#Hvad-vil-S: Strengere miljøkrav skal gå hånd i hånd med investeringer i ny teknologi

MILJØ: Nye miljøkrav skal understøttes med midler til forskning i ny grøn teknologi. Det giver både et bedre miljø og nye job, mener Socialdemokratiet. Partiet vil også prioritere udviklingen af et Grønt Danmarkskort og bedre oplysning om skadelig kemi.

Foto: /ritzau/Liselotte Sabroe
Emma Qvirin Holst

Der skal skabes flere grønne job i Danmark, fordi det både gavner miljøet og væksten.

Sådan siger Socialdemokratiets miljøordfører Christian Rabjerg Madsen, når han bliver bedt om at dele Socialdemokratiets vigtigste prioriteringer på miljøområdet.

Han vil lade skrappere miljøkrav gå hånd i hånd med investering i nye grønne teknologier, hvilket på sigt skal give flere arbejdspladser.

Derudover vil Socialdemokratiet prioritere en beskyttelse af den danske naturs tilstand, hvor der bliver sikret mest mulig natur for pengene. Endelig skal der også afsættes midler til oplysning om og forskning i skadelig kemi.

Lad os starte med den første af dine tre prioriteringer. Hvorfor er det vigtigt med grønne jobs?
”På miljøområdet går tingene op i en højere enhed, hvis man både fokuserer på teknologiske løsninger, der kan gøre en forskel for miljøet, og som kan skabe arbejdspladser.”

”Det handler både om at stille krav, så man presser teknologier og virksomhederne, men også om at understøtte den forskning, som skal udvikle de nye løsninger. Det er ikke et enten eller her, det er et både og.”

Hvordan vil denne balance kunne udmønte sig helt konkret?
”For eksempel, hvis du taler om luftkvalitet, skal vi sørge for, at vi stiller krav til luftkvaliteten i København, samtidig med at vi investerer i den forskning, som kan skabe den gode luftkvalitet. Det kan være partikelfiltrer eller filtre på busser. Det afgørende er, at man kombinerer miljøkrav med midler til den grønne forskning, så man sikrer sig, at det er i Danmark, at de nye løsninger bliver udviklet. Det skaber arbejdspladser på sigt, når man åbner muligheden for et nyt eksportmarked.”

Hvordan kan man konkret understøtte den forskning?
”Man kan for eksempel prioritere MUDP-midler, som er Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationprograms midler. Det er midler, som staten afsætter, der går specifikt til at lave miljøteknologiske projekter. Ved at afsætte sådanne midler sikrer man, at det er attraktivt for universiteter og virksomheder at tage en chance og afprøve den nyeste teknologi.”

Lad os tale om jeres prioritering af naturområdet. Hvorfor er det vigtigt?
”Der er rigtig mange gode grunde til at gøre mere for naturen, der er en værdi i sig selv og spiller en vigtig rolle for danskernes livskvalitet. Desværre går det den gale vej i Danmark i forhold til vores natur. Vi lever ikke op til de ting, vi har lovet i forhold til FN’s mål om biodiversitet og EU’s naturdirektiver.”

Hvad vil I konkret gøre?
”Vi har brug for at tage nogle af landbrugets marginaljorde ud af drift. Marginaljorde er jorde, der ligger ned til ådale eller vandløb, der ofte bliver oversvømmet og dermed har et meget lille afkast til landmanden. De jorde har en mindre betydning for landbruget, men de har gigantisk betydning for naturen, så hvis vi får taget dem ud af drift, så kan vi virkelig løfte naturen i Danmark.”

”Det skal konkret ske ved at lave en jordfordeling. I øjeblikket har mange danske landmænd jord, der ligger langt fra deres gårde, fordi de langsomt har købt jord op. Hvis man landmændene imellem bytter jorden, så de i stedet får jord tættere på deres egen bedrift, vil de få en bedre driftsøkonomi. Det betyder også, at selvom landmændene i udgangspunkt mister værdi ved tage marginaljordene ud af drift, får de en bedre økonomi, fordi deres resterende jord kommer tættere på.”

”Et andet konkret redskab i forhold til natur er at fokusere på at skabe mere sammenhængende natur. Vi har mange gode naturprojekter i Danmark, men vi er for dårlige til sammentænke dem og sætte dem sammen, så de gør en ordentlig forskel for biodiversiteten. Her vil vi satse langt mere på det, vi kalder det grønne danmarkskort. Det er et planlægningsredskab, som giver kommunerne mulighed for at planlægge og få mere sammenhængende natur på tværs af kommunegrænserne.”

Til sidst vil jeg gerne høre, hvorfor er det vigtigt at gøre mere på området med skadelig kemi?
”Vi har behov for at sikre, at danskerne er bedre beskyttet mod uønsket kemi i de produkter, vi omgiver os med. Det kan være tøj, kosmetik og lignende.”

”Vi har dog den udfordring i Danmark, at rigtig mange af de ting er reguleret på EU-niveau, og det betyder, at vi nødt til at stå på solid forskningsmæssig grund, hvis vi vil gøre en forskel. Det er nemlig kun med forskningsresultater i hånd, at man for alvor kan rykke EU-lovgivningen, hvilket der er behov for, hvis der skal sikres en bedre beskyttelse. Så vi skal prioritere forskning i hormonforstyrrende stoffer og andet uønsket kemi.”

”Derudover skal vi i Danmark anerkende, at i øjeblikket er EU-lovgivningen ikke tilstrækkelig. Vi har derfor også brug for at afsætte flere midler til at oplyse den danske forbruger om uønsket kemi i produkter, så de kan tage et oplyst valg, når de handler. Den oplysning kan ske igennem Miljøstyrelsen eller Forbrugerrådet Tænk. Det er ikke det afgørende, det afgørende er, at man sætter mere ind i forhold til oplysningen.”

Oplysningskampagner om stoffer, der kun er mistænkt for at være hormonforstyrrende og ikke er forbudte, har tidligere vakt bekymringer i erhvervslivet. Hvad tænker du om det?
”Vi skal selvfølgelig altid være seriøse og ikke skræmme forbrugerne. Men der skal være en mulighed for at rådgive forbrugere omkring risici. Det kan ikke nytte noget, vi ikke oplyser forbrugere, medmindre vi er helt sikre på, at noget er farligt. Hvis meget tyder på, at stoffer er farlige, skal der være rum for at oplyse forbrugere, så de kan undgå de stoffer. Det er vigtigere end virksomhedernes ønsker.”

Dokumentation

Hvad vil Socialdemokratiet?

Hvis der blev valg i morgen, ville næsten hver tredje vælger stemme på Socialdemokratiet, og partiet ville stå til at kunne tage statsministerposten. Men hvilken politik vil de arbejde for?

Gruppeformand for S, Henrik Sass Larsen, kritiserede for nylig den danske presse for ikke at give plads til politiske synspunkter. ”Det, vi mangler, er at få lov til at fortælle, hvad vi står for. Hvad der egentlig er meningen med den politik, vi fremlægger,” sagde han i en video på Socialdemokratiets facebookside.

Altinget vil gerne høre, hvad Socialdemokratiet mener. Vi inviterer partiets ordførere til at
fremlægge deres vigtigste politiske forslag på hvert deres område og bringer dem som
interview over de kommende uger.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Rabjerg Madsen

MF (S), politisk ordfører, fhv. indenrigs- og boligminister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2012)

0:000:00