Hummelgaard går på sommerferie med hængepartier og store slagsmål forude

Efter et relativt roligt forår går beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) et turbulent efterår i møde, hvor fronterne på forhånd er trukket skarpt op mellem regeringen og støttepartierne.

I det følgende kan du læse Altingets bud på, hvad der bliver de vigtigste beskæftigelsespolitiske dagsordener i den kommende politiske sæson.

Besværlig barselsreform
EU har med orlovsdirektivet fra 2019 pålagt medlemslande at øremærke fire måneders barselsorlov til fædre.

Egentlig havde regeringen satset på at være i mål med implementeringen før sommerferien, men Hummelgaards ilddåb som ligestillingsminister har vist sig at være en hård nød at knække.

Støttepartierne kræver en helt ny barselsmodel, som reelt ligestiller fædre og mødre efter fødslen, men både Beskæftigelsesministeriets jurister og arbejdsmarkedets parter mener, at øremærket barsel skal implementeres oven i den eksisterende barselsmodel.

Det kan betyde, at mødre vil være tvunget til at holde længere barsel, end de gør i dag, hvis fædre skal gøre brug af deres ret til barsel – og vil derfor være et tilbageskridt for ligestillingen, mener støttepartierne.  

Læs mere: S har én gang brændt sig på øremærket barsel til fædre. Nu gør de det måske igen

Det juridiske slagsmål fortsætter efter sommerferien.

Sprængfarlig ydelsesreform
Hovedrollen i det beskæftigelsespolitiske efterår går ubetinget til forhandlingerne om et nyt ydelsessystem.

Med Ydelseskommissionens afrapportering i starten af juni lød startskuddet reelt til det opgør med kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen, som alle partier i rød blok med varierende intensitet har varmet op til siden Løkke genindførte kontanthjælpsloftet i 2015.

Læs mere: Ydelseskommissionen har løst opgaven til UG - nu er det kun politik, som kan stå i vejen for reform

Men siden valgkampen i 2019, hvor opgøret med kontanthjælpsloftet udgjorde en klar skillelinje mellem rød og blå blok, er socialdemokraternes følelser for projektet kølet en del ned.

I hvert fald bekendtgjorde Hummelgaard allerede før Ydelseskommissionens afrapportering, at reformen ikke var regeringens prestigeprojekt, og at man ikke vil sætte al politisk kapital ind på at afskaffe de lave ydelser.

Derudover slog han fast, at regeringen går efter et bredt forlig for at skabe ro om kontanthjælpssystemet.

Oveni kommer regeringen målsætning om at koble en ydelsesreform med et 37-timers aktiveringskrav til arbejdsløse indvandrere, som Socialdemokratiet og Venstre nærmest er enige om på forhånd.

Regeringen har dermed gjort sit til at skabe en situation, hvor alle partier er i spil, men ingen er oplagte, fordi politiske modsætninger omkring ydelsesniveauer, integration og arbejdsudbud stritter i alle retninger.

Enhedslisten lugter løftebrud – og truer med at trække støtte til regeringen, hvis ikke regeringen overholder aftalen om at sikre højere ydelser til børnefamilier.

Der er med andre ord alle forudsætninger for, at forhandlingerne om en ydelsesreform kan blive efterårets store politiske slagsmål. Gong-gongen lyder, når regeringen efter sommerferien præsenterer sit udspil.

Radikale kræver gæld indfriet
Enhedslisten er ikke det eneste støtteparti, som er ved at køre lidt sur i forholdet til statsminister Mette Frederiksen (S). Trods det på papiret faste forhold til Socialdemokratiet flirter Radikale nu åbenlyst med tanken om alternative regeringskonstallationer på tværs af midten.

En af de ting, som kan få romantikken til at blomstre for Radikale, er øget arbejdsudbud. Men regeringen er lige nu bagud med 11.000 fuldtidspersoner efter Arne-reformen.

Læs mere: Derfor lod Radikale boksehandskerne hænge til efter finansloven

Radikale har fået håndslag på, at balancen skal genoprettes i løbet af 2021. Kravet om arbejdsudbud kommer utvivlsomt til at gennemsyre det politiske efterår og forhandlinger om både ydelsesreform, integrationaftale og finanslov.

Serviceeftersyn af fleksjob
På det lidt mindre dramatiske plan skylder regeringen en revision af fleksjobsystemet, som efter planen skulle have været gennemført i foråret.

Sidste år blev der sat punktum for en aftale om ressourceforløb, som var første skridt i regeringens kritiske gennemgang af Thorning-regeringens arbejdsudbudsreformer. Fleksjob udgør næste etape, og senere kommer turen til førtidspension og sygedagpenge.

"Vi kommer til at diskutere, hvordan vi skaber de bedste betingelser for, at folk overhovedet kan komme i fleksjob. Og så skal vi sikre, at fleksjob ikke bliver udnyttet af virksomhederne," har Peter Hummelgaard tidligere udtalt til Altinget.

I samme ombæring skal forligspartierne samle op på et hængeparti fra forhandlingerne om ressourceforløb, hvor flere partier har presset på for at fjerne den hårde modregning af forsikringsydelser.

Stempeluret skal genindføres
Det er ikke kun på barselsområdet, at EU gør livet en smule besværligt for regeringen.

En EU-dom fra 2019 betyder, at virksomheder er pålagt at registrere arbejdstid for alle ansatte. Det halter dog med implementeringen i Danmark, som lige nu er udsat til den anden side af de offentlige overenskomstforhandlinger.

Læs mere: Danmark halter med implementering af EU-dom, som kræver, at arbejdsgivere registrerer arbejdstid

Der er dog hverken nogen oplagte eller lette løsninger, og både på arbejdsgiversiden og i fagbevægelsen er der blandede følelser for, hvordan danske arbejdspladser kan efterleve EU-kravet.

Kampen mod EU-mindsteløn fortsætter
På den store EU-klinge forsætter de danske bestræbelser på at sætte en kæp i hjulet på planerne om en fælles europæisk mindsteløn, som kolliderer med den danske forhandlingsmodel.

Danmark tilhører et mindretal bestående af ni EU-lande, som under det portugiske formandskab har modarbejdet direktivforslaget om EU-mindsteløn.

På et rådsmøde tidligere i juni faldt det seneste kompromisforslag til jorden. Nu er det op til det nye slovenske formandskab at udarbejde et nyt forslag, som Beskæftigelsesudvalget i Parlamentet skal stemme om til efteråret.

Sagen er dog ikke nødvendigvis blevet mindre penibel for Danmark, da de danske bekymringer om muligt gør endnu mindre indtryk på slovenerne.

Så der er ingen tvivl om, at Hummelgaard fortsat kommer til at bruge mange kræfter på at påvirke forslaget i en retning, hvor det griber mindst muligt ind i den danske model.

Komite skal granske offentligt lønhieraki
Nu vi er ved den danske model, så kommer efterspillet til sygeplejerskernes strejke med al sandsynlighed også til at påvirke det politiske efterår.

Det er svært at se andet udfald på konflikten end et regeringsindgreb, som skyder sygeplejerskernes lønfrustrationer over i den lønkomite, som FH har foreslået.

Men sygeplejerskerne er langt fra den eneste offentlige faggruppe, som føler sig for dårligt lønnet. Både den nærmere formålsbeskrivelse og deltagersammensætningen i en lønkomite bliver en følsom og potentielt sprængfarlig proces.

Mon den glemte reform bliver husket?
På listen over politiske hængepartier må en arbejdsskadereform indtage førstepladsen.

Reformen har været undervejs siden 2013 og har undervejs været varslet i flere regeringsgrundlag og lovkataloger.

Det store politiske livtag med en langsom og ofte usikker sagsbehandling er dog gang på gang blevet udsat.

En serie temadrøftelser med arbejdsmarkedets parter i løbet af 2020 giver dog anledning til at tro, at et nyt arbejdsskadesystem kunne være på trapperne.

I så fald er der svære poltiske forhandlinger i udsigte.

Arbejdsgiverne håber på et øget arbejdsudbud gennem hurtigere sagsbehandling, fordi for mange arbejdsskader i dag sidder fast i systemet. Fagbevægelsen vil dog for alt i verden undgå, at hurtigere ekspedition fører til mere vilkårlige afgørelser eller færre anerkendte arbejdsskader, og håber oveni at få åbnet op for flere anerkendelser af psykiske arbejdsskader – hvilket arbejdsgiverne korser sig ved udsigten til.

Og så er der forsikringsselskaberne, som vil have større ansvar i forhold til selv at træffe afgørelser i arbejdsskadesager.

Kommission fælder dom over pensionsalderen
Ser vi om på den anden side af nytår, kan vi byde velkommen tilbage til den højspændte politisk debat om pensionalder.

Her venter nemlig afrapportering fra Pensionskommissionen, som med tidligere beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen for bordenden er blevet sat til at undersøge, om det kan lade sig gøre at standse pensionsalderen ved 70 år.

Læs mere: Først i 2022 finder vi ud af, om pensionsalderen kan standses ved 70 år

I 2020 gik bølgerne højt om den stigende pensionalder – både på grund af forhandlingerne om tidlig pension til Arne og flertallets beslutning om den næste opregulering af pensionsalderen til 69 år i 2035.

Regeringen er under hårdt pres, fordi Radikale, SF og Dansk Folkeparti ønsker at trække grænsen ved 70 år, mens Enhedslisten kræver et loft på 68 år.

Og selv om der er god tid til 2025, hvor stigningen til 70 år i 2040 skal vedtages, kan kommissionens anbefalinger forventes at få debatten til at flamme op på ny.