Trøjborg: Kommunalreform en succes

Sådan er det jo, når man forsker i gamle dage. Når tingene ændrer sig så hurtigt, kan man ikke rigtig følge med. De må skrive det om. Den virkelighed, vi lever i i dag, ser fundamentalt anderledes ud, så de må forske lidt hurtigere.

Jan Trøjborg (S)
Formand for KL

Formand for Kommunernes Landsforening, KL, Jan Trøjborg (S), mener, at kommunalreformen er forløbet til yderste tilfredshed. 

Borgmesteren i Horsens argumenterer i dette interview med Altinget | Kommunal for, hvorfor reformen i hans øjne har været en succes. Endvidere forsøger han at gendrive alle påstande om, at kommunerne ikke skulle have styr på økonomien.

Trængsel kan ellers ikke just beskyldes for at have været den største gene for forskere, debattører og politikere, der den seneste tid har måttet ønske offentligt at gå i brechen for strukturreformen.

Det har i store træk fået lov at fremstå uimodsagt, når diverse medier - herunder Altinget.dk - har dokumenteret, at man hverken har høstet de annoncerede effektiviseringer og besparelser, ligesom lokaldemokratiet langt fra har fået den energiindsprøjtning, som Lars Løkke Rasmussen (V) tilbage i 2005 lagde til grund for kommunalreformen.

Da danskerne i tirsdagens udgave af Altinget | Kommunal blev spurgt om deres holdning, var resultatet da også, at blot hver femte vælger opfatter reformen som en succes.

Godt at ikke gået galt
Hvordan mener du, at kommunalreformen overordnet er forløbet?

"Jeg kan ikke huske, at der er gennemført en så stor reform og fusion i Danmark, der er forløbet så godt. Det er historisk godt. Prøv at se på virksomheder, hvor mange fusioner der ender som fiaskoer."

Hvad er det, der er gået godt?

"Der er ikke noget, der er gået galt - virkelig for alvor. Det er ikke sådan, at alle taler om, at det er gået galt."

Hvad kunne være gået galt?

"At det overhovedet ikke fungerede. At der ikke var styr på udgifterne, og at sammenlægningerne kostede så meget, at servicen var raslet ned."

Frygtede du da i din tid som borgmester frem til reformens ikrafttræden, at det ville gå galt?

"Jeg er ikke typen, der går og frygter noget. Jeg havde stor tillid til, at den opgave kunne ansvarlige kommunalpolitikere gennemføre, men jeg var også klar over, at det blev et kæmpemæssigt arbejde. Det handler om mennesker og holdninger, følelser og drømme, der påvirkes, så det er da ikke uden problemer. Mange føler, at de har mistet den identitet, de havde før. Det ser man stadigvæk. Men administrativt mener jeg, at der er godt styr på det."

Overrasker det dig, at det ikke er gået galt?

(Griner) "Jeg vil ikke sige, at det overrasker mig. Jeg kan bare konstatere med glæde, at det er gået rimelig godt."

Kommuner står stærkere end før
Hvordan står kommunerne i dag i forhold til før reformen?

"Kommunerne står med det økonomiske ansvar, som de har påtaget sig i krisen, stærkere end de har gjort i mange, mange år. Der bliver lyttet meget mere til kommunerne. Vi spiller en betydelig større rolle i samfundsdebatten og yder større indflydelse på regeringen end i de sidste mange år. Det er nok først og fremmest takket været den kæmpemæssige økonomiske opgave, som vi har fået og løst til UG med kryds og slange."

Kan du give et eksempel på, hvordan der lyttes mere til kommunerne i dag?

"Det vil jeg endelig ikke give eksempler på. Du kan jo prøve at forhøre dig hos dine kolleger og hos diverse analytikere, om det ikke også er deres opfattelse. Det er bare noget, jeg ved. Sådan er det."

Men det kunne da være interessant at høre, om du tidligere har været i nogle forhandlinger, hvor det gik mere trægt, men hvor du nu kan mærke, at det er lettere for jer at komme igennem med jeres synspunkter?

"Jeg kan bare sige, at det er almindelig viden og anerkendelse hos alle centrale aktører, at sådan forholder det sig."

Kommuner oppe mod stærkere kræfter
Første år efter reformen trådte i kraft, steg udgifterne. En forklaring er, at man har sat serviceniveauerne efter højeste fællesnævner, og at det ikke lykkedes at foretage de effektiviseringer, som man lagde op til. Det er jo en ganske anden fortælling, end den du hæfter dig ved. Hvad skete der de første par år?

"Hvis du husker tilbage, så var det år, hvor der skulle gennemføres kvalitetsreformer, og hvor vi havde råd til at købe hele verden. Det kom så også til at præge udgiftspresset i kommunerne. Men der er verden så fuldstændig anderledes i dag."

Effektiviseringsambitionerne var simpelthen oppe mod stærkere kræfter?

"Du kender jo selv tallene. På det specialiserede socialområde voksede udgifterne med en milliard kroner årligt. Man kan ikke huske det i dag, men før 2008 var der en holdning om, at der ingen grænser var for, hvad vi kunne bevillige hinanden."

Mit indtryk af den forskning, der er foretaget på området, er imidlertid, at der ikke er entydige beviser for, at kommunerne er blevet mere effektive.

"Tror du ikke, at der er nogen, der sidder med nogle rigtig gamle tal så? Alle kender jo tallene i dag. Dem kan du også godt få fra KL."

Kritiske forskere bruger gamle dage
Altinget | Kommunal har tidligere omtalt analyser fra blandt andet AKF, som viser, at de samlede udgifter til administration i 2010 ikke var lavere end før kommunalreformen. Og både AKF og KREVI har kortlagt, hvordan landets 98 kommuner samlet set har brugt flere penge, end de har fået ind, i alle reformens leveår fra 2007 til 2010. Hvordan forklarer du det?

"Sådan er det jo, når man forsker i gamle dage. Når tingene ændrer sig så hurtigt, kan man ikke rigtig følge med. De må skrive det om. Den virkelighed, vi lever i i dag, ser fundamentalt anderledes ud, så de må forske lidt hurtigere. Du kan bare se på tallene, som taler deres tydelige sprog. 25.000 færre ansatte. Det kan man da vist godt kalde en effektivisering, der vil noget."

Find alle tallene, der understøtter Jan Trøjborgs argumenter om effektive kommuner, i denne dokumentationsartikel

Er lokaldemokratiet blevet svækket som følge af reformen?

"Det er svært at svare entydigt på. Jeg er sikker på, at nogen føler det som en svækkelse, at man mister sit lokale rådhus. Det er da en stor opgave for kommunernes politikere at arbejde med det forhold. Det tror jeg også, at man følte i 1970, da man nedlagde sognerådene."

Er der for dig at se opstået demokratiske fordele som følge af reformen?

"Fordelene er, at man kan få et mere professionelt serviceniveau. Man får højere standard for ydelserne, og det mener jeg er et plus for velfærdssamfundet og et demokrati."

Lokaldemokratiet skal nok komme sig
Er det vigtigste, at den økonomiske del af reformen er gået godt, og så er svækkelsen af lokaldemokratiet et forventet tab?

"Det skal jeg ikke bedømme. Det er Folketingets opgave at bedømme det. Den overvejelse har der givetvis været i regeringen, først og fremmest hos Lars Løkke, da han gennemførte reformen. Der var behov for professionalisering af den offentlige sektor - vel vidende at det krævede tid at vende sig til de nye vilkår. Jeg vil ikke tro, at det er et varigt tab. Jeg tror, at der kommer en interesse for lokalpolitik på de nye vilkår, og at man vænner sig til det. Men det er ikke nogen option at spole reformen tilbage."

Dansk Folkeparti foreslog som konsekvens af de gentagne budgetoverskridelser tilbage i efteråret 2010 at underlægge de kommunale budgetter statslig godkendelse. Hvad tænker du om det?

"Jeg tænker, at Dansk Folkeparti gerne vil slagte det lokale demokrati. Det er jeg imod. DF har en tendens til at ville styre alting centralt fra et kontor i Indenrigs- og finansministeriet. Det synes jeg er en rigtig dårlig ide for et kommunalt selvstyre og lokaldemokratiet.

Nu er der sat en evaluering af kommunalreformen i gang. Hvor mener I, at der i den sammenhæng skal justeres på reformen?

"Lige umiddelbart har vi ikke forslag til fundamentale ændringer. Det er mere på det tekniske niveau. Grundlæggende mener vi ikke, at det så kort tid efter kommunalreformen er tid til at ændre noget væsentligt."