Jarl Cordua: Regeringen er fanget af sin egen succes

Regeringens indledende håndtering af coronakrisen med en effektiv omfattende nedlukning af samfundet har hidtil været en dundrende sundhedspolitisk succes. I al fald vurderet på effekten af covid-19-smittens udbredelse.

Det er så stor en succes, at selv de kritikere, der på afstand af sundhedskatastrofen nu pibler frem, ikke undlader at tage dette forbehold og udvise lidt ærefrygt, før de angriber regeringen for ikke at have planer herfra om, hvad der nu skal ske.

Det være sig enmandshæren Lars Løkke Rasmussen, Dansk Folkeparti og efterhånden også Venstre med den i manges øjne alt for usynlige og tilbageholdende Jakob Ellemann-Jensen.

I regeringens succes ligger imidlertid kimen til kommende politiske nederlag. Den hårde nedlukning kan vise sig økonomisk at have været mere omkostningsfuld, end det måske var nødvendigt.

Lige her og nu er der endnu intet, der tyder på, at vælgerne er enige i den vurdering, men måske ser de anderledes på tingene, når fyresedlerne og de økonomiske ekstraregninger senere dukker op.

De borgerlige partier har i al fald set snittet til på vegne af den hårdt ramte detailhandel og serviceerhvervene at presse på for en hurtigere åbning i en tid, hvor virksomheder kigger ned i et sort hul.

Herfra vil der kun være politisk tunge byrder at bære, og det vil selvsagt beskytte regeringen mod kritik, hvis flere af Folketingets partier vil være med til at tage ansvaret.

Jarl Cordua

Som smitterisikoen mindskes, og i lyset af at nedlukningen har været langt mere effektiv end ventet, stiger presset fra erhvervslivet på politikerne til at få lov at åbne igen. Det samme gælder for isolerede ældre og forældre til børn og unge, der ikke kan komme i skole eller til eksamen.

Og i hvert fald stiger kravet for at få en plan for, hvornår der i givet fald kan ske en åbning. Det er netop i dette farvand, at de borgerlige nu fører oppositionspolitik, da regeringen åbenbart ikke selv kender svarene på, hvornår det ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv forsvarligt kan lade sig gøre.

I den nære fremtid tid kan det vise sig, at borgerne også reagerer mere negativt, hvis de ikke kan blive behandlet på sygehusene for alle mulige andre sygdomme og skavanker, fordi beredskabet er gearet til at håndtere covid-19. Når så relativt få nu bliver indlagt, så eroderer det forståelsen for, at andre patienter er tilbageholdende i forhold til at blive behandlet.

Det sidste har Venstre tydeligvis luret, og der pågår nu en politisk armlægning om, hvordan regeringen vil genoprette de patientrettigheder, som for 20 år siden var en Venstre-mærkesag at få gennemført.

Regeringen har tydeligvis også indset, at tiden, hvor man bar hele ansvaret på egne skuldre, er ved at rinde ud. Herfra vil der kun være politisk tunge byrder at bære, og det vil selvsagt beskytte regeringen mod kritik, hvis flere af Folketingets partier vil være med til at tage ansvaret.

Det kræver dog også, at regeringen giver oppositionen direkte indflydelse på, hvad der skal ske fremadrettet. Hidtil har regeringen under krisen helt selv besluttet, hvad der skulle ske, hvor oppositionen er blevet orienteret, men altså uden at blive direkte inddraget på forhånd.

Dette kursskifte i den politiske navigation skaber imidlertid nye problemer for regeringen. For indtil tirsdag har Mette Frederiksen med stor succes kunnet forberede velkoreograferede pressemøder med klare budskaber, hvor hendes taleskriver har marineret velkomponerede sætninger, som statsministeren selv stilsikkert har leveret til stor beundring fra især presse- og kommentatorkorpset.

Det blev derfor et meget kontrastfuldt pressemøde, der mødte tv-seerne tirsdag, hvor Frederiksen håbløst flagrende, mærkeligt uforberedt og uden mange nye konkrete budskaber pillede lidt af glansen af sig selv, da hun slet ikke længere kunne gøre det tydeligt for den håbefulde befolkning, hvad det er for et samfund, de skal leve i de kommende uger.

Havde Frederiksen fortsat i samme hidtidige tjekkede stil og præsenteret regeringens egne bud uden dikkedarer, som der på forhånd var skabt forventning om, så ville hun omvendt have fremstået som halvdiktatoren, der reducerede Folketinget til rådgivende organ i stil med parlamenter i visse arabiske oliestater.

I stedet blev det til et løfte om en lidt større genåbning end den meget forsigtige, regeringen selv spillede ud med i sidste uge før påske.

Imidlertid blev det ikke til et stort forlig i går aftes, da statsministeren holdt møde med partilederne online. Mødet endte ikke just i forbrødring, da oppositionen ikke ville lade sig indfange i et forlig, når regeringen ikke forud for mødet ville udlevere de beregninger, der ligger til grund for en åbning.

Partilederne var derfor overladt til at komme med diverse ønsker, som statsministeren noterede ned, og som embedsværket nu skal regne på. Det handler om, hvor meget samfundsøkonomisk gevinst, der eksempelvis er ved at åbne for frisører, over for den smitterisiko, der så vil opstå.

For Venstre og partiets formand, Jakob Ellemann-Jensen, vil man først tage medansvar, når man får direkte indflydelse på en åbningsplan, som erhvervslivet og befolkningen kan navigere efter.

Hos Venstre har man den opfattelse, at regeringen ikke rigtig har nogen klar strategi for, hvad der skal ske, og derfor er ude af stand til at komme med en plan. Derfor giver det for Venstre mest mening at overlade det til regeringen at stå med ansvaret, indtil det sker.

Hvad regeringens strategi er, får vi måske at se om to-tre dage, når regeringen vender tilbage og præsenterer sit eget bud. Mon ikke Mette Frederiksen vender tilbage på et nyt pressemøde som i de tidligere sete stilsikre optrædener?