Kommentar af 
Kristian Hegaard

Hegaard: Jeg har siddet med til alle Minkkommissionens afhøringer. Her er tre ting, jeg har studset over

Minkkommissionens afhøringer beviser, at undersøgelseskommissioner virker som "den store hammer", men forløbet bør også give anledning til at diskutere et forbud mod live-blogs fra afhøringerne, skriver Kristian Hegaard.

Når en sms eller vidneforklaring får stor opmærksomhed i en live-blog, inden et andet vidne kommer til orde og forsvarer sig, kan offentligheden have nået at fælde "dom", skriver Kristian Hegaard.
Når en sms eller vidneforklaring får stor opmærksomhed i en live-blog, inden et andet vidne kommer til orde og forsvarer sig, kan offentligheden have nået at fælde "dom", skriver Kristian Hegaard. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Kristian Hegaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Foråret titter frem, grønne blade springer ud i takt med solens varmere stråler. Men ikke alle har tid til at nyde solens stråler i dagstimerne – og det gælder med sikkerhed Minkkommissionen, der i disse forårsdage er på overarbejde.

Det seneste halve år har Minkkommissionen afholdt 34 afhøringsdage. Afhøringer med ministre, embedsmænd og minkavlere, der på den ene eller anden måde har været i berøring med Mink-sagen. Over 70 personer.

Jeg har selv siddet med ved Minkkommissionens afhøringer. Og der er tre ting, jeg er studset over: en optimisme, et problem og en undren. 

Man skal altid starte med det positive først, siges det. Og der er meget positivt at fremhæve fra forløbet ved Minkkommissionen. Den har ført til, at langt mere er kommet frem i dagens lys, hvor det tidligere var lukket land.

Jeg synes, vi skal diskutere, om medier skal have forbud mod live-blogging fra undersøgelseskommissioner

Kristian Hegaard

Mink-sagen startede med en lang række samråd uden svar på ret meget og er endt med, at en lang række puslespilsbrikker er faldet på plads. Det betyder, at man kan have tillid til undersøgelseskommissioner som den store hammer. Et organ, der kan belyse og undersøge den udøvende magt i politisk-administrative sager.

Nu kender vi nemlig mødematerialet for den afgørende beslutning. Vi ved, hvor længe det afgørende møde varede. Hvad der gik forud og den forvirring, der opstod efter. Vi har set sms’er, håndskrevne mødenoter, konflikt samt manglende samarbejde mellem specifikke ministerier og Kåre Mølbak (daværende faglig direktør i Statens Serum Institut, red.), der sprang en bombe på et møde med minkavlere, da han pludselig fortalte om den nyfundne virusstamme.

Alt det kendte vi ikke før kommissionens nedsættelse. Det giver tillid til, at skandalesager kan undersøges, når den store hammer – undersøgelseskommission – banker i bordet. Det har stor betydning for tilliden til at kontrollere en regering og offentlig forvaltning. Det kan også have præventiv effekt for fremtiden.

Kommissionens indhentelse af dokumenter har givet givet en debat om sms’er i den offentlige forvaltning. Det havde vi ikke haft uden Minkkommissionens nedsættelse. Sms’er er et dokument på lige fod med papir og mails. Det var de færreste af os, der vidste, at vores telefoner indeholdt muligheden for automatisk sletning efter 30 dage.

Hvis det betyder, at vi i fremtiden får langt bedre regler, der ikke kyler afgørende dokumenter ud med badevandet, så har vi nået et vigtigt skridt.

De mange nye oplysninger i Mink-sagen blev grundigt dækket af medierne. Heri ligger et muligt stort problem for Minkkommissionens arbejde: live-blogging.

Medier skal have lov at dække sagen med retsreportager. Den har offentlighedens interesse. Men er hensynet til live-blogging højere end alt andet? Jeg synes, vi skal diskutere, om medier skal have forbud mod live-blogging fra undersøgelseskommissioner, som vi kender det fra straffesager.

Nok er der ikke live-transmittering af kommissionens afhøringer, men jeg er sikker på, at mediers live-blogs har givet mange indtryk af at være der selv. Det er et problem

Kristian Hegaard

Lad os starte med, hvad formålet med afhøringerne egentlig er.

Afhøringerne er en del af kommissionens arbejde for at belyse, hvad der skete. Afhøringerne gennemføres for, at kommissionen kan spørge vidner om tidsforløb, dokumenter og hvordan de oplevede forskellige begivenheder.

På baggrund af 1,1 millioner siders dokumenter, over 70 vidner og et maraton af juridiske vurderinger vurderer Minkkommissionen herefter sagen. Det færdige arbejde kaldes en beretning.

Afhøringerne er altså et middel til at oplyse sagen. Ikke til ære for journalisterne, men til ære for at nå mest muligt til bunds. Jeg var ikke bedre selv, for jeg tweetede ligeledes fra afhøringerne om oplysninger, der alligevel var kommet frem i livs-blogs.

I dansk retspleje er det et princip, at vidner ikke må overvære hinandens forklaringer. Det er et vigtigt retsprincip, fordi vidner ikke må kunne tilpasse deres forklaringer med hinanden.

Selvfølgelig kan man hemmeligt koordinere overordnet, hvis man insisterer. Men med forklaringer på flere timer kan alt ikke kordineres til punkt og prikke, medmindre man overværer, hvad den anden eksakt har sagt. Eller kan læse det på mediers liveblogs.

Hvis man kan læse sin chefs eller kollegas forklaring på en live-blog, er det naturligt at blive stærkt påvirket. Et vidne i tvivl om en oplevelse kan være tilbøjelig til at bruge samme ord, som man har læst – i stedet for at sige "ved ikke" eller forklare en svag hukommelse – og så fremdeles.

Læs også

For nok er der ikke live-transmittering af kommissionens afhøringer, men jeg er sikker på, at mediers live-blogs har givet mange indtryk af at være der selv. Det er et problem.

Her står altså et vigtigt retsprincip over for offentlighedens interesse. Er det vigtigere at undersøge sagen til bunds med mindst mulig påvirkning af vidner eller formidle de foreløbige forklaringer til befolkningen?

Jeg hælder til det første. Det der skærper min bekymring er, at flere vidner undervejs henviste til, hvad de havde læst i liveblogs.

Læg dertil risikoen for folkedomstolens afgørelser. Når en sms eller vidneforklaring får stor opmærksomhed i en live-blog, inden et andet vidne kommer til orde og forsvarer sig, kan offentligheden have nået at fælde "dom". Se blot de mange udlægninger af eksempelvis Barbara Bertelsens sms’er, inden hun selv kom i vidneskranken.

Jeg mener, vi bør undersøge nærmere, om mediers live-blogging er med til at skade vidneafhøringerne og dermed en undersøgelseskommissions arbejde.

Jeg forstår godt mediers ønske om detaljeret live-dækning af afhøringer i en undersøgelseskommission. Det har også offentlighedens interesse. Men er det vigtigere end vidners mulighed for at kunne påvirke hinandens forklaringer? Det vigtigste må være at afdække en skandalesag grundigt.

Hukommelsen er altså klar, når det gælder, hvad der ikke er sket på mødet, men den svigter om, hvad der er sket på mødet

Kristian Hegaard

Til sidst har særligt én ting undret mig. Den kollektive tavshed om de vigtigste mink-møder.

Blandt de afhørte vidner forestiller man sig, at mindst én af dem detaljeret kan huske eksempelvis det afgørende møde, hvor beslutning om aflivning af mink blev truffet. Eller måske det afgørende departementschefsmøde dagen før.

Alle mødedeltagere beskriver, hvor stor alvor der var i møderne, hvor berørte de tilsyneladende var, men der er kollektivt hukommelsestab ved flere detaljer, end at beslutningen "opstod i rummet", og at Mette Frederiksen indledte mødet. Dernæst ophører hukommelsen.

Det tætteste på vi kommer er Magnus Heunickes blok med håndskrevne noter. De noter har alle resterende mødedeltagere taget afstand fra. Hukommelsen er altså klar, når det gælder, hvad der ikke er sket på mødet, men den svigter om, hvad der er sket på mødet.

Tvivlen skal altid komme mennesker til gode, men forestil dig at have truffet dit livs største politiske og mest indgribende beslutning. Selvfølgelig husker beslutningsdeltagere ikke alle møder, de deltager i. Det gør ingen. Men at beslutte aflivning af alle mink til en regning på flere milliarder har gjort indtryk. Og når noget gør indtryk, sætter det sig i menneskers hukommelse.

Det er nu op til Minkkommissionen at vurdere. Den vurdering udkommer, når forår bliver til sommer og maj bliver til juni. Indtil da må vi vende og rulle os i tålmodighed.

Men allerede nu kan vi gøre os erfaringer fra 34 afhøringsdage om problemer, optimisme og undren til en fremtidig kommission.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Fungerende statsminister, MF, partiformand (S), kongelig undersøger
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Magnus Heunicke

Sundhedsminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

Kåre Mølbak

Professor og fhv. faglig direktør, Statens Serum Institut
læge (1985), dr. med. (2001)