Jyllands-Posten: Irriterende at vi ikke kan dokumentere historien

INTERVIEW: Jyllands-Posten er irriteret over, at de ikke kan dokumentere en historie om 20.000 migranter, der står klar til at bryde ind i EU. Avisen venter på et notat, som ikke findes. 

Det var en opsigtsvækkende historie, Jyllands-Posten 7. og 8. november bragte henholdsvis på nettet og i papiravisen: Angiveligt skulle 20.000 migranter stå i Bosnien og flere gange have forsøgt at bryde over grænsen til Kroatien og EU. Langt de fleste af migranterne var unge mænd, og næsten alle var bevæbnede med knive, hed det.

Som Altinget kan dokumentere, er historien ikke sand. På Jyllands-Posten læner man sig i dag op ad, at historien bygger på citater fra en østrigsk avis og et notat fra det østrigske indenrigsministerium.

”For os er det først og fremmest en citathistorie. Kronen Zeitung er en af de største aviser i Østrig, og derfor har vi betragtet og håndteret den primært som en citathistorie. Det er klart, efter at kritikken kom frem, har vi selvfølgelig forsøgt at grave dybere i det og få fat i den originale udtalelse fra det østrigske indenrigsministerium. Den har vi ikke fået fingre i,” forklarer udlandsredaktør Henrik Thomsen fra Jyllands-Posten.

Når Jyllands-Posten endnu ikke har set notatet, så hænger det sammen med, at der ikke findes noget notat. Det oplyser det østrigske indenrigsministerium til Altinget.

Læs også: Falsk historie rejste verden rundt og endte i Jyllands-Posten

Ikke vanvittigt stort tal
Henrik Thomsen erkender, at avisen ikke ved, hvor tallet for de 20.000 migranter kommer fra.

”Der er ikke noget, der forklarer, at der skulle være mindst 20.000, der er på vej til at bryde gennem grænsen, og at mange er bevæbnede med knive. Det ved vi simpelthen ikke i dag, hvor Kronen Zeitung har fra. Vi gik ud fra dengang, eftersom det er en citathistorie, at det fremgik af det her dokument, som de har fra det østrigske indenrigsministerium. Men det ved vi ikke, om det gør. For vi har ikke set det. Vi kan ikke omvendt dokumentere, at det har stået i det,” siger Henrik Thomsen.

Undrede I jer ikke over, at der skulle stå så mange migranter på grænsen?

”Nu var jeg selv dernede i 2015 og dække migrantkrisen på Balkan. I den forbindelse er 20.000 altså ikke noget vanvittigt stort tal. Og jeg kender også terrænet dernede. Det kan være svært at få et overblik over, hvor mange der er. Vi gik ud fra, at det var et verificeret skøn, som de havde fra det her notat.”

Det østrigske indenrigsministerium siger til os, at der ikke er noget notat. De har kun givet Kronen Zeitung mundtlige citater?

”Vi havde indtryk af, at der forelå et dokument. Vi har spurgt indenrigsministeriet direkte, om det omtalte notat findes, og om vi måtte få det. Vi har ikke fået noget svar endnu.”

”For os er det selvfølgelig irriterende, at vi ikke kan dokumentere det rigtigt. Om vi har været naive eller hvad. Vi troede, det stod til troende, hvad der fremgik af den østrigske avis,” siger Henrik Thomsen.

I versionen på nettet har I senere tilføjet, at 20.000 ifølge FN's flygtningehøjkommissariat er det samlede antal migranter, der er rejst ind i Bosnien i 2018. Har I tænkt jer at bringe den oplysning i papiravisen?

”Ja. Hvis vi har begået en fejl, så retter vi den selvfølgelig. Også på print.”

Men I venter på dokumentation fra det østrigske indenrigsministerium?

”Ja. Det kan godt være, vi venter forgæves. Men vi har afventet at få at vide, hvad der er op og ned fra det østrigske indenrigsministerium.”

I tilføjer de nye oplysninger i netversionen. Hvorfor kommer de oplysninger ikke også i papiravisen?

”Fordi vi har afventet, hvad der er op og ned.”

Hvorfor bringer I ikke de nye oplysninger begge steder?

”Det kan vi også godt gøre. Men vi vil godt lige have fast grund under fødderne og finde ud af, hvad der er op og ned på de her tal. Det her tal er åbenlyst forkert. Det har vi rettet med det samme. Men vi vil gerne have klarhed over, hvad det er, der er sket her.”

I vil have fast grund under fødderne, før I retter eller tilføjer noget i papiravisen. Men ikke i netversionen. Den forskel virker lidt pudsig?

”Ja, det kan du sige,” siger Henrik Thomsen.

 

Læs også: Sådan rejste den falske historie verden rundt

 

Forrige artikel Topmøde: Vingeskudt May beder om hjælp i Bruxelles Topmøde: Vingeskudt May beder om hjælp i Bruxelles Næste artikel Vestager takker for Altinget-pris: Sådan tænker jeg politisk kommunikation Vestager takker for Altinget-pris: Sådan tænker jeg politisk kommunikation
Brostrøm: Vi har en dybt bekymrende alkoholkultur blandt skolebørn

Brostrøm: Vi har en dybt bekymrende alkoholkultur blandt skolebørn

INTERVIEW: Nye tal viser, at danske skolebørn fortsat er europamestre i druk. Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ønsker et opgør med en usund alkoholkultur. Højere afgifter og aldersgrænser virker, men det er op til politikerne, hvilke værktøjer der skal i brug, siger han.