Markant nedgang efter valget kan få konsekvenser for Venstre på Christiansborg

Profilerede MF’ere kan tabes

Søren Søndergaard er tidligere pressechef i Dansk Folkeparti. Han har med egne øjne set, hvad det kan betyde for folketingsmedlemmer, der ikke bliver valgt ind igen.  
 
“I dagene efter valget vil der blive sat papkasser udenfor kontorerne hos de folketingsmedlemmer, der ikke er blevet genvalgt. Så ud over at de sidder derhjemme og tuder over, at de ikke er blevet valgt, og alle de penge de har brugt på plakater og brochurer, skal de også lige til København og rydde deres kontorer,” siger han. 
 
“Det er brutalt.”  
 
Søren Søndergaard påpeger, at det kan få en stor betydning for selve partiets udvikling, især hvis de mister folketingsmedlemmer med stor viden og erfaring. I samspil med at miste ansatte og økonomiske midler, kan det få en stor indflydelse for måden, Venstre kan lave politik på i fremtiden.  
 
"Hvis de mister mandater, så kommer de til at miste noget politisk kyndighed. Nogle af dem, der er i fare for at ryge ud – som Kristian Pihl Lorenzen og Troels Lund Poulsen – der besidder en enorm kompetence og knowhow, kommer de jo til at savne,” siger han. 
 
De to prominente Venstre-mænd kan nemlig ikke være sikre på et genvalg.  

”Venstre er jo en professionel organisation, der selvfølgelig ved, hvilken situation de kommer til at stå i. Det er jo ikke en pludselig ændring. Partisekretærerne kan jo godt læse skriften på væggen og se, at de bliver nødt til at justere.”

Kosiara Pedersen Karina
Valgforsker fra Københavns Universitet

 
Kristian Pihl Lorentzen er en af Venstres veteraner, der med 17 år i Folketinget har siddet på en lang række opgaver for partiet. Hvis Altingets prognose holder stik, står han nemlig til at miste sit mandat i Vestjyllands storkreds, hvor flere profilerede kandidater er opstillet.  
 
Situationen er ligeledes usikker for den tidligere minister og finansordfører Troels Lund Poulsen. Ifølge målinger går Venstre fra seks til tre mandater i Østjyllands Storkreds. Det betyder, at han skal kæmpe om mandaterne mod blandt andet Jakob Ellemann, Michael Aastrup og Heidi Bank. Det ene mandat vil med al sandsynlighed gå til partiformanden, så Troels Lund Poulsen står til at kappes om en af de to sidste.

Stort tab, stadig størst

Venstre har de seneste år kæmpet for at komme oven på efter en række kriser i partiet. Inger Støjbergs rigsretssag, Lars Løkke og Kristian Jensens dramatisk afgang samt flere medlemmers flugt til andre partier. 
 
Derfor må det være ekstra ærgerligt for Venstre, at mange af de vælgere, som partiet burde kunne have snuppet fra Konservative i stedet ser ud til at gå til Moderaterne, siger Søren Søndergaard. 
 
“Selvforståelsen er tårnhøj i Venstre, så det er klart, at den får jo et skud for boven, hvis man mister så mange mandater, som det er ser ud til i dag." 
 
På trods af udsigten til et stort mandattab, står Venstre fortsat til at blive det andet største parti i Folketinget, og det betyder meget for selvforståelsen i partiet, men “der er nogle mentale ting, som Venstre skal komme sig over oven på sådan et valggok, som de muligvis får”. 
 
“Selve mandattabet betyder ikke nødvendigvis noget, så længe Venstre er det største parti i oppositionen. Venstre vil stadig være det største i den blå familie, selvom Venstre taber mange mandater, og selvom de var meget større for tre år siden.”  
 
Valgforsker Karina Kosiara-Pedersen mener, at det politiske landskab i blå blok vil ændre sig i fremtiden, hvis målingerne holder stik. Vilkårene bliver mere lige, jo nærmere partierne er hinanden i mandattal. 
 

"I dagene efter valget vil der blive sat papkasser udenfor kontorerne hos de folketingsmedlemmer, der ikke er blevet genvalgt. Så ud over at de sidder derhjemme og tuder over, at de ikke er blevet valgt, og alle de penge de har brugt på plakater og brochurer, skal de også lige til København og rydde deres kontorer"

Søren Søndergaard
Tidligere pressechef i DF

En opgørelse af partiernes indtægter fra 2019 viste, at Venstre fik halvdelen af sine indtægter fra private bidrag. Det betyder, at Venstres situation på trods er rimeligt stabil, mener Karina Kosiara-Pedersen. 
 
