Debat

Greenpeace: Danmark skal rette op på svigt og blive verdens grønne leder igen

DEBAT: Klimaminister Dan Jørgensen skal på COP25 kæmpe mod dobbelttælling af CO2-kreditter og sikre, at landene frem mod COP26 i Glasgow melder deres klimamål tidligt ind, skriver Mads Flarup Christensen fra Greenpeace. 

På COP25 har Danmark muligheden for virkelig at vise vejen, skriver Mads Flarup Christensen.
På COP25 har Danmark muligheden for virkelig at vise vejen, skriver Mads Flarup Christensen.Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Birgitte Søe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mads Flarup Christensen
Generalsekretær for Greenpeace Norden 

Der er alarmsignaler nok fra de mange nylige rapporter, der fastslår, at klimaet er i en nødtilstand, som kræver resolut handling, når verdens lande nu er samlet til klimatopmøde i Madrid.

Verden er faretruende tæt på såkaldte klimatiske tipping points, som blandt andet kan betyde langt mere ekstremt vejr − og ingen vej tilbage. 

Danmark har svigtet rollen som grøn
UNEP påpeger, at klimagasreduktionerne bør femdobles for at begrænse den globale opvarmning, og her skal også den danske regering træde i karakter nationalt. 

Danmarks internationale gennemslagskraft og betydning er direkte afhængig af regeringens evne til at omsætte regeringens hjemlige klimaambitioner til en kompromisløs grøn omstilling på tværs af brancher og kommuneskel.

Mads Flarup Christensen
Generalsekretær for Greenpeace Norden 

Klimaminister Dan Jørgensen træder ind på den internationale scene som repræsentant for et lille land med potentiale til at spille en vigtig global rolle.

Efter at have svigtet rollen som grøn, global leder de seneste år, må den danske regering igen kæmpe aktivt i forreste linje.

Det igangværende topmøde skal således cementere 2020 som handlingens år, og parterne skal uden for den formelle dagsorden finde fælles fodslag frem mod COP26 i Glasgow.

Paris-aftalen tilsiger nemlig, at landene senest i 2020 indleverer deres reviderede klimaplaner, og det bliver afgørende, at ambitionerne her afspejler retningen, som videnskaben har udstukket.

Dobbelttælling vil være et smuthul
I den diskussion bliver det centralt, at Danmark med sit forbilledlige klimamål om mindst 70 procent drivhusgasreduktion i 2030 – sammen med andre ambitiøse lande – fører an i at få opstillet en klar koreografi, der forpligter landene til at indmelde målene så tidligt på året som muligt.

Spørgsmålet om at levere reelle nationale reduktioner er et hovedelement, når parterne skal diskutere artikel 6 – den sidste del af regelsættet for Paris-aftalen. 

Det er uhyre vigtigt, at landene ikke opbygger et hullet marked for CO2-kreditter, der tillader, at kreditter kan tælle både nationalt og sælges videre til andre lande.

Sådan en dobbelttælling vil være et decideret smuthul for fodslæbende lande til at snyde sig til reduktioner på regnearket, men uden målbar klimaeffekt. 

Vi forventer, at man fra dansk side tager skarp afstand fra sådanne markedsmekanismer, som ikke sikrer tilstrækkelige reduktioner i de næste ti – helt afgørende – år.

En allianceopbygning med udviklingslande
Selvom COP’en fastsætter fælles FN-rammer, kan landene ikke læne sig tilbage på noget tidspunkt. Tværtimod.

Det store arbejde venter efter Madrid, da de påkrævede, reelle klimaindsatser først udmøntes, når landene individuelt effektuerer handlingsplaner, udfaser fossile brændsler og investerer markant i tilgængelige og omkostningseffektive grønne løsninger.

Løsninger, der samtidig imødekommer ulighed og også leverer på biodiversiteten.

Danmark bærer som industrialiseret land et historisk ansvar for forurening af atmosfæren, og vi må også have for øje, at vi på det ellers fejlslagne klimatopmøde i København 2009 rent faktisk forpligtede os sig til at yde additionel støtte og finansiering til de fattigere og mest klimasårbare lande.

En allianceopbygning med udviklingslande vil også med fordel kunne udbrede dansk knowhow inden for vindteknologi og energiplanlægning samt være medvirkende til at understøtte omstillingen til vedvarende energi globalt.

En skamplet
Danmarks internationale gennemslagskraft og betydning er direkte afhængig af regeringens evne til at omsætte regeringens hjemlige klimaambitioner til en kompromisløs grøn omstilling på tværs af brancher og kommuneskel.

Den kommende klimalov og de forestående klimahandlingsplaner i det nye år bør munde ud i omlægningen af de sektorer, der alt for længe har kørt på frihjul: landbruget og transporten.

Det er rent ud sagt en skamplet, at vi i dag er verdens mest kødproducerende land per indbygger. Klimaets nødtilstand kræver en omkalfatring af husdyrbedrifterne – færre dyr og mere plantebaserede fødevarer. På den måde får vi også afgørende plads til, at jorde og skove kan optage mere CO2, end tilfældet er i dag.

Det vil tjene som eksempel til global efterlevelse, hvis Danmark formår at anvise ruten og værktøjerne til den altafgørende grønne omstilling.

På COP25 har Danmark muligheden for virkelig at vise vejen, hvis Dan Jørgensen annoncerer et stop for den ottende udbudsrunde i Nordsøen og dermed afviser ny og udvidet dansk oliejagt. 

God arbejdslyst til Dan Jørgensen
Tiden som oliestat skal være passé. Det er slet og ret uansvarligt, hvis et rigt land giver nye licenser, der ikke bare udvider jagten på ny sort energi, men også kan forlænge den helt til 2055.

En grøn peptalk fra Dan Jørgensen om det danske 70 procent-mål kan i forhandlingslokalet risikere at klinge en anelse hult, hvis man samtidig fortsætter ny oliejagt i Nordsøen.

Både forbrug og produktion af fossile brændsler skal udfases, og her kan og skal Danmark gå forrest. 

Vi er et lille land, der kan få en stor betydning ved at vise, hvordan et rigt land kan yde et fair og rimeligt bidrag til at indfri det globale 1,5-gradersmål.

Men vores ambitiøse og meget flotte 70 procentmål er ikke nok – en klimalov og en klimahandlingsplan skal nu vise, hvordan målet rent faktisk nås. Og så skal vi lade ny olie og gas blive i undergrunden.

God arbejdslyst til Dan Jørgensen og Danmark.

Dokumentation

Temadebat: Hvad skal vi have ud af COP25?

Nu begynder COP25, som denne gang finder sted i Madrid. Årets COP er en trædesten frem mod 2020, som bliver et afgørende år, hvor mange lande skal indmelde nye nationale klimamål på COP26 i Glasgow.

Implementering af Paris-aftalen fra 2015 og spørgsmålet om klimafinansiering er blandt de vigtigste emner de kommende uger.

Men hvor ligger knasterne i forhandlingerne, som går i gang nu i Madrid? Og hvor er det mest afgørende, at der bliver gjort fremskridt, så COP25 bliver en succes? Det spørger vi om i denne temadebat.

Her er aktørerne:
  • Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer
  • Dewi Dylander, underdirektør i PKA og tidligere dansk chefforhandler
  • Kristian Jensen, folketingsmedlem for Venstre
  • Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace
  • Kristian Ruby, generalsekretær i Eurelectric
  • Monika Skadborg og Nilly Taheri, FN-ungdomsdelegater
  • John Nordbo, klimarådgiver i Care
  • Rasmus Nordqvist, klimaordfører for Alternativet
  • Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp
  • Thomas Damkjær Christensen, formand for Ida.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dan Jørgensen

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

Mads Flarup Christensen

Admininstrerende direktør, Greenpeace International
ba.scient.pol. (Aarhus Uni. 1998)

0:000:00