Forbehold kan tvinge Danmark til at bryde EU’s enhed i Ukraine

BRUXELLES: Netop som den sikkerhedspolitiske krise i forholdet til Rusland når nye højder, risikerer Danmark at måtte bryde Europas fælles fodslag i støtten til EU’s naboland Ukraine.

Det skyldes forsvarsforbeholdet, som kan forhindre dansk deltagelse i en ny europæisk satsning i Ukraine – på trods af, at Danmark lægger stor vægt på at vise solidaritet med ukrainerne.

”Danmarks forbehold kan nu komme til at betyde, at EU ikke står så totalt sammen om støtten til Ukraine alligevel. Det er en ny og klar konsekvens af det danske forsvarsforbehold,” siger Catharina Sørensen, vicedirektør i Tænketanken Europa.

I denne uge er de europæiske regeringer nået til politisk enighed om at sætte gang i en rådgivende træningsmission, der går ud på at hjælpe det hårdt pressede ukrainske militær med uddannelse og modernisering.

”Ukraines sikkerhed er vores sikkerhed. Vi har besluttet at støtte den ukrainske hær med en professionel militæruddannelse,” sagde EU’s udenrigschef, Josep Borrell, efter et møde mellem EU-landenes udenrigsministre mandag.

Med til mødet var også Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, som glædede sig over beslutningen, der ifølge ham signalerer ”et nyt kapitel i forholdet mellem Ukraine og Den Europæiske Union.”

Her har forbeholdet en konsekvens, der må siges at være utilsigtet i forhold til den politik, Danmark ønsker at føre.

Catharina Sørensen
Vicedirektør, Tænketanken Europa

Det er imidlertid usikkert, om Danmark overhovedet vil kunne støtte indsatsen finansielt eller med deltagelse af danske rådgivere, selv hvis en del af missionen bliver af civil karakter.

Træningsmissionen skal foregå indenfor rammerne af Den Europæiske Fredsfacilitet, som er et nyt værktøj oprettet sidste år med det formål at kunne igangsætte forskellige typer EU-missioner med kort varsel.