Grønlands nye landsstyre lover stabilitet men fødes med indre spændinger

Hans løfte om bredde i forligene skal ses i den sammenhæng: Det slagne Siumut kæmper med gedigne, interne problemer, herunder dyb uenighed mellem den nuværende og den tidligere formand, men partiet fik trods de indvortes problemer et relativt godt valg med flere stemmer og ét mandat mere end ved valget i 2018. Lykkes det at samle Siumut igen, står den nye koalition overfor en potentielt ganske stærk opposition; Múte B. Egede gør givetvis klogt i at samle, ikke at sprede.

Nej til Kvanefjeldet
I verdenspressen har det allerede givet genlyd, at den ny koalition vil stoppe mineprojektet på Kvanefjeldet ved byen Narsaq i Sydgrønland. Især IA er ubøjelig modstander af projektet, fordi den planlagte udvinding af sjældne jordarter, der er essentielle for både den grønne omstilling og militærindustrien, også vil bringe uran til overfladen.

Det er betegnende for den nye koalitions virketrang, at partnere allerede under valgkampen sagde kategorisk nej til projektet, uanset at den formelle offentlige høringsproces først slutter til juni. Kyndige iagttagere i Nuuk venter nu på mineselskabet Greenland Minerals reaktion; selskabet har angiveligt investeret mere end 100 millioner dollars i prøveboringer og anden forberedelse.

Múte B. Egede gentog fredag sin skarpe afvisning af projektet, og Naleraq er enig. Minen på Kvanefjeldet, hvis hovedaktionær i øvrigt er kinesisk, bliver ikke til noget i denne omgang; IA prioriterer miljøet højere end de potentielle økonomiske gevinster, og Naleraq vil hellere vente med så store mineprojekter til efter Grønlands løsrivelse fra Danmark.

Koalitionen anser ifølge den nye koalitionsaftale fortsat minedrift som en potentielt vigtig indtægtskilde i Grønland, men uranudvinding vil ikke blive tolereret; en politik, der givetvis også vil ramme det statsejede franske atomselskab Orano, som i februar vandt to licenser til uranefterforskning et andet sted i Sydgrønland.

Fiske-hovedpine
Koalitionens styrke vil blive tryktestet i de forestående forhandlinger om en ny fiskerilov. Loven har været på vej i flere år; behovet for indgreb er bredt anerkendt, men der er på ingen måde enighed om, hvordan de skal designes.

Fiskeriet skaffer over 90 procent af Grønlands eksportindtægter, men fiskebestandene er ifølge biologerne kritisk truet af overfiskeri. Så sent som i sidste uge udkom endnu en rapport om krisen: Hellefisken i Disko-området, der er en af Grønlands vigtigste forekomster, er grumt overfisket og truet af kollaps.

En fiskerikommission med deltagelse af både de store fiskerikoncerner og de små, men talrige og indflydelsesrige jollefiskere skal aflevere sine anbefalinger inden sommerferien. Kommissionens formandsskab har på forhånd råbt højt om overfiskeriet, men det fremgår af den nye koalitionsaftale, at Múte B. Egedes landsstyre ikke nødvendigvis vil føle sig forpligtet af kommissionens anbefalinger - på trods af Múte B. Egedes løfter om, at koalitionen vil fokusere på bæredygtighed.

Tværtimod understreger aftalen, at lovgivning må ske ved “bredt samarbejde med fiskeriets parter”, og fiskernes viden om fiskebestandenes tilstand vil blive vægtet side om side med biologernes også fremover. I Grønland har den opskrift hidtil betydet et fiskeri, der kun i begrænset omfang afspejler biologernes råd.

Løsrivelse
Set fra Christiansborg vil udpegelsen af den løsrivelsesivrige Pele Broberg fra Naleraq som det nye landsstyres udenrigsansvarlige være særligt bemærkelsesværdig; det er den tredje trumf, koalitionsdannelsen placerer i den garvede Hans Enoksens hånd.

Efter Donald Trumps købstilbud anser han en tættere alliance med USA for en reel mulighed, hvis forhandlingerne med Danmark ikke fører til acceptable resultater.

Pele Broberg forklarede mig for nylig, at forhandlingerne med Danmark om Grønlands løsrivelse - eller statsdannelse, som han og stadig flere i Grønland kalder det - efter hans mening bør indledes snart. Han mener, at forberedelserne i Grønland vil kunne klares på et år eller mindre. Han vil gerne binde det uafhængige, fremtidige Grønland tæt til Danmark, men ikke for enhver pris. Efter Donald Trumps købstilbud anser han en tættere alliance med USA for en reel mulighed, hvis forhandlingerne med Danmark ikke fører til acceptable resultater.

Her skal det understreges, at der ikke står ét ord om alt det i den nye koalitionsaftale. I modsætning til tidligere koalitionsaftaler i Grønland taler den nye hverken om løsrivelse, selvstændighed eller statsdannelse, og USA er ikke nævnt.

Det er muligvis udtryk for, at Múte B. Egedes partnere fra Naleraq har måtte dæmpet deres løsrivelsestanker under forhandlingerne. Omvendt indeholder koalitionsaftalen rigelig plads til fortolkning i den hverdag, der nu melder sig; aftalen indeholder bemærkelsesværdigt kun få detaljer om forholdet til Danmark.

“Selvstyreloven er den grundlæggende lov for vores samfund,” hedder det forsigtigt. Aftalen forudser hjemtagelse af stadig flere af de opgaver, som Danmark fortsat varetager for Grønland, men det er helt i tråd med selvstyreaftalen mellem Danmark og Grønland, og kun fødevareområdet nævnes specifikt.

Múte B. Egede og resten af IA, herunder folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen, har i de seneste år markeret sig som stadig mere pragmatiske operatører i rigsfællesskabet uden synlig interesse for løsrivelse eller statsdannelse. Til gengæld er Pele Brobergs og Naleraqs varme ønske om et hurtigere tempo mod frigørelsen velkendt i Grønland, og det er rimeligt at antage, at denne kontrast vil præge både koalitionen og det dansk-grønlandske samarbejde.

Danmark og USA
Som politisk leder af landsstyrets Departement for Udenrigsanliggender, Handel, Klima og Erhverv får Pele Broberg det daglige ansvar for væsentlige dele af de løbende forretninger med Mette Frederiksens regering, især Trine Bramsens forsvarsministerium og Jeppe Kofods udenrigsministerium, men også Dan Jørgensens klimaministerium.

Pele Broberg vil eksempelvis straks overtage Grønlands forhandlinger med Jeppe Kofod om kongerigets arktiske strategi, der har vredet sig på tegnebordet i en del måneder. Han vil også straks indgå i de komplekse forhandlinger med USA om forsvarets indretning i Grønland, og han vil lede udvekslingerne med Washington om økonomisk samarbejde og om USA’s bidrag til den civile udvikling i Grønland; her forhandler Nuuk og Washington indbyrdes udenom København.

Han vil lede Grønlands fortsatte opbygning af relationer til Kina, hvor en diplomatisk repræsentation skal oprettes, og han vil deltage i de løbende forhandlinger med EU, der yder væsentlig støtte til Grønland. I koalitionsaftalen står der, at IA og Naleraq ønsker at sætte bremser på EU-fiskeriet i Grønland til gavn for Grønlands egne fiskere.

Også på denne måde lover den ny koalition ny dynamik - både internt og eksternt.

IA’s og Naleraqs alliance spejles i øvrigt af udviklingen i Grønlands største kommune Sermersooq, hvortil Nuuk og dermed en tredjedel af Grønlands indbyggere hører. Her blev der i fredags også indgået koalitionsaftale i kommunalbestyrelsen mellem IA og Naleraq - plus partiet Demokraterne. Samtidig er Nuuks tidligere borgmester, IAs Asii Chemnitz Narup blevet medlem af Múte B. Egedes landsstyre; hun bliver ansvarlig for Grønlands finanser og indenrigsanliggender. Det er muligvis signal om, at den ny ledelse for alvor vil kaste sig over de alvorlige spændinger mellem hovedstaden og resten af Grønland.

 

-----

Martin Breum er journalist og forfatter med fokus på Arktis. Han skriver blandt andet for Weekendavisen, Arctictoday.com, Sermitsiaq og EUobserver.com.