Forstå OK18-forhandlernes uenighed om lønnen

OK18: Lønnen er en af de helt store knaster i forhandlingerne om en ny offentlig overenskomst. Lige nu har uenigheden ført til, at lønforhandlingerne i Forligsinstitutionen er sat på standby. Men hvad bunder uenigheden egentlig i? Det giver Altinget her et svar på.

Foto: Henning Bagger/ Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Tirsdag aften bad forligsmand Mette Christensen de offentlige forhandlere om at tage hjem, fordi de ikke kunne komme hinanden nærmere på den efterhånden helt afgørende knast i forhandlingerne, nemlig spørgsmålet om det offentlige lønniveau.

Nu er status fra Forligsinstitutionen, at det endnu er uvist, hvornår parterne igen vil genoptage forhandlingerne om lønnen. Begge mener dog, at de har strakt sig så meget på lønspørgsmålet, som de kan for nu.

Det forventes, at forligsmanden i stedet vil forsøge at få parterne til at nå til enighed om de to andre knaster, nemlig lærernes arbejdstid og den betalte frokostpause.

Men hvad skyldes den store uenighed om lønnen mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne? Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis, tegner de to fronter op.

På den ene side er der lønmodtagerne, der kræver, at deres løn i de næste tre år holder trit med de privatansattes, hvis lønstigning forventes at ligge på 8,6 procent.

På den anden side af forhandlingsbordet sidder de offentlige arbejdsgivere og argumenterer med for det første, at det ikke er sikkert, at prognoserne for de privatansatte holder.

”For det andet mener de, at de offentligt ansatte 'skylder', fordi deres lønninger ifølge Moderniseringsstyrelsens beregninger i en periode efter finanskrisen løb foran de privatansattes,” siger Søren Elkrog Friis og tilføjer:

”Men spoler man længere tilbage end 2008, balancerer den offentlige og private lønudvikling. Så parterne er fundamentalt uenige om, hvorvidt det her såkaldte løngab overhovedet eksisterer.”

I forbindelse med overenskomstforhandlingerne accepterede lønmodtagerne på det statslige område en formulering om, at man i den næstkommende overenskomstperiode skulle fjerne den forskel mellem lønudviklingen i den private og statslige sektor, der blev indledt i 2008. Det er det løfte, som innovationsminister Sophie Løhde (V) nu kræver indfriet.

Men lønmodtagerne køber netop ikke præmissen om, at der kun bliver regnet fra 2008, og der opstår uenigheden. De offentligt ansatte argumenterer for, at det offentlige bestemt ikke har fået ”for meget” i løn. Tværtimod mener de, at det er på tide, at de får del i det økonomiske opsving i Danmark.

Foruden diskussionen om lønnen, har Moderniseringsstyrelsen også et krav om et nyt lønsystem, der indebærer, at en langt større del af lønnen skal forhandles lokalt frem for centralt. Skaber det også uenighed?

"Det gør det så afgjort. Det er en meget klassisk ideologisk diskussion på det offentlige arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverne ønsker mulighed for at bruge lønstigninger som individuel belønning for flid, engagement og resultater, mens lønmodtagerne så vidt muligt vil smøre lønstigninger ligeligt ud over alle ansatte og forankre lønudviklingen i fasttømrede anciennitetstrapper. Men selvom det ikke lige er fagforeningernes kop te, kan det meget vel blive en del af prisen, hvis arbejdsgiverne skal strække sig langt på enten løn eller lærernes arbejdstidsregler,” siger Søren Elkrog Friis.

Det er på spil for parterne
Den nuværende økonomiske situation i Danmark er et meget brugt argument for lønmodtagerne i debatten om lønnen. Søren Elkrog Friis peger på, at det er en af årsagerne til, at lønspørgsmålet er vigtigt for arbejdstagerne.

Hvad er der på spil for henholdsvis arbejdsgiverne og arbejdstagerne?

"For arbejdsgiverne handler det jo om at få mest mulig velfærd for pengene. Og det er klart, at det set i det store regnskab bliver dyrere at gennemføre operationer på hospitalerne, yde hjemmepleje til de ældre og passe børn i institutionerne, jo mere sygeplejersker, sosu'er og pædagoger skal have i løn. Så staten, kommunerne og regioner er naturligvis – som de fleste andre arbejdsgivere – optaget af at holde igen på lønudviklingen,” siger Søren Elkrog Friis og fortsætter:

”Lønmodtagerorganisationerne ønsker på deres side at sikre en reallønfremgang, så deres medlemmer oplever, at de får lige så stor del i det økonomiske opsving, som deres naboer og venner, som er ansat i det private. Og så er der også et ikke uvæsentligt element af anerkendelse. De offentligt ansatte løber stærkt. Nogle steder rigtig stærkt. Og det vil de belønnes for og forsøger her også at appellere til arbejdsgivernes interesse i at bevare offentlige arbejdspladser som attraktive, så man ikke skaber en situation, hvor de bedste medarbejdere søger grønnere græsgange i det private.”

Uenighed om regnemodellerne
Men hvordan skal parterne få løst den gordiske knude og finde enighed om lønnen? Forligsinstitutionens forhandlinger er underlagt tavshedspligt, og derfor er der ikke sluppet meget ud om, hvor langt arbejdsmarkedets parter er i forhandlingerne om lønspørgsmålet, og hvor tæt de er på hinanden. Men det er kendt, at parterne både under de regulære forhandlinger og i de seneste uger i Forligsinstitutionen har forsøgt sig med forskellige regnemodeller til at løse lønspørgsmålet.

"Detaljerne er noget tågede, da møderne i forligsen jo er tavshedslagt – og der derudover foregår en masse spin fra begge parter på især sociale medier,” siger Søren Elkrog Friis og fortsætter:

”Men for eksempel ved vi, at man indtil det nuværende forhandlingsstop tirsdag i forligsen har regnet på en ny reguleringsordning. Den nuværende garanterer offentligt ansatte en lønudvikling på mindst 80 procent af det private. Her har man forsøgt sig med en model, som skal sikre penge til de kommunalt ansatte, hvis de sakker bagud, men som omvendt regulerer dem ned, hvis de pludselig løber foran de privatansatte. Men da det ikke lykkedes, er man nu tilbage ved udgangspunktet, som groft sagt betyder en lønforskel på 1,7 procent over tre år, som parterne skal forsøge at lande et kompromis på. Hvis man altså fortsætter forhandlingerne.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00