Forsyningssektoren giver glimt af fremtidens kommunekort

FORVARSEL: Aktuelle trends i forsyningssektoren er stærkt præget af Løkkes strukturreform. Men fungerer også som varsel om, hvordan fremtidens kommunale landkort kan komme til at se ud.

Da Lars Løkke Rasmussen (V) som en anden Magellan i 2007 foldede sit nye kommunekort ud over Danmark, var det tanker om amternes fortid og ikke forsyningssektorens fremtid, der drev ham.

Alt andet ville være omsonst at hævde.

Alligevel viser det sig nu 10 år senere, at strukturreformen - udover at aflive amterne og drastisk beskære antallet af kommuner fra 271 til 98 - også har haft betydelige konsekvenser for forsyningssektoren.

Og at den liberalisering og professionalisering af sektoren, som i dag finder sted, ville være svær, hvis forsyningsselskaberne stadig navigerede efter de gamle kommunekort.

To uafhængige flettede spor
Altinget har taget en snak med advokat og partner ved Horten Rikke Søgaard Berth. Hun er blandt landets førende eksperter i forsyningsret og ernærer sig ved at rådgive virksomheder og offentlige myndigheder i forsyningsret og særlige forhold relateret til kommunalt ejede selskaber.

Advokatpartneren fremhæver to centrale pointer:

  • Dels at vandsektorreformen fra 2009 ikke kunne eksistere uden strukturreformen fra 2007
  • Dels at tidens mange fusioner og samarbejder på tværs af forsyningsselskaber giver et glimt af fremtidens kommunale landkort

Der kan ifølge Rikke Søgaard Berth ikke trækkes en direkte linje fra strukturreformen i 2007 til vandsektorreformen i 2009. Derimod er der tale om to uafhængige spor, som er stærkt flettet ind i hinanden.

“Afsættet for strukturreformen var ønsker om styrket lokaldemokrati og fagligt mere robuste kommuner. Da man i 2009 gik i gang med en reform af vandsektoren, som betød, at vandforsyningen ikke længere skulle varetages af kommunerne, men derimod udskilles som selvstændige selskaber, gjorde det altså en verden til forskel at skulle udskille 98 - og ikke 271 - selskaber,” siger hun.

Mange kommuner for små til eget forsyningsselskab
Advokaten forklarer, at selv blandt dagens 98 kommuner er der mange, der er for små til, at det reelt giver mening at drive et selvstændigt geografisk afgrænset forsyningsselskab.

“Eksempelvis ser vi på affaldsområdet, at mange kommuner historisk har slået sig sammen i fælleskommunale affaldsforbrændinger for på den måde bedre at kunne løse opgaverne. Det viser, at forsyningsgrænser og kommunegrænser ikke nødvendigvis passer sammen,” siger hun.

Men det er ikke kun affaldshåndteringen, der profiterer af, at kommunerne opnår en større kritisk masse. Det samme gælder opgaver relateret til spildevand, klimatilpasning og det kommunale beredskab.

“Affaldsplaner, klimatilpasning og andre miljøtekniske udfordringer har det til fælles, at de kræver specialiserede kompetencer. Her er der tale om kompetencer, som de færreste små kommuner har mulighed for at have siddende, og derfor kan der være klare gevinster forbundet med at pulje opgaverne sammen i større enheder,” siger hun.

Vanskelige fusioner
Heldigvis har politikerne lugtet lunten og senest med sidste års ændring af vandsektorloven gjort det lettere for forsyningsselskaberne at fusionere.

“Tidligere gjorde lovgivningen det vanskeligt at samle de kommunalt ejede selskaber i større enheder. Det betød, at kun dem, der virkelig gerne ville, fusionerede. Nu er kravene blødt op, men der er stadig store udfordringer forbundet med at lave en vellykket fusion,” siger hun.

Mest vanskeligt er spørgsmål som:

  • Hvor skal hovedsædet ligge?
  • Hvad skal selskabet hedde?
  • Hvem skal være direktør?
  • Hvordan skal bestyrelsen sammensættes?

“Og så er der spørgsmålet om, hvordan man træffer beslutninger i en fælles koncern. En ting er, at en kommune, der ejer et forsyningsselskab, kan træffe en beslutning ved simpelt flertal. Men hvad nu, hvis selskabet ejes af fem kommuner, som ikke vil gå i samme retning,” spørger hun.

Et blik ind i fremtiden
Anyway. Til trods for, at udfordringerne ved tværkommunale samarbejder er til at få øje på, er trenden, at selskaberne slår sig sammen.

Og dermed er vi fremme ved artiklens anden hovedpointe: At man ved at granske samarbejdsviljen i forsyningssektoren kan få et billede af fremtidens kommunale landkort.

Altinget har til det formål konstrueret tre kort.

Her ses først oversigt over tværkommunalt samarbejde på affaldsområdet:

Næste kort viser samarbejdet blandt de kommunalt ejede spildevandsselskaber:

Konturer af superkommuner
Og føjer man dertil kort over landets 12 politikredse og 20 samordnede kommunale redningsberedskaber, ses konturerne af en fremtidens superkommuner, forklarer Rikke Søgaard Berth.

“Man kan sige, at vi i disse år oplever at få en ny kommunalreform – men ad bagvejen gennem samarbejder på forsyningsområdet, beredskabsområdet etc. Og i modsætning til tidligere kommunalreformer har den ikke entydige grænser, og det kan gøre øvelsen væsentligt sværere for kommunerne,” siger hun.

Ny reform vokser decentralt
En ny strukturreform vil ifølge advokatpartneren næppe komme som et centralt krav fra Christiansborg. Men derimod snarere opstå decentralt ad frivillighedens vej, fordi kommunerne indser, at det ganske enkelt er nødvendigt at slå sig sammen for at møde de nye komplekse krav.

“Det er en proces, som allerede foregår mange steder i landet. Et enkelt sted har man som i tilfældet med Holstebro og Struer haft det til egentlig afstemning (det blev et nej), mens det andre steder stadig er noget, der hovedsageligt foregår bag linjerne,” siger hun.

Men der behøver ikke være tale om fuldblodede fusioner mellem kommuner, som opgiver deres respektive selvstændighed for at finde sammen i nye enheder. Mere sandsynligt er det, at vi ser samarbejde om specifikke opgaver – a la affaldsforbrænding og klimatilpasning – brede sig til andre specialiserede fagområder som eksempelvis social og integration.

“Helt generelt er der en bevægelse i retning af, at samfundets udfordringer kræver en stadig mere specialiseret viden. Og vi har set, at man ved at fusionere forsyningsselskaber har været i stand til at tiltrække og fastholde højt specialiserede medarbejdere og også få markante profiler til at indgå i bestyrelsesarbejdet. Det har kun været muligt, fordi selskaberne har fået flere muskler. Og man kan spørge sig selv, om der ikke er grundlag for at bruge erfaringerne fra forsyningssektoren inden for andre områder.”

 

Forrige artikel Sådan gik det med kommunalreformen på miljøområdet Sådan gik det med kommunalreformen på miljøområdet Næste artikel Tidligere departementschef: Vi startede et tog, der ikke kunne stoppes Tidligere departementschef: Vi startede et tog, der ikke kunne stoppes
Den pragmatiske socialist takker af

Den pragmatiske socialist takker af

INTERVIEW: SF's nestor Holger K. Nielsen siger farvel efter fire årtier i dansk politik, hvor han på kort tid gik fra at være folkehelt til hadeobjekt samt være en del af en tumultarisk regeringsdeltagelse, som han ikke har fortrudt og mener, SF bør gentage.