Analyse af 
Chris Lehmann

Kommende aftale beskærer uddannelser mere end ventet – og sender nye ubehageligheder mod universiteterne

I næste uge ventes en aftale at lande, der vil bestemme størrelsen på de danske universiteter i mange år frem. Et bilag fra sommerens aftale om kandidatreform giver et praj om, hvor det ender.

Det er et nybrud i dansk uddannelsespolitik, at man kobler størrelsen på ungdomsårgangene med antallet af pladser på de lange videregående uddannelser.
Det er et nybrud i dansk uddannelsespolitik, at man kobler størrelsen på ungdomsårgangene med antallet af pladser på de lange videregående uddannelser.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Chris Lehmann

Ordet dimensionering kan umiddelbart virke indforstået og søvndyssende, men i disse dage bør det få en hvilken som helst universitetsrektor i Danmark til at ligge søvnløs.

Allerede i næste uge kan en aftale nemlig falde på plads, der vil ændre voldsomt på fremtidens danske universiteter.

I overskrifter har man siden sommerens aftale om kandidatreformen været klar over, at der skal skæres i antallet af studerende.

Men knivføringen bliver ekstra skarp, når universiteterne allerede fra næste år skal til at skære i optaget, lyder det fra kilder i og omkring forhandlingerne.

Helt præcis skal der optages ti procent færre studerende i stedet for otte procent, som det ellers lød i aftalen fra i sommer.

{{toplink}}
Læs også

Tallet er vokset, fordi de otte procent fra aftalen nu er justeret efter de forventede demografiske forandringer.

Det svarer til en nedgang i optaget på i alt 2.700 studerende – nedskæringen vokser med 580 studerende, i forhold til hvis reduktionen havde været otte procent.

I kandidatreformen, hvor loftet over optaget på universiteterne er aftalt, fremgår det da også, at den såkaldte dimensionering skal justeres efter demografi hvert femte år.

0:000:00