Institut for Menneskerettigheder: Syriske flygtninge mister deres opholdstilladelser i en juridisk gråzone

CNN. The Wall Street Journal. The Daily Telegraph.

De seneste uger har min telefon kimet med opkald fra journalister, der alle stiller det samme spørgsmål: Hvordan kan Danmark trække beskyttelsen af syrere tilbage og bede dem om at vende tilbage til Damaskus?

Forklaringen på, hvordan Danmark er blevet det første land til systematisk at fratage syriske flygtninge deres opholdstilladelser, skal findes i det såkaldte ”paradigmeskifte” i dansk udlændingelovgivning. Første afgørende skridt blev taget i 2015, da Folketinget tilføjede en ny kategori af flygtninge til udlændingeloven: flygtninge med ”midlertidig beskyttelsesstatus”.

Vi ser syrere, der er under uddannelse, i arbejde og lever med deres familier, som nu skal forlade både liv og familie for enten at rejse frivilligt tilbage til Syrien eller bo på et udrejsecenter uden ret til uddannelse eller arbejde.

Nikolas Feith Tan
Seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder

Gruppen består af flygtninge, der ikke er individuelt forfulgt, men som har ret til asyl, fordi den generelle situation i deres hjemland betyder, at de ikke kan vende tilbage. Især krigsramte syrere har fået ”midlertidig beskyttelsesstatus”.

Med finanslovsaftalen for 2019 blev midlertidigheden understreget yderligere. Siden 2019 har flygtningenes arbejdssituation, danskkundskaber og øvrige tilknytning til Danmark skullet tillægges ”mindst mulig betydning” i vurderingen af, om flygtninge kan sendes ud af Danmark.

Samtidig blev det præciseret, at alle flygtninge skal have deres opholdstilladelse inddraget, så snart det ikke strider mod Danmarks internationale forpligtelser.

Flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus falder udenfor gængse rammer
Hensigten med paradigmeskiftet var klar: al beskyttelse er midlertidig, og Danmark skal kun give beskyttelse, så længe vi er forpligtet til det.

Da ingen andre europæiske lande har anlagt samme restriktive tilgang til beskyttelse af flygtninge, er der ingen klare svar på, hvor grænsen for Danmarks juridiske forpligtelser går. Når de danske udlændingemyndigheder nu forsøger at inddrage hundredvis af syreres opholdstilladelser, sker det derfor i en juridisk gråzone.

Danmarks forpligtelser og flygtninges ret til beskyttelse fremgår normalt af FN’s Flygtningekonvention fra 1951 og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Samtidig giver EU-retten rettigheder for flygtninge, der har fået asyl i EU-lande. Men flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus falder udenfor disse gængse rammer for flygtninges rettigheder.

Flygtningekonventionen sætter en ret høj barre for, hvornår en flygtning kan sendes tilbage til sit hjemland. Enten skal en flygtning selv have ændret sin situation ved eksempelvis at være flyttet tilbage til sit hjemland, eller også skal situationen i hjemlandet forbedres i en sådan grad, at de omstændigheder, der oprindeligt gav flygtningen ret til asyl, ikke længere er til stede. FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, har udtalt, at der skal være tale om ’fundamentale, stabile og varige’ forandringer. Men i Danmark gælder det altså ikke for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus, fordi de ikke har fået asyl som følge af flygtningekonventionen.

Danmarks paradigmeskifte mangler klare ophørsregler
EU-retten giver samme høje beskyttelse til både flygtninge under flygtningekonventionen og flygtninge med såkaldt ’subsidiær’ beskyttelse. Det vil sige mennesker med risiko for at blive udsat for menneskeretskrænkelser, men som falder udenfor flygtningekonventionen. Beskyttelsen gælder dog kun i EU-lande, der er en del af EU’s asylsystem, og da Danmark står uden for systemet, skal Danmark ikke levere samme rettigheder.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention beskytter blandt andet menneskers ret til privat- og familieliv, og der er ingen tvivl om, at der bliver gjort vidtgående indgreb i syrernes privat- og familieliv. Men om indgrebene går for langt, vides ganske ikke.

Nikolas Feith Tan
Seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder

En international forpligtelse, Danmark med sikkerhed skal leve op til, er, at Danmark ikke kan udsende mennesker, der risikerer at blive dræbt eller udsat for tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Danmarks paradigmeskifte mangler klare ophørsregler. Som mine kolleger fra Institut for Menneskerettigheder skrev i vores høringssvar ved lovændringen, der introducerede midlertidig beskyttelsesstatus tilbage i 2014: ’afgørelser om forhold af så afgørende betydning for den enkelte udlænding bør ske ud fra klare kriterier.’

Derfor har vi nu en situation, hvor syrere fra Damaskus-provinsen risikere at miste deres opholdstilladelse, så længe de ikke er i risiko for at blive slået ihjel eller udsat for tortur ved hjemkomsten til Syrien. Ifølge dansk lovgivning kan flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus fratages deres opholdstilladelse, selvom situationen i deres hjemland ”fortsat er alvorlig, skrøbelig og uforudsigelig”.

Nu ser vi for alvor implikationerne af paradigmeskiftet
I historierne i medierne og sagerne ved Flygtningenævnet ser vi syrere, der er under uddannelse, i arbejde og lever med deres familier, som nu skal forlade både liv og familie for enten at rejse frivilligt tilbage til Syrien eller bo på et udrejsecenter uden ret til uddannelse eller arbejde.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention beskytter blandt andet menneskers ret til privat- og familieliv, og der er ingen tvivl om, at der bliver gjort vidtgående indgreb i syrernes privat- og familieliv. Men om indgrebene går for langt, vides ganske ikke.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har adskillige gange taget stilling til udlændinges ret til privat- og familieliv i forbindelse med udvisningssager. Men de fleste af sagerne handler om mennesker, der aldrig har haft lovligt ophold, eller som har begået kriminalitet og derfor udvises. Og de danske udlændingemyndigheder har endnu ikke færdiggjort et notat, de skulle udarbejde i forbindelse med paradigmeskiftet i 2019 om netop betydningen af retten til privatliv og familieliv for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus.

Det er en politisk beslutning, at Danmark som det eneste europæiske land systematisk inddrage flygtninges opholdstilladelser, så snart det ikke vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser. Og derfor ser vi nu for alvor de menneskelige og de juridiske implikationer af paradigmeskiftet.