Analyse af 
Jakob Nielsen

Jakob Nielsen: Stop myten om eliten mod folket - ellers kommer Trump også her

ANALYSE: Folkemødet viste igen, hvor kort afstanden er mellem top og bund i det danske samfund. Men pressen og politikerne kan spolere det hele, og vores stabile samfund kan ikke tages for givet.

Foto: Asger Ladefoged/Scanpix
Jakob Nielsen

Et af de magiske øjeblikke på Folkemødet 2017 opstod sent lørdag aften, da Annisette og resten af Savage Rose i den lyse sommernat fik tusindvis af mennesker til at synge og råbe med på to meget klare krav: ”Love and freedom” – kærlighed og frihed.

Måske var jeg stadig lidt påvirket af den oplevelse, da jeg søndag morgen deltog i mit sidste arrangement i Allinge, nemlig en debat om hvem der vandt Folkemødet.

For mit budskab var det her: Politikerne vandt. Civilsamfundet vandt. Demokratiet vandt.

Jeg gik faktisk så langt som til at sige, at vi er nødt til at vise vores politikere noget mere kærlighed og respekt.

Det er noget meget værdifuldt, som ikke findes mange steder i verden. Det skal I passe på

Frankrigs ambassadør Francois Zimeray om Folkemødet

Vi – og her tænker jeg også på pressen – er nødt til at stoppe den falske fortælling om en politisk klasse, der opererer med skjulte hensigter om at afmontere og ødelægge det Danmark, vi kender og elsker.

Stop fortællingen om eliten

Vi er nødt til at holde op med at kalde de politikere, vi er uenige med, for ”eliten” og dermed antyde, at de er i færd med at mele deres egen kage på almindelige danskeres bekostning.

Hver gang vi dyrker den fortælling, underminerer vi den tillid, som er en af grundstenene i det danske demokrati.

Og det er faktisk dødsensfarligt.

Verden er imponeret

Du behøver ikke tage mit ord for det. Tag den britiske ambassadørs ord for det. Tag den franske ambassadørs ord for det – eller tag den afgåede amerikanske spradebasseambassadør Rufus Giffords ord for det.

De optrådte alle tre på årets folkemøde og udtrykte alle tre dyb beundring for den kakofoni af demokratiske samtaler, der udfolder sig på Bornholm en gang om året.

Det er en samtale, der minder os om, hvor kort afstanden er mellem top og bund i Danmark. 

”Det er noget meget værdifuldt, som ikke findes mange steder i verden. Det skal I passe på”, lød det således fra Frankrigs ambassadør Francois Zimeray under et møde på Altingets scene.

Macrons vilde revolution

Søndag gik franskmændene til anden valgrunde og gennemførte det mest gennemgribende politiske systemskifte nogensinde, hvis man ser bort fra de voldelige revolutioner.

Præsident Emmanuel Macron vandt et stort flertal i Nationalforsamlingen med et parti, der ikke fandtes for et år siden.

De to gamle partier, som har haft magten på skift det sidste halve århundrede, er begge stort set udslettet.

Selv om de politisk er hinandens diametrale modsætninger, har Emmanuel Macron og Donald Trump det til fælles, at de har smadret det bestående system.

”De er begge to en slags politisk start-up”, sagde den franske ambassadør på Folkemødet.

Nøjagtig lige som det britiske Brexit-parti UKIP var en politisk start-up.

De dramatiske valgresultater har lært os, at de stabile, vestlige demokratier, hvor magten skifter som et pendul mellem moderate midterpartier til højre og venstre, ikke kan tages for givet.

Vælgerne i mange vestlige lande er så utilfredse med deres politiske ledelse, at de er parate til at pege på de kandidater, der lover den mest gennemgribende forandring af det bestående.

Det kan ske i Danmark

Intet tyder på, at Danmark står over for sådan et jordskred.

Takket være Dansk Folkeparti – og de øvrige partiers gradvise accept af DF som samarbejdspartner – har det danske system formået at opsluge meget af vælgervreden.

Ved det seneste valg tog Alternativet sin del af de frustrerede vælgere – men uden at vælte hele det etablerede apparat.

Det vil imidlertid være en fejl at tro, at Danmark ikke kan blive udsat for en Trump eller for en Macron, hvis en tilpas talentfuld figur dukker op.

Det er demokratiets vilkår, og det kan ikke være anderledes.

Det afgørende er, at vi ikke kommer i en situation, hvor et flertal af danskerne er parate til at afskaffe demokratiet.

Det er derfor, vi skal tænke os om, når vi spiller med på den destruktive og populistiske melodi om en påstået elite mod et undertrykt folk.

Støjberg underminerer også tilliden

Politikerne har selvsagt også et enormt ansvar.

Tag bare sagen om Inger Støjberg, der sidste år gennemførte en ulovlig beslutning om mindreårige asylpar.

Man kan diskutere selve sagens alvor, men på mange måder fungerede systemet, som det skulle, da pres fra ombudsmanden fik omgjort den ulovlige beslutning.

Det bekymrende er, at Venstre og dets støttepartier har forsøgt at mistænkeliggøre pressen – konkret Politiken – for at have bragt sagen op og for at have undersøgt den nærmere.

Og det har været direkte chokerende at opleve begavede ministre og folketingsmedlemmer beskylde pressen og oppositionen for at have et motiv om at beskytte ældre mænd, der udnytter mindreårige piger.

Den slags retorik er ødelæggende for den tillid, der skal være til uafhængige medier i et demokratisk samfund.

Se bare på USA, der nu styres af en mand, som ikke anerkender nogen som helst skelnen mellem sandhed og løgn.

Der er vi ikke endnu. Men det kan ske.

For mig er den store erkendelse efter de seneste vanvittige 12 måneder i international politik, at de vestlige demokratier er langt mere skrøbelige, end jeg havde forestillet mig.

Folkemødet fylder mig med tro på, at det tillidsfulde danske samfund ikke er lige ved at vælte. Men den, der tager friheden for givet, gambler med landets fremtid.

Den dag kan komme, hvor det ikke er frihed og kærlighed, som menneskemængden står og råber på en lørdag aften i Allinge.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00