“Et parti som Venstre får indtægter fra erhvervsvirksomheder og interesseorganisationer, og hvis det beløb bliver opretholdt, så giver det en form for stabilitet,” fortæller hun. 
 
“Det kan også godt være, at nogle af de her virksomheder eller interesseorganisationer vil give en hjælpende hånd, for at Venstre kan komme tilbage på fode igen, men det kan også være, de lægger deres lod i en anden skål.”  

Udviklingen kan koste

Jakob Bruun Christensen er tidligere sekretariatschef i Venstre og har haft et indgående kendskab til partiernes organisering på Christiansborg.  
 
Hvis du har et parti som har mange begrænsede ressourcer, så bliver man virkelig afhængig af andre partiets analyser, politiske forslag og input. Det kan være, du bliver nødt til at låne noget eller lade dig, fortæller han.  
 
“Mere sandsynligt er det nok, at du bliver meget lydhør overfor lobbyister. Uanset parti så har du jo brug for politik på hylderne og noget analysekraft, så vil man måske blive nødt til at spørge f.eks. Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Naturfredningsforening eller Fagbevægelsen om hjælp til det. Og den hjælp man får, vil jo blive meget biased”  
 
Hvis der sker en halvering af Venstre, tror du så det vil kunne påvirke udviklingen af Venstres selvstændige politik?  
  
"Det tror jeg ikke. Det er klart, hvis de bliver reduceret fra de der 23-24 procent og ned til 15-17 procent, vil det selvfølgelig kunne mærkes. Men det handler også om, hvordan partiet bruger ressourcerne,” siger han.  
  
“Socialdemokratiet centraliserede deres sekretariatsressourcer for mange år siden. Og jeg tror, Venstre er i gang med en tilsvarende udvikling, hvor de centraliserer de ressourcer, der er. Så jeg tror ikke, det vil betyde alverden for Venstre. De vil stadig være store nok til at have kritisk masse."

“Selvforståelsen er tårnhøj i Venstre, så det er klart, at den får jo et skud for boven, hvis man mister så mange mandater, som det er ser ud til i dag." 

Søren Søndergaard
Tidligere pressechef i DF

 
Karina Kosiara-Pedersen kunne godt forestille sig, at Venstre blev nødt til at organisere sig anderledes:   
 
”Hvis man ikke har nok ansatte til at politikudvikle, vil man måske hente ekspertisen ind på andre områder eller fra andre partier. Venstre kommer til at have færre ressourcer, så de skal bruge dem klogere, og på den måde får de vilkår, der er mere lig det de andre partier.” 

Venstres nye omlægning

I juni besluttede et enstemmig Venstre-folketingsgruppe, at der skulle ske en omlægning af deres interne kræfter, så folketingsmedlemmerne kan trække på flere ansatte. 
 
En organisering som andre partier allerede har været i gang med, og som de løbende justerer internt, så de kan sikre sig, at flest mulige medarbejdere kan fortsætte.  
 
Ifølge gruppeformand Thomas Danielsen kommer den beslutning dog ikke i forbindelse med mandattab eller lignende. Det kommer efter et behov fra medarbejderne, der gerne vil optimere den interne organisationen. 
 
“Vi har tidligere haft pengene decentralt hos hvert enkelt folketingsmedlem, og nu har man så sagt, vi vil gerne lave de her specialist klynger, så den del af pengene går til akademisk arbejdskraft” 
 
Er det noget I gør, fordi I frygter, at I står til at miste mange mandater?  
 
”Nej, vi står jo fuldstændig samme sted i målingerne, som vi plejer at gøre inden selve valgdatoen,” fortæller han og minder om, at Venstre ofte er det parti, der altid har flest tvivlere.  
 
“Det er helt normalt, at vi ligger lavt i målingerne, så det er ikke noget, vi har taget hensyn til. Uafhængigt af om vi går tilbage eller ej, så laver vi den her model” 
 
”Venstre er jo en professionel organisation, der selvfølgelig ved, hvilken situation de kommer til at stå i. Det er jo ikke en pludselig ændring., så partisekretærerne kan jo godt læse skriften på væggen og se, at de bliver nødt til at justere,” siger Karina Kosiara Pedersen Karina.