Julekalender: Når det kommer til juletraditioner, er Pia Ahrenkilde udemokratisk

Hun er uddannet cand.merc.int. (Handelshøjskolen i København 1990).
Hun er født 19. april 1963 i Helleruplund.
Europæisk jul
I det nye år skal danskerne til stemmeurnerne for at vælge nye medlemmer af Europa-Parlamentet. I den anledning sætter Altinget i årets julekalender fokus på europæisk politik gennem 24 afsnit med landets europapolitikere og en enkelt embedsmand fra EU-Kommissionen.
Hvad er det bedste ved at arbejde med EU-politik – og hvad er det værste?
Det bedste er klart, at det giver mening. Det, der var – og stadig er – et fredsprojekt, er vores bedste chance for at finde gode svar på tidens største globale udfordringer: migration, klima, presset på det internationale handelssystem og sikkerhed. Vores opgave er at foreslå løsninger, der kan tjene alle EU's borgere. Så jeg behøver ikke at spørge mig selv, hvorfor jeg går på arbejde hver dag. Det sværeste er, at det handler om lange, seje træk, hvor resultaterne tager tid, og at kompleksiteten er en del af EU's DNA og vores helt unikke, overnationale demokrati.
Nævn et sted, hvor EU har gjort en konkret forskel for danskerne indenfor de seneste par år
Hvor skal jeg starte? Vi har allerede været lidt inde på fred, frihed og frihandel for at citere udenrigsministeren. Det er daglige EU-goder, der ikke bør tages for givet. Nye handelsaftaler, som dem vi har indgået med Canada og Japan, skaber vækst og jobs i Danmark, der er med til at opretholde en høj levestandard.
Helt konkret er der også afskaffelsen af roamingudgifter, der trådte i kraft 1. juni 2017. Indtil da slukkede folk rutinemæssigt deres telefoner, når de krydsede grænsen. Der er også aftalen med Tyrkiet, der jo har gjort en kæmpe forskel i antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.

































