Forhandlinger på bagkant af krisen: Kamp om løn, ligeløn og lokal løn

OK18-KRAV: De offentlige arbejdsgivere lægger op til en større armlægning om principperne for lønudviklingen i den offentlige sektor. Fint nok, lyder det fra de ansatte, men husk at krisetiderne er forbi.

En opbremsning af de ansattes lønstigninger er et af de punkter, som står øverst på de offentlige arbejdsgiveres liste over krav til de forestående offentlige overenskomstforhandlinger.

Det er regeringen og statens forhandlinger med de statsligt ansatte, som skal sætte rammerne for de regionale og kommunale forhandlinger. Og fra statslig side lægger man ikke skjul på, at spørgsmålet om løn står helt centralt.

”Jo flere penge vi bruger på løn i det offentlige, desto færre penge er der alt andet lige til at styrke vores velfærd på andre områder. Pengene kan jo kun bruges en gang,” siger innovationsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse.

Det er hende, der sammen med embedsmænd fra Moderniseringsstyrelsen tager sig af forhandlingerne med statens godt 185.000 ansatte. Herfra ønsker man også, at en større del af lønnen skal forhandles på de enkelte arbejdspladser frem for gennem centrale aftaler.

"Vi ved, at flere foretrækker selv at forhandle løn, og at hovedparten af medarbejderne i staten mener, at de sammen med deres leder er de bedste til at vurdere, hvor meget de skal have i løn," siger Sophie Løhde.

Krisen er forbi
Både i staten, KL og Danske Regioner mener man, at de offentligt ansatte står i ’gæld’ til deres arbejdsgivere.

Ifølge arbejdsgiverne har de offentligt ansatte oplevet lønstigninger siden 2008, som ligger ud over udviklingen i den private sektor.

”Lønudviklingen for medarbejderne i kommunerne skal være i balance med lønudviklingen i samfundet i øvrigt. Vi skal ikke halte lønmæssigt bagefter. Men det er heller ikke acceptabelt, hvis lønudviklingen i kommunerne ligger over lønudviklingen på det private arbejdsmarked,” siger Steen Christiansen (S), næstformand for KL’s løn- og personaleudvalg i en pressemeddelelse.

Hos de ansatte har man en helt anden opfattelse af lønspørgsmålet. Fra Forhandlingsfællesskabet, som koordinerer de kommunale og regionale forhandlinger, kræver man blandt andet et løft af reallønnen.

Hertil kommer et krav om at fastholde et værn, som kan sikre, at lønudviklingen i det offentlige ikke falder for langt bagud i forhold til udviklingen i den private sektor.

”Den økonomiske krise er overstået, og det skal afspejles i OK-18 resultatet - også på lønsedlerne,” siger formanden for Forhandlingsfællesskabet Anders Bondo Christensen i en pressemeddelelse.

Den danske model skal styrkes
Udover spørgsmålet om løn har de ansattes organisationer givet hinanden håndslag på støtte til udvalgte mærkesager.

Således er det et fælles krav, at der kommer realitetsforhandlinger om lærernes arbejdstidregler, mens de statslige ansattes betalte frokostpause skal søges sikret, og at der etableres ordninger, som kan understøtte ligeløn og komme lavtlønsgrupper til gode.

Den fornyede solidaritet på medarbejdersiden skal også være med til at tilføre den danske arbejdsmarkedsmodel fornyet energi.

”OK-18 skal medvirke til at styrke og værne om den danske model. Det skal vi, fordi modellen med kollektive aftaler, et stærkt lokalt aftalessystem og dialog mellem parterne både centralt og lokalt bidrager til at skabe et velfungerende arbejdsmarked,” siger Anders Bondo Christensen.

Fra regionernes side lyder der optimisme i forhold til at få nogle aftaler på plads, som kan være med til at underbygge kvaliteten af den offentlige service.

”Jeg ser frem til at komme i gang med forhandlinger, som plejer at være præget af god energi og respekt for hinandens synspunkter. Vi skal have flere ting til at gå op i en højere enhed," siger Anders Kühnau, formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Forrige artikel Regeringen vil have højere EU-mål for grøn energi Regeringen vil have højere EU-mål for grøn energi Næste artikel Nu går det løs: Se overenskomstkrav for kommuner og regioner Nu går det løs: Se overenskomstkrav for kommuner og regioner
Agnete Gersing stopper som departementschef

Agnete Gersing stopper som departementschef

ROKADE: Den nu tidligere departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet Agnete Gersing skal fremover arbejde med "organisation, ledelse og kompetencer" i Finansministeriet.