Lars Tvede: Sådan undgår vi en ny finanskrise

TEMADEBAT: Lars Tvede opridser i Altingets debatserie om 10-året for finanskrisen 11 vigtige punkter, hvis vi vil undgå igen at havne i en finansiel katastrofe.

I 2008 startede det, der let kunne være blevet den største globale depression i fredstid siden 1930erne. Men det blev det faktisk ikke.

Ikke? Nej ikke! Jo, det globale banksystem blev udsat for et kollektivt ”run”, hvilket førte til vidt forgrenede og ofte meget alvorlige problemer. Millioner mistede deres forretning, job eller ejendom – ofte alle tre på én gang. Begrænsede områder, såsom Grækenland, røg ind i egentlig depression med voldsomt faldende bruttonationalprodukt. Og masser af stater, herunder USA, fik ophobet en betydelig statslig gældsbyrde til fremtidige generationer i deres forsøg på at få hjulene i gang igen.

Men ellers viste episoden faktisk, at vi i dag ved meget mere om nationaløkonomi, end man gjorde i 1930'erne, hvor en ganske tilsvarende udgangsposition blev tacklet langt dårligere – med katastrofale følger, herunder formentlig fascismen og nationalsocialismen og hvad deraf fulgte.

Vi er blevet klogere – men ikke kloge nok.

Primært grundet en langt bedre forståelse for nationaløkonomi undgik vi altså denne gang en global depression. Men hvad har forbrugere, erhvervsfolk, statsledere og investorer lært af denne voldsomme oplevelse, som kan ruste os til at stå endnu bedre igennem kommende kriser?

Her er mine 11 bedste bud:

1. Ejendomsmarkederne er nationaløkonomiske landminer. Akademisk har det længe været kendt stof, at der gennemsnitligt kommer en ejendomskrise cirka hvert 18-20 år, og at disse stort set altid medfører alvorlige finanskriser, fordi ejendomsmarkederne er enorme og belånte. Regeringer og centralbanker skal derfor modvirke farligt belånte overinvesteringer i ejendomme, og tiltag i retning af systematiske stresstests af ejendomsmarkederne kan være meget nyttige.

2. Skattereglerne bør blandt andet af samme årsag tilskynde folk til at investere mere i aktier og mindre i privatejendomme. I Danmark er kapitalgevinster på boliger skattefri, hvor imod landet har Europas højeste aktiebeskatning (op til 42 procent).

I Schweiz er aktiegevinster omvendt skattefri, hvorimod ejendomsgevinster indkomstbeskattes. Denne omvendte schweiziske model skaber langt større og langsigtet velstandsvækst, idet privatejendomme via nedslidning og forældelse på en måde forbruger velstand, hvorimod de aktie-finansierede virksomheder skaber velstand. Samtidig opnår Schweiz ved at have en større del af den i øvrigt langt større velstand bundet op i ubelånte aktier en større stabilitet end lande, hvor velstanden i meget høj grad ligger i belånte ejendomme. 

3. Hvis finansmarkederne går i stå, går økonomien også i stå. OK, der var også kendt viden, men den blev i høj grad indskærpet i krisen. Altså: Hvis du vil have en sund økonomi, skal du have en sund finanssektor.

4. Banker, der låner penge ud til forbrugere og virksomheder er ”utilities” (basale forsyningsselskaber, red.) og skal reguleres som sådan. Kommercielle banker er lige så vigtige for samfundet som elværker og vandværker. Så selvom bankerne undertiden begår fejl, så skal vi huske, at hvis finanssystemet – herunder bankernes evne til at udlåne penge - svækkes, så svækkes virksomhedernes muligheder for at skabe vækst og velstand. Og det vil i sidste ende ramme den offentlige økonomi; sundhedsvæsnet, uddannelsessystemet og alt det andet gode. 

5. Det duer ikke, at kommercielle banker, som altså er utilities, også er kasinoer. Ville du synes, at det var ok, at der pludselig manglede vand og strøm i Danmark, fordi el- og vandværkerne havde spillet deres penge væk? Nej, vel? Derfor er det godt, at det nu forlanges, at banker har større aktiekapital og forhold til lånekapital end før.

I Eurozonen er ”core tier-one capital” steget fra 8,8 procent før krisen til 14,7 procent i dag, og i USA fra 9,8 til 12,9 procent. Personligt er jeg stor tilhænger af risikovillighed i finansmarkedet, men dette bør begrænses til primært at gælde for kapital- og hedge fonde, mm., som ikke samtidig har ”vandværksforpligtelser”.

6. Hvis banker går ned, skal deres kunder, som er uskyldige i sagen, helst køre videre. Regler for hurtig nedlukning af kriseramte banker og i videst muligt omfang videreførelse af kunderne til andre banker, er vigtigt.

7. Stater skal køre med budgetoverskud i højkonjunktur, så de kan stimulere - og dermed køre med underskud - i lavkonjunktur. Schweiz indførte ved en grundlovsændring (Artikel 126) i 2003 en regel herom, men formåede alligevel (som mig bekendt eneste land i verden) at valse igennem krisen med fortsat (!) overskud på statsfinanserne.

Men mange andre lande havde ophobet stadig mere gæld i højkonjunkturen, hvorefter de valgte eller var tvunget til at indføre budget-disciplin i krisen. Mein Gott! Dette er jo lige det modsatte af, hvad vor hedengangne superøkonom John Maynard Keynes engang (utallige gange, faktisk) meget fornuftigt foreslog. Mon ikke grundlovsændringer som den schweiziske er vejen frem; også for Danmark?

Service info: Schweiz har overskud på statsfinanserne igen i år, imens Danmark har underskud - igen i år. 

 

9. Hvis pengenes omsætningshastighed falder, skal centralbankerne sørge for, at pengemængden stiger tilsvarende. Stigende pengeforsyning i kriser kan kun centralbankerne ordne, men til gