Folketingsmedlemmer skifter parti som aldrig før. Men hvordan har partihopperne klaret sig til valget?

I den seneste valgperiode har der været historisk mange partihoppere i Folketinget. 22 forlod deres parti i valgperioden, men har det sat sit præg på deres personlige stemmetal ved valget? Få overblikket over, hvordan det er gået de partihoppere, der er genopstillet, her.

Sikandar Siddique (FG), Ida Auken (S) og Lars Løkke Rasmussen (M) er blot tre ud af 22 folketingsmedlemmer, der har forladt det parti, de blev valgt ind for ved valget i 2019.
Sikandar Siddique (FG), Ida Auken (S) og Lars Løkke Rasmussen (M) er blot tre ud af 22 folketingsmedlemmer, der har forladt det parti, de blev valgt ind for ved valget i 2019. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix, Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix, Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Marie Møller Munksgaard Lærke Møller Hansen

Midt i en tumultarisk valgperiode, der har budt på alt fra minksag til coronakrise og krig i Ukraine, har Folketingets medlemmer skiftet partier som aldrig før.

Siden valget i 2019 har hele 22 folketingsmedlemmer forladt det parti, de blev valgt ind for. Det er mere end en fordobling af den tidligere rekord på ni partihop i en valgperiode.

Blandt de mest markante skift er blandt andet Ida Auken (S), der forlod Radikale til fordel for Socialdemokratiet, Lars Løkke Rasmussen (M) og Inger Støjberg (DD), der begge forlod Venstre for senere at stifte nye partier og ikke mindst striben af tidligere DF'ere, der er hoppet over i Danmarksdemokraternes lejr.

Mens det er blevet markant mere populært for folketingsmedlemmerne at skifte parti i de seneste år, tyder noget på, at befolkningen ikke er begejstrede for, at medlemmerne kan tage deres mandat med videre til et andet parti.

I en undersøgelse fra 2014 af analysebureauet Wilke, svarede to ud af tre danskere nemlig, at partihoppere bør forlade Folketinget i stedet for at tage deres mandat med videre til et nyt parti. Og i 2017 svarede et flertal af vælgere i en undersøgelse af Epinion for DR, at det ikke burde være muligt for kommunalpolitikere at skifte parti efter et valg.

Men har denne indstilling sat sit præg på den efterhånden store håndfuld partihoppere ved det seneste folketingsvalg?

Få overblikket over, hvordan det er gået med de personlige stemmer for rækken af folketingsmedlemmer, der har skiftet parti i den seneste valgperiode.

Dennis Flydtkjær var blot en af flere medlemmer fra Dansk Folkepartis, der forlod partiet til fordel for Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne. Partiskiftet ser ikke ud til at have haft nogen negativ indvirkning på Flydtkjærs popularitet blandt vælgerne. Han har nemlig fået 7.501 personlige stemmer i denne omgang, hvilket er knap 3.000 stemmer mere end de 4.622 stemmer, han fik ved valget i 2019 som medlem af Dansk Folkeparti.

Peter Skaarup var også en af de mere markante profiler fra Dansk Folkeparti, der skiftede over til Inger Støjbergs lejr, da Danmarksdemokraterne blev stiftet. Dette er på trods af, at Skaarup tidligere har kritiseret partihoppere for at “svigte det grundlag, de er blevet valgt ind på”, når de tager deres mandat med videre til et nyt parti.