Debat

Knud Aarup: Coronakrise afslører lægernes håbløse viden om mennesker

KRONIK: Det er godt, at det ikke er lægernes medicinske menneskesyn, som står alene i coronakrisen. Flere eksempler viser, at lægerne ikke besidder den nødvendige forståelse for det hele menneske, skriver Knud Aarup, landsformand for Bedre Psykiatri.

Der skal mere end Sundhedsstyrelsens lægefaglighed til for at bringe os igennem coronakrisen, skriver Knud Aarup.
Der skal mere end Sundhedsstyrelsens lægefaglighed til for at bringe os igennem coronakrisen, skriver Knud Aarup.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Knud Aarup
Landsformand, Bedre Psykiatri

Det har været en fornøjelse at følge den lægefaglige styring og autoritet, hvormed Sundhedsstyrelsen har bragt os igennem de første uger af corona-pandemien.

Og uanset hvordan det ender med at gå med selve pandemien, er jeg overbevist om, at måden at kommunikere på som offentlig myndighed vil danne skole i årene fremover.

Læger stoler kun på sig selv
Men også det er, som om man nu er ved at nå til grænsen for, hvor langt man kan komme med lægefaglighed og epidemiologi alene. Vi er nået til det punkt, hvor politikere og andre mennesker må indse, at lægefagligheden ikke ser på andre dele af mennesker og af den menneskelige tilværelse end netop den lægefaglige.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Lægerne er kendetegnet ved at være en stand, som grundlæggende kun stoler på sig selv, og som kun kan se verden gennem en læges briller.

I starten af 1980’erne deltog jeg i det første fællesseminar mellem DADL, Den Almindelige Danske Lægeforening, og Djøf, Dansk Jurist- og Økonomforbund.

Lægerne er kendetegnet ved at være en stand, som grundlæggende kun stoler på sig selv, og som kun kan se verden gennem en læges briller.

Knud Aarup
Landsformand, Bedre Psykiatri

Seminaret bestod af organisationsrepræsentanter for de to fagforeninger og havde til formål at få gang i en åben dialog om, hvordan man kunne spille bedre sammen og forstå hinanden.

Det kom der ikke så meget ud af, men jeg kan stadig huske et oplæg fra den daværende formand for lægernes fagetiske komite: professor, overlæge, dr.med. Daniel Andersen. Han påstod i ramme alvor, at den eneste faggruppe, som for alvor kunne påberåbe sig en etik, var lægerne.

De havde nemlig ved deres lægeløfte lovet i al deres gerning at tjene til gavn for samfundet og deres medmennesker. Vi andre – djøf’erne – kunne derfor ikke tale med, når det drejer sig om etik og menneskekundskab.

At djøf’erne ikke besidder etik og menneskekundskab, er der sikkert mange, som i dag er enige i, men den seneste uges begivenhed har fået mig til at tænke på den gamle episode igen, fordi den illustrerer en høj grad af lægelige selvbevidsthed.

Jeg vil gå så langt som til at beskrive den nuværende situation som eksempel på det, jeg vil kalde en lægefaglig selvtilstrækkelighed. Den forløbne uge har i hvert fald vist to meget tydelige eksempler på udmeldinger fra Sundhedsstyrelsens side, som klart demonstrerer, at man bevæger sig ind på faglige områder og indsatser over for mennesker, hvor lægerne og Sundhedsstyrelsen absolut ikke har deres spidskompetence.

Information til udsatte borgere
Det første, jeg vil nævne, er den udmelding, som styrelsen udsendte 24. marts med overskriften ”Gode råd om ny coronavirus til dig, der er i særlig risiko for smitte og opholder dig på værested, herberg, forsorgshjem eller er tilknyttet et behandlingssted”.

Det er en pjece, som i sin intention retter sig mod de mest udsatte borgere i landet, det vil sige de hjemløse, misbrugerne, de prostituerede og dem med alvorlige sociale problemer. Dertil kommer de mange som også kommer på herberg og væresteder, fordi de er psykisk syge og har dobbeltdiagnose, det vil sige både et misbrug og en eller flere psykiatriske diagnoser.

I alt omfatter de mest udsatte i samfundet mellem 50.000-80.000 mennesker. De lever alle et hårdt liv på bunden af det danske velfærdssamfund, og for alle de mennesker gælder, at den enkeltes risiko, såfremt man bliver smittet med covid-19, er ekstrem høj.

Det er samtidig en gruppe, som ikke er modtagelig for diverse OBS-reklamer (Oplysninger til Borgerne om Samfundet). Mange i gruppen oplever, at samfundet har opgivet dem på forhånd, og derfor er der ingen grund til at lytte til de officielle budskaber.

Alle de personer skal derfor have information på en helt særlig måde. Alligevel har Sundhedsstyrelsen valgt at lave en let redigeret udgave af de almindelig corona-vejledninger. Hvorfor har man ikke fået Rådet for Socialt Udsatte til at lave den information? Eller gået til nogle af de civilsamfundsorganisationer, som ved allermest om målgruppen, fordi de dagligt arbejder med rigtige mennesker med udsathed?

Den almene pegefinger
Det andet eksempel er den generelle information til os alle om nødvendigheden af mental sundhed, som blev udsendt 25. marts.

Jeg citerer fra pressemeddelelsen: ”Det slider på ens generelle trivsel, når man går derhjemme og ikke kan mødes med familie og venner som vanligt. Det kan udvikle sig til at være en stressfaktor, og det kan på sigt have betydning for ens psykiske helbred.”

Pjecen rummer 11 gode råd a la ”få god søvn”, ”spis sundt” og ”hold dig fysisk aktiv”. Af de lidt bedre: ”Lav struktur på hverdagen” og ”slap af” og tænk på noget andet end covid-19.

Men rådene har samme karakter af almen pegefinger, som vi alle kender fra for eksempel KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion). Der er ikke råd om, hvordan man kan gøre det, eller hvorfor det er svært at gøre det, som er godt for én og ens familie. Det kører efter devisen, at når nu rådene er så selvindlysende gode, så må enhver kunne handle derefter.

Så også den pjece afslører en håbløs mangel på viden om rigtige mennesker af kød og blod – om mennesker som fejlbarlige individer. Havde Sundhedsstyrelsen så bare spurgt en præst eller en psykolog, ville nuancerne og tvivlen haft en chance.

Brug for menneskekundskaber 
Resultater rammer i begge tilfælde helt ved siden af skiven. Mennesker er ikke rationelle, og man gør ofte ikke det, som er det bedste for en selv eller ens nærmeste.

Derfor skal der menneskekundskab til at lave vejledning til såvel de udsatte som almindelige borgeres mentale habitus. Det er der, at grænsen for lægernes formåen ligger.

Så skal vi igennem coronakrisen som hele mennesker, skal politikerne sikre, at andre fagligheder og andre forståelser af hele mennesker bliver sat i spil i vejledningen af befolkningen.

Den skal findes uden for Sundhedsstyrelsen, og her har politikerne som repræsentanter for befolkningen et særligt ansvar. De skal sikre, at vi som mennesker ikke blot overlever, men at vi har og får et helt liv efter krisen.

Det er derfor, det er godt, at ansvaret for coronakrisen i Danmark er placeret hos politikerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Knud Aarup

Debattør, hovedbestyrelsesmedlem, Røde Kors Danmark, faglig leder, Altingets socialpolitiske netværk, fhv. direktør, Socialstyrelsen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1981)

0:000:00