tortur eller dårlig behandling? Hvem skal undersøge det? Hvilken lovgivning skal der dømmes efter? Og hvis fængselsbetjenten bliver fundet skyldig, skal han så dømmes efter dansk eller kosovosk lov?

Den danske regerings svar er indtil videre ikke tilstrækkelige, lyder det igen sidst i interviewet.

"Det er ikke nok bare at svare, at der ikke vil være nogen problemer, og alt vil foregå i overensstemmelse med menneskerettighederne eller konventionen. Det er for generelt et svar," siger han.

Erdogan Iscan lægger vægt på, at det ifølge ham er meget specifikke, konkrete spørgsmål, komiteen har stillet, som Danmark nu skal svare på.

Svarene skal falde senest inden næste gang, Danmark skal eksamineres af FN’s Torturkomité i 2027. Men gerne før, understreger Erdogan Iscan.

"Når vi modtager dem, vil vi overveje det og se hvilken konklusion, vi kommer frem til."

Altinget har forsøgt at få en kommentar på FN’s uddybning af kritikken fra Socialdemokratiets retsordfører, Bjørn Brandenborg, men han er ikke vendt tilbage.