Kenneth Thue: Valg i Holland – Geert Wilders står stærkt

KLUMME: Næste uges hollandske parlamentsvalg er det første af tre afgørende europæiske valg i de kommende måneder. Det hollandske resultatet vil vise, hvilken retning Europa er på vej i. Det skriver Kenneth Thue i denne klumme om det hollandske valg.

Den 15. marts er der parlamentsvalg i Holland. Gert Wilders’ Frihedsparti ligger i spidsen af meningsmålingerne side om side med statsminister Mark Ruttes liberale parti VDD. Og det hollandske socialdemokrati ligger i ruiner. Wilders ser ud til at vinde valget. Men kan han bruge en valgsejr til noget som helst?

Europas fremtid formes af tre valg
Både Brexit og valget af Trump er tydelige tegn på et oprør mod den etablerede politiske kultur, som har ramt både Storbritannien og USA. Nu venter tre europæiske valg over de kommende syv måneder, hvor vi på tæt hold vil se konturerne til fremtidens Europa.

Hollænderne går til valg 15. marts. Omkring 13 mio. hollændere skal stemme om, hvem der skal besætte de 150 sæder i det hollandske parlaments vigtigste kammer kaldet Tweede Kamer (andetkammeret). Hovedaktørerne er Geert Wilders fra det hollandske frihedsparti Partij voor de Vrijheid og nuværende statsminister Mark Rutte fra Volkspartij voor Vrijheid en Democratie.  

23. april afholdes første runde af det franske præsidentvalg. Meningsmålingerne spår gode chancer for tre af præsidentkandidaterne: Marine Le Pen (Front National), Emmanuel Macron (tidl. socialist, som har startet bevægelsen ’En Marche’) samt den republikanske kandidat Francois Fillon. Hvis ikke franskmændene finder en præsident i første valgrunde, afholdes en anden runde 7. maj.

Tyskland afholder valg til Forbundsdagen 24. september. Her er især tre partier interessante at bemærke. For det første søsterpartierne i CDU/CSU. De opstiller igen Angela Merkel, som nu går efter en fjerde periode som kansler i Tyskland. For det andet de tyske socialdemokrater i SPD. Den tidligere formand for EU-parlamentet Martin Schulz er blevet partiets kansler-kandidat. Og for det tredje det EU- og indvandrerkritiske højreparti Alternative für Deutschland. Partiet er aktuelt Tysklands tredjestørste parti.  

Fælles for alle tre valg er, at den yderste højrefløj har potentialet til at få gode valg. Fælles for valgene er desuden, at flygtninge/indvandrere og EU-kritiske partier står stærkt. Valgenes udfald definerer Europas fremtid.

Socialdemokrater på vej i afgrunden
Socialistiske partiers tilbagegang er et fænomen, vi gennem et par årtier har set over hele Europa. Nu er turen kommet til Holland. Vælgerne har forladt det hollandske arbejderparti Partij van de Arbeid. Ved valget i 2012 fik de hollandske socialdemokrater 24,8 % af stemmerne. I dag har partiet tabt to ud af tre stemmer og står til omkring 8 % af stemmerne.

Det er især to årsager til arbejderpartiets tilbagegang, som er værd at hæfte sig ved: For det første har partiet måtte lægge stemmer til en ganske stram økonomisk politik, som har været nødvendig for at genrejse den hollandske økonomi. Det har blandt andet indebåret, at pensionsalderen er blevet hævet, og at den offentlige sektor er reduceret i størrelse. For det andet er partiet ikke lykkedes i at finde en udlændingepolitisk kurs, som har kunnet tilfredsstille både de valgte og vælgerne. Partiet har mistet stemmer til både højre og venstre side af parlamentet.

Wilders’ valg
Siden september 2015 har Frihedsparti været Hollands klart største med en kort undtagelse i perioden fra september til november 2016. Over de seneste 12 måneder har Frihedspartiet svinget mellem 16 % og 21 % i meningsmålinger. I slutningen af 2016 lå partier til omkring 21 % af stemmerne.

I begyndelsen er marts 2017 er partiet nu faldet til omkring 16 % af stemmerne. Frihedspartiet ligger aktuelt side om side med statsministerpartiet VDD. Og der er omkring 5 procentpoint ned til næste parti. At Frihedspartiet får et godt valg, hersker der ikke den store tvivl om. Selv Gert Wilders' dom for diskrimination i oktober 2016 så ud til at give partiet et boost i meningsmålinger. Partiet ligger i dag til at slå deres bedste valgresultatet fra 2010, hvor de fik 15,5 % af stemmerne. Det spændende er imidlertid, om Wilders får noget at skulle have sagt.

Svær regeringsdannelse i vente
I Holland er der ingen spærregrænse. Det betyder, at der generelt vælges lidt flere partier til det hollandske parlament, end vi kender det fra Danmark. Og det betyder, at flere små partier bliver repræsenteret i parlamentet. Ved valget i 2012 fik fem af de 11 valgte partier mellem 3,1 % og 1,9 % af stemmerne. Holland har i dag en koalitionsregering mellem det liberale parti VDD og socialdemokraterne i PvdA.

Med 150 sæder i det hollandske parlament kræver det 76 mandater for at skabe flertal. Siden 1980’erne er andelen af vælgere, som støtter Hollands traditionelt største tre partiet (PvdA, VDD samt de kristelige i CDA) faldet fra omkring 80 % til aktuelt 40 %. Denne tendens kender vi også i Danmark (læs evt. her). Det betyder, at behovet for brede koalitioner er stødt stigende. Og med socialdemokraternes nedsmeltning må statsminister Mark Rutte kigge langt efter 76 mandater.

Selv om Wilders vinder valget, er det meget lidt sandsynligt, at han bliver statsminister. Stort set alle partier i Holland nægter at samarbejde med ham. Frihedspartiet står til 25 mandater ved det kommende valg. Og det virker helt usandsynligt, at Wilders skulle kunne samle opbakning fra yderligere 51 mandater (for at nå op på de nødvendige 76 mandater).

Den sandsynlige regering i Holland tegner til at blive et kludetæppe af partier på tværs af politiske skillelinjer, hvor Mark Rutte fortsætter som statsminister. Om den sandsynlige udelukkelse af Wilders så avler et endnu stærkt oprør mod the establishment må vi vente at se. Valget i Holland vil gøre os klogere på, hvor Europa er på vej hen – uanset udfaldet.

 

...

Kenneth Thue Nielsen er ejer af analysevirksomheden methods.dk. Han er ekspert i statistik og tidligere valgforsker. Han har arbejdet for blandt andre LO, DR og Socialdemokraterne. Han skriver klummen ”Politik & statistik” på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Kenneth Thue: S og DF som ny magtakse i dansk politik? Kenneth Thue: S og DF som ny magtakse i dansk politik? Næste artikel Kenneth Thue: Exitpoll vandt valget i Holland Kenneth Thue: Exitpoll vandt valget i Holland
  • Anmeld

    Niels halm · Bychef

    Gert Wilders

    Der ser ud til at være en udvikling i det hollandske valg som dæmmer op for Wilders. Her tænker jeg på de grønne der med jesse klaver i spidsen måske kan ende med at blive større end wilders fremmedfjendske og EU ekeptiske parti

  • Anmeld

    Asta Bjerre

    Brydes demokratiet

    Er det demokrati, når partier nægter at samarbejde med folkevalgte partier??

  • Anmeld

    Poul.B · pensionist, iagttager

    Nej! Det er svansk adfærd

    ikke mere om det!

  • Anmeld

    Poul.B · pensionist, iagttager

    svansk..undskyld ...svensk! For dullan

    Min PC staver for mig!