Kommentar af 
Mattias Söderberg

Mattias Söderberg: COP25 har været det værste klimatopmøde siden København

KOMMENTAR: Der var mange vigtige spørgsmål, der skulle håndteres på COP25, men desværre gik de alle i hårdknude nærmest med det samme. Derfor endte COP25 i frustration og i en række vage beslutninger, skriver Mattias Söderberg.

Årets klimatopmøde vil nok gå over i historien som både kaotisk og præget af splittelse, skriver Mattias Söderberg.
Årets klimatopmøde vil nok gå over i historien som både kaotisk og præget af splittelse, skriver Mattias Söderberg.Foto: Cristina Quicler/AFP/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det sidste punktum ved dette års klimatopmøde er nu sat.

COP25 i Madrid blev søndag eftermiddag afsluttet, men hverken med store klapsalver eller et spirende håb for fremtiden. I stedet vil årets klimatopmøde nok gå over i historien som både kaotisk og præget af splittelse. Faktisk var uenighederne så store, at forhandlingerne trak ud i hele to døgn.

Det sker ellers efter et år, hvor den ene alarmerende forskningsrapport efter den anden er blevet udgivet. Et år, hvor dystre nyhedsudsendelser har præget mediebilledet, og hvor titusindvis af demonstranter, ikke mindst de unge, er gået på gaden verden over for at råbe politikerne op.

Men det pres synes ikke at tynge mange af de regeringsdelegater, der de seneste uger har mødtes i Madrid for at tage en række vigtige beslutninger om det globale klimasamarbejde. Tværtimod har flere delegationer ageret, som om intet var nyt, og som om der slet ikke er brug for at skrue op for ambitionerne. Det er både dybt skuffende og meget foruroligende.

Mange rige lande, der paradoksalt nok også er de største klimasyndere, ført an af USA, strittede imod og var direkte uforskammede over for ulande.

Mattias Söderberg

Topmødet i Madrid havde flere vigtige spørgsmål på agendaen, og desværre gik de alle i hårdknude fra dag et. Det måske mest overraskende var nok, at det var så svært at blive enige om en fælles udtalelse, der skal få alle lande til at øge ambitionen.

Med tanke på de seneste rapporter fra for eksempel FN's miljøorganisation, UNEP, skulle man ellers forvente, at det var en selvfølge. Her står det klart og tydeligt, at der skal gøres rigtig meget i de kommende år, hvis den globale opvarmning skal standses.

Men de resultater synes ikke at være nået ud til blandt andet delegationen fra Saudi-Arabien, der var så kritisk, at det først var i de sidste timer af mødet, man endte med et kompromis, som i det mindste giver en generel opfordring til at øge ambitionen.

Derudover var der ikke den opbakning og vilje til at støtte ulandene, som mange ellers havde forventet. Klimakatastrofer og ikke mindst de tab og skader, der især rammer fattige og sårbare samfund, er allerede en vigtig del af klimadebatten.

Men der var langtfra enighed om, hvordan ulandene skal støttes. Mange rige lande, der paradoksalt nok også er de største klimasyndere, ført an af USA, strittede imod og var direkte uforskammede over for ulande.

Det skabte en dårlig stemning og spændte også ben for andre ting på agendaen.

For mange lande, heriblandt EU, var international handel med CO2 et af de afgørende spørgsmål. I Paris-aftalen valgte man oprindelig at tage CO2-handel med, med det argument, at det skulle hjælpe med at øge klimaambitionen.

Men i Madrid, hvor de konkrete regler for CO2-handel skulle skrives ned, skiftede debatten hurtigt fokus. Så i stedet for at hæve ambitionsniveauet, hvilket er nødvendigt, hvis vi skal undgå voldsomme temperaturstigninger, handlede det pludselig om at undgå en tilbagegang.

Her var det især Brasilien, med støtte fra andre vækstlande, der skabte de helt store problemer. De ønsker at tiltrække investeringer og mener, de bliver holdt tilbage af strikse regler.

Så hvor står vi nu? Ja, mødet i Madrid endte i frustration. Der blev taget en række vage beslutninger, men alle de svære spørgsmål blev igen skubbet videre til næste topmøde.

Indtil da er jeg bange for, at vi vil se endnu flere alarmerende forskningsrapporter og dystre nyhedsindslag. Men vi vil også blive ved med at se store verdensomspændende demonstrationer og et voksende klimaengagement.

Vi må håbe, at regeringerne, når de mødes igen om et år, har forstået budskabet, så vi endelig kan få skruet op for ambitionen.

-----

Mattias Söderberg (f. 1974) arbejder som klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp og er formand for klimaarbejdet i ACT Alliance, Folkekirkens Nødhjælps globale alliance med medlemmer i 140 lande. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.  

Dokumentation

Temadebat: Hvad skal vi have ud af COP25?

Nu begynder COP25, som denne gang finder sted i Madrid. Årets COP er en trædesten frem mod 2020, som bliver et afgørende år, hvor mange lande skal indmelde nye nationale klimamål på COP26 i Glasgow.

Implementering af Paris-aftalen fra 2015 og spørgsmålet om klimafinansiering er blandt de vigtigste emner de kommende uger.

Men hvor ligger knasterne i forhandlingerne, som går i gang nu i Madrid? Og hvor er det mest afgørende, at der bliver gjort fremskridt, så COP25 bliver en succes? Det spørger vi om i denne temadebat.

Her er aktørerne:
  • Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer
  • Dewi Dylander, underdirektør i PKA og tidligere dansk chefforhandler
  • Kristian Jensen, folketingsmedlem for Venstre
  • Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace
  • Kristian Ruby, generalsekretær i Eurelectric
  • Monika Skadborg og Nilly Taheri, FN-ungdomsdelegater
  • John Nordbo, klimarådgiver i Care
  • Rasmus Nordqvist, klimaordfører for Alternativet
  • Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp
  • Thomas Damkjær Christensen, formand for IDA.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mattias Söderberg

Chefrådgiver, Folkekirkens Nødhjælp, klummeskribent, medlem, Udviklingspolitisk Råd, formand, klimaarbejdet i ACT Alliance
cand.scient.pol. (Lunds Uni. 2002)

0:000:00