Fratrædelsesbonusser til ansatte og chefer er over et årti halveret

I 2021 modtog medarbejdere i styrelser og departementer det laveste beløb i godtgørelser ved afsked i ti år.

Her udbetalte ministerier 43 millioner i fratrædelsesgodtgørelser. Det er mere end en halvering siden 2012, hvor der blev udbetalt 100 millioner kroner, viser tal fra Økonomistyrelsen i en aktindsigt fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

“Samlet set skyldes faldet i udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser fra 2012 til 2021, at antallet af modtagere af godtgørelser er faldet,” skriver Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i et svar til Altinget.

Data viser, at beløbene varierer en del år for år og ministerområde for ministerområde, og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har ikke viden om, hvad der lokalt har ført til, at der udbetales færre fratrædelsesgodtgørelser.

“Ud over at antallet af modtagere af fratrædelsesgodtgørelser er faldet, kan det konstateres, at størrelsen af de fratrædelsesgodtgørelser, der modtages, i perioden har været relativt stabil. Det samlede fald i udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser skyldes således ikke, at godtgørelsesbeløbene i gennemsnit er blevet mindre,” skriver styrelsen.

De nye tal dækker både ansatte og chefer, hvor funktionærer har ret til en fratrædelsesgodtgørelse, hvis de har været ansat i 12 eller 17 år. Det er en betingelse, at medarbejderen bliver opsagt og også rent faktisk fratræder sin stilling, påpeger Lene Holm Pedersen, professor i public management på Institut for Statskundskab og forskningsleder på VIVE. 

“Det er formentligt mere sjældent, at folk har været ansat så længe. En forklaring kan være, at folk bliver mere mobile på arbejdsmarkedet, og derfor i mindre grad optjener den rettighed,” fortæller hun. 

Fratrædelsesgodtgørelse er en ekstra pose penge, som opsagte medarbejdere kan få i tillæg til den almindelige løn i opsigelsesperioden, og det kan både være i forbindelse med afsked, frivillig fratrædelse eller ophør af åremålsansættelse.