Debat

NGO-generaler: De rige lande betaler kun en fjerdedel af den aftalte klimabistand

Så længe løfterne om klimabistand ikke overholdes, risikerer vi, at landene i Syd ikke bakker op om kampen for at nedbringe udledningerne. Det er derfor altafgørende, at vi får betalt regningen for klimakrisen nu, skriver Lars Koch, Tim Whyte og Rasmus Stuhr Jakobsen.

Danmarks klimabistand baserer sig ikke på lån, men størstedelen af den er finansieret af udviklingsbistanden, modsat hvad et bredt flertal i Folketinget lovede i 2009, skriver de tre generalsekretærer.
Danmarks klimabistand baserer sig ikke på lån, men størstedelen af den er finansieret af udviklingsbistanden, modsat hvad et bredt flertal i Folketinget lovede i 2009, skriver de tre generalsekretærer. Foto: Joseph Eid/AFP/Ritzau Scanpix
Lars Koch
Tim Whyte
Rasmus Stuhr Jakobsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Verdens rigeste lande lever ikke op til forpligtelserne fra Paris-aftalen. De betaler nemlig langt fra de 100 milliarder dollars til klimafinansiering, som de ellers har lovet at betale årligt til verdens fattigste lande. En ny rapport fra Oxfam slår fast, at verdens rigeste lande i 2020 reelt kun gav mellem 21 og 24,5 milliarder dollars til klimafinansiering.

Verdens rigeste lande påstår, at de samlet har doneret 83,3 milliarder dollars i 2020. Der er altså stor forskel på civilsamfundets beregninger og landenes beregninger.

Det skyldes dels, at en stor del af det, de rige lande regner som klimafinansiering, ikke er støtte, men lån, der skal betales tilbage. Mange af lånene er helt på markedsvilkår og altså uden noget støtteelement. De rige lande medregner også 13,1 milliarder dollars fra private investorer. Igen er der tale om penge, der skal forrentes på almindelige markedsvilkår.

Det er problematisk, når de rige lande medregner lån som klimabistand. De lån, som bliver udstedt til lande, som er hårdest ramt af klimaforandringer, ender ofte med at sende landene ud i en gældsspiral, som er noget nær umulig for dem at komme ud af.

Hvem betaler regningen?

Ifølge Debt Justice brugte lavindkomstlande i gennemsnit 14 procent af deres statsindtægter på afbetaling af udenlandske lån i 2020. Det er med til at skabe en unødvendig stor ulighed. Vi bør i langt højere grad slette den gæld, som udviklingslande har til os, og på denne måde give dem et bedre grundlag for at fremme den grønne omstilling.

Det er ganske enkelt ikke retfærdigt, at landene i Syd skal betale for en klimakrise, som de ikke har skabt

Lars Koch, Tim Whyte og Rasmus Stuhr Jakobsen, hhv. generalsekretær, Oxfam IBIS, Mellemfolkeligt Samvirke og Care Danmark

Samtidig er det ganske enkelt ikke retfærdigt, at landene i Syd skal betale for en klimakrise, som de ikke har skabt. Verdens rigeste ene procent har udledt dobbelt så meget CO2 som den fattigste halvdel af verdens befolkning.

Det er det enorme forbrug i den rige del af verden, som skaber klimakrisen. Derfor er det kun retfærdigt, at de rige lande betaler regningen for klimakrisens konsekvenser og i langt højere grad bidrager til klimatilpasning i det globale syd.

Ved COP15 i København i 2009 forpligtede verdens rigeste lande sig til netop at betale 100 milliarder dollars til klimatilpasning og grøn omstilling i verdens fattigste lande. Dette blev igen lovet med Paris-aftalen.

Men som klimakrisen udvikler sig, må vi også sande, at der er behov for langt mere. Hvis klimatilpasningen ikke prioriteres nu og her, risikerer vi, at der vil være behov for 300 milliarder dollars årligt alene til klimatilpasning fra 2030. Og det er ikke kun nødvendigt at finansiere klimatilpasningen, der er også massivt behov for midler til at nedbringe CO2-udledningen og til at kompensere, når verdens fattige lande rammes af klimarelaterede tab og skader.

COP27

Netop debatten om tab og skader forventes at fylde meget til COP27, der netop nu finder sted i Egypten, for ødelæggelserne i verdens fattigste lande er enorme, og katastroferne ventes at ske hyppigere fremover.

Et rigt land som Danmark kan og skal være et foregangsland, når det kommer til klimabistand

Lars Koch, Tim Whyte og Rasmus Stuhr Jakobsen, hhv. generalsekretær, Oxfam IBIS, Mellemfolkeligt Samvirke og Care Danmark

Det er tydeligt, at der behov for støtte fra verdens rige lande, og Danmark er allerede gået forrest i den kamp ved at afsætte 100 millioner kroner til formålet.

Her er det nødvendigt at Danmark følger op ved at trække flere lande i samme retning.

Danmarks klimabistand baserer sig ikke på lån, men størstedelen af den er finansieret af udviklingsbistanden, modsat hvad et bredt flertal i Folketinget lovede i 2009.

Det betyder, at klimabistanden betales med penge, der skulle gå til at bekæmpe fattigdom og sikre bedre sundhed, mere uddannelse eller demokrati. Med de udfordringer, som verden står overfor, er den danske klimabistand nødt til at være additionel.

Et rigt land som Danmark kan og skal være et foregangsland, når det kommer til klimabistand. Internationalt skal vi også presse på for, at andre rige lande går væk fra en lånefinansieret bistandsmodel.

Endelig skal Danmark rent faktisk give de fem milliarder kroner, som er Danmarks andel af de 100 milliarder dollars, vi forpligtede os til i Paris-aftalen. Som det ser ud nu, giver Danmark kun cirka halvdelen af det lovede beløb.

Problemet er, at så længe løfterne ikke overholdes, risikerer vi, at landene i Syd ikke bakker op om kampen for at nedbringe udledningerne, hvilket kun bliver vigtigere, efterhånden som deres forbrug og økonomier vokser.

Derfor er det altafgørende, at vi får betalt regningen for klimakrisen nu, for konsekvenserne af klimakrisen kommer kun til at stige i omfang.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Koch

Generalsekretær, Oxfam Ibis
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1997)

Tim Whyte

Generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke
BA i kolonihistorie (Wesleyan University, USA 1998), fagjournalist (Danmarks Journalisthøjskole 2005)

Rasmus Stuhr Jakobsen

Adm. direktør og generalsekretær, CARE Danmark
cand.scient.soc., (RUC 2003)