Katherine Richardson: Vi skal oppe os gevaldigt, hvis Danmark skal være foregangsland for biodiversitet

Rapporten gør yderlige opmærksom på, at Danmark i sin officielle statistik til EU indrapporterer, at en langt større procentdel af havarealet er beskyttet, men at den indrapportering medregner fuglebeskyttelsesområder. Godt nok er det vigtigt – ikke mindst i europæiske sammenhæng – at beskytte fugle, men i udgangspunktet har fugle meget lidt med naturen i selve havet at gøre.

Biodiversitetsrådets rapport efterlader ingen tvivl om, at der er langt igen, før Danmark kan siges at leve op til målsætningen om 30 procent beskyttede land- og havarealer. Der udstår derfor et meget stort arbejde i Danmark ved at udpege og beskytte land- og havarealer til naturbeskyttelse, hvis vi gerne vil være et foregangsland inden for biodiversitet.

Naturbeskyttelse er dog langt mere end etablering af beskyttede områder. For det første skal man vide, hvilken biodiversitet der overhovedet findes inden for landets grænser. Derfor etablerede Sverige og Norge allerede i henholdsvis i 2002 og 2009 statsfinansierede artsprojekter "Den Svenske Artdatabank" og "Den Norske Artsdatabank".

Målet med oprettelsen var at få identificeret og beskrevet alle Sveriges og Norges flercellede organismer gennem kortlægning, taksonomisk undervisning og forskning, samt støtte til biologiske samlinger med særligt fokus på dårligt kendte artsgrupper. I dag består den Norske Artsdatabanks sekretariat af cirka 35 ansatte og det svenske af cirka 70 ansatte.

Også i forhold til bekæmpelse af invasive arter, hvor vores indsats stort set ikke er eksisterende, er Danmarks manglende tilstedeværelse på den internationale scene værd at bemærke

Katherine Richardson
Professor, Københavns Universitet

Da der er et stort overlap af arter i Skandinavien, underskrev de to nabolande en samarbejdsaftale, der blandt andet koordinerer forskningsstøtten til kortlægningen af dårligt kendte artsgrupper i de to lande. Aftalen har medført adskillige fælles norsk/svenske biodiversitetsundersøgelser, hvis resultater er blevet inkorporeret i artsdatabaser under Artsdatabankerne.

Danmark var med til de indledende diskussioner om oprettelsen af skandinaviske artsdatabanker, men endte (af uvisse årsager, men antageligt på grund af manglende prioritering) med at trække sig.

Endelig fik Danmark i 2020 også en dansk artsdatabase. Ambitionsniveauet for den danske database er dog noget lavere end i vores nabolande, og den er kun delvis statsfinansieret.

Hovedparten af omkostningerne blev dækket af private fondsmidler. Sekretariatsfunktionen varetages af Miljøstyrelsen, og databasens fremtidige økonomiske vilkår er usikre. Danmark er således endnu ikke et forgangsland, når det kommer til kortlægningen af vores biodiversitet.

Havet respekterer ikke landegrænser, og det gør dets biodiversitet naturligvis hellere ikke. Derfor må man betragte havets natur som en ressource, vi deler med landene omkring os.

Der er få lande i verden med et (delt) ansvar for så mange forskellige marine naturtyper som Danmark. Tager vi hele Kongeriget med, strækker "vores" havområder sig fra den brakvandede Østersø til det isdækkede arktiske hav med myriader naturtyper at finde ind i mellem. Derfor kan det undre, at Danmark glimrer ved sit fravær i det omfattende internationale samarbejde, der findes i forhold til naturbeskyttelse i havet.

European Marine Biological Resource Centre (EMBRC) er eksempelvis en EU-forskningsinfrastruktur, der giver forskere og virksomheder adgang til marine organismer, eksperimentelle faciliteter og "state of the art" teknologiske platforme. EMBRC's formål er at understøtte forskning, der øger forståelsen af havets biodiversitet og forskning, der udvikler innovative løsninger til at tackle presserende havrelaterede samfundsproblemer.

Infrastrukturen omfatter 45 marine institutioner fra Tromsø i Nordatlanten til Eilat i den sydøstlige del af Middelhavet. I alt deltager ti europæiske lande i infrastrukturen: Norge, Sverige, Belgien, Portugal, Israel, England, Frankrig, Italien, Spanien, Grækenland. Hvorfor er Danmark ikke medlem?

Også i forhold til bekæmpelse af invasive arter (det vil sige arter, der for eksempel introduceres på grund af klimaforandringer eller transport med ballastvand i marine områder), hvor vores indsats stort set ikke er eksisterende, er Danmarks manglende tilstedeværelse på den internationale scene værd at bemærke.

Vores manglende indsats er til stor gene for vores nabolande, da mange af de nye arter, der invaderer deres farvand, er i transit i de danske. Her er nævnt blot et par af de internationale marine biodiversitetsfora, hvor Danmark glimrer med sit fravær. Det er dog ikke for sent at ændre på dette forhold.

Som et foregangsland inden for biodiversitet vil det være oplagt, at Danmark melder sig ind i det gode internationale fællesskab, der arbejder for at beskytte havet og dets natur.

Jeg glæder mig derfor til udsigten til en naturlov. Også i forhold biodiversitetsbeskyttelse skal Danmark selvfølgelig sigte på at være et foregangsland!