Forhandlinger for 184.000 statsansatte kommer haltende fra start

OK18: Chefforhandlerne på det statslige område indledte tirsdag officielt forhandlingerne om ny overenskomst. Fagbevægelsen fastholder dog møde-boykot, indtil der kommer skred i forhandlinger om lærernes arbejdstid.

Overenskomstforhandlingerne for ansatte i staten blev tirsdag eftermiddag officielt løbet igang ved et sættemøde i Finansministeriet.

Hverken innovationsminister Sophie Løhde (V) eller hendes modpart – CFU-formand Flemming Vinther – lægger skjul på, at der venter vanskelige forhandlinger.

"Det er ikke nogen hemmelighed, at der blandt de krav, vi nu har haft lejlighed til at drøfte med hinanden, er en del, der trækker i hver sin retning. Så jeg ser frem til, at vi får nogle konstruktive overenskomstforhandlinger, men jeg forudser også på en række punkter nogen rigtig svære forhandlinger," siger Sophie Løhde.

Flemming Vinther har forud for forhandlingerne beskrevet samarbejdsklimaet som historisk dårligt og føler sig ikke formildet efter det indledende møde.

"Vi går ind i det her for at lave en aftale, ikke for at lave konflikt – for det er ikke det, vi er valgt til. Men vi mener det også, når vi siger, at nok er nok. Vi har haft et godt møde, hvor der er blevet leveret nogle markante meldinger med pæne og ordentlige ord, men det er ikke sådan, at jeg går hjem herfra med en fornemmelse af, at nu er den i skabet," siger han.

Musketéred står ved magt
Der blev udvekslet krav mellem parterne i sidste uge – både på det statslige, kommunale og regionale område – men det er første gang, at de mødes ansigt til ansigt. Tirsdagens sættemøde ændrer dog ikke på den fastfrysning af forhandlingerne, som blev meldt ud fra lønmodtagersiden i fredags.

De faglige organisationer har nemlig allerede fra starten valgt at aktivere den såkaldte musketéred om, at der ikke forhandles på andre områder, før der foregår reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid.

Læs mere: Vild start på OK18: Fagforeninger sætter forhandlinger på standby

For at få hul på forhandlingerne blev der på sættemødet i Finansministeriet aftalt et møde om lærernes arbejdstid allerede på torsdag 21. december.

"Jeg håber på en rigtig stor julegave i form af en melding om, at nu er der reelle forhandlinger igang på lærerområdet, så vi også kan komme igang med forhandlingerne på andre områder – hvilket også i sig selv kan være ganske udfordrende," siger Flemming Vinther.

Løhde klar til frie og fair forhandlinger
Sophie Løhde understreger, at hun er klar til "frie og fair forhandlinger" om alle de krav, som bliver bragt til forhandlingsbordet, heriblandt også spørgsmålet om lærernes arbejdstidsregler.

"Det er ikke lig med, at vi ser ens på alting, jeg tror, at vores forskellige positioner er velkendte. Jeg synes, det er glimrende, at vi kommer videre med drøftelserne 21. december, men jeg tror også, at vi blandt parterne har en fælles forståelse om, at vi ikke på en enkelt dag kan sætte hak ved, at så har vi fået den ordnet," siger hun.

Både Flemming Vinther og lærerformand Anders Bondo Christensen, der som næstformand i CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg) og formand for Forhandlingsfællesskabet deltager i forhandlingerne for alle tre offentlige sektorer, bekræfter, at møde-boykotten fortsætter, indtil der kommer hvid røg fra forhandlingerne om lærernes arbejdstid.

"Vi er ikke i realitetsforhandlinger endnu. Der har kun været sonderende møder, og det er derfor, musketéreden nu er effektueret og står ved magt. Vi må sætte turbo på, for der sidder en hel række organisationer og venter på at komme igang. Nu får vi kridtet banen op her før jul, og så er det mit store ønske, at jeg får rigtig meget mødeaktivitet i den første uge af januar," siger han.

Løhde vil ikke røre betalt frokostpause
Hvis der opnås gennembrud om lærernes arbejdstid, som tillader de øvrige forhandlinger at fortsætte, er vejen mod en endelig aftale dog brolagt med adskillige andre vanskelige knaster.

Musketéreden består reelt af tre ben, hvoraf de to er helt eller delvist plantet på Sophie Løhdes område. Udover lærernes arbejdstid har de faglige organisationer på tværs af sektorerne nemlig givet håndslag på sikring af den betalte frokostpause for statsansatte samt en særlig pulje til løft af de lavest lønnede og ligeløn på det kommunale område.

Læs mere: Forhandlinger på bagkant af krisen: Kamp om løn, ligeløn og lokal løn 

I februar afgjorde en faglig voldgift, at arbejdsgiverne ikke måtte røre ved den betalte frokostpause i Danmarks Radio, da det ifølge voldgiften var tænkt ind som en del af medarbejdernes overenskomst.

De faglige organisationer så derfor rødt, da Moderniseringsstyrelsen i et brev fra oktober slog fast, at DR-voldgiften ikke kan ophæves til alle statslige arbejdspladser, og at lokale kotymer om betalt frokostpause ikke er en del af de statslige overenskomster.

Sophie Løhde forsikrer dog, at den betalte frokostpause ikke er i fare.

"Jeg vil gerne sætte tykt streg under, at vi ikke har nogen som helst planer om at fjerne de ansattes betalte frokostpause. Færdig, punktum," siger hun.

Talkrig om lønudvikling
Hun erkender dog, at der hersker en juridisk uenighed mellem Moderniseringsstyrelsen og de faglige organisationer, som kommer til at indgå i forhandlingerne.

"Der er en velkendt juridisk uenighed mellem parterne, og det er helt sikkert en af de ting, vi også kommer til at drøfte i de videre forhandlinger," siger ministeren.

Øverst på statens ønskeseddel står at få lukket 'løngabet', som ifølge Moderniseringsstyrelsen er opstået mellem offentligt og privat ansatte i de seneste 10 år. Sophie Løhde mener groft sagt, at de offentligt ansattes løn er løbet for langt foran niveauet i det private, og vil derfor nu lægge en dæmper på lønudviklingen.

"Jeg har aldrig givet udtryk for, at der er blevet afholdt lønfest, at der er givet for meget i løn, at nogen skulle sættes ned i løn, eller at jeg skulle være så naiv og tro, at man lander en nulaftale om lønudvikling," siger hun og fortsætter:

"Men jeg tillader mig at påpege, at der i forbindelse med den sidste overenskomst blev indgået en aftale om, at løngabet fra 2008 og frem skulle lukkes i den kommende overenskomstperiode. Det er ikke noget, jeg har aftalt. Det er noget den tidligere socialdemokratiske regering sammen med de faglige organisationer aftalte i 2015, og som jeg nu har en forventning om, at man lever op til."

CFU: Reguleringsordningen fungerer fint
Sophie Løhde henviser til en hensigtserklæring, som CFU under overenskomstforhandlingerne i 2015 skrev under på i de afgørende timer, som indeholder en målsætning om "at bringe den i 2008 indledte forskel i lønudviklingen mellem den private og statslige sektor til ophør i den næstkommende overenskomstperiode (fra 2018 og frem)".

I 2015 blev man også enige om et såkaldt privatlønsværn, som betyder, at de offentlige ansattes løn efterreguleres negativt med 100 procent af forskellen - mod tidligere 80 procent, hvis lønnen i den offentlige sektor stiger mere end i den private sektor.

Ifølge Flemming Vinther er det grundlag, som hensigtserklæringen og privatlønsværnet er skabt på dog i mellemtiden blevet dokumenteret som faktuelt forkerte.

"Det ville klæde ministeren at supplere med, at vi i 2015 også fællesskab indgik en aftale om, at vi skulle afdække, om den reguleringsordning, der ligger bag, rent faktisk fungerer. Det har vi gjort, og kan konstatere, at reguleringsordningen fungerer. Derfor har hensigtserklæringen og privatlønsværnet set med vores øjne udelukkende historisk interesse," siger han.

Den tolkning er Sophie Løhde ikke enig i.

"Der har været et fælles udredningsarbejde, og der er ikke noget i det arbejde, som får mig til at aflyse den aftale, som parterne selv indgik i forbindelse med de sidste overenskomstaftaler," siger hun.

Vil afsætte flere midler til lokal løndannelse
CFU ønsker på deres side at sikre generelle lønstigninger, der matcher den private lønudvikling, og at man derudover indbygger en mekanisme, som fremover garanterer parallelitet mellem den statslige og den private lønudvikling.

Staten ønsker derimod også at få gang i den lokale løndannelse - altså at en større andel af lønmidlerne skal fordeles lokalt, og at medarbejderne i højere grad skal forhandle individuelt om deres løntillæg.

Den nuværende overenskomstaftale udløber ved udgangen af marts 2018, og forhandlingerne på statens område forventes ifølge køreplanen afsluttet til februar.

Sophie Løhde afholder sættemøde med Akademikerne - som udgør den anden modpart på statens område, onsdag den 20. december.

Forrige artikel Dansk ønske afvist: EU’s energiministre siger nej til nyt grønt mål Dansk ønske afvist: EU’s energiministre siger nej til nyt grønt mål Næste artikel Liberal Alliance stemmer for finanslov uden garanti for skatteaftale Liberal Alliance stemmer for finanslov uden garanti for skatteaftale
Ellemann manglede slagkraft i den første duel

Ellemann manglede slagkraft i den første duel

ANALYSE: Mette Frederiksen (S) gik langt i sin kritik af de internationale konventioner under statsministerens spørgetime. Alex Vanopslagh var endnu en gang skarp, mens Jakob Ellemann-Jensen var overraskende tam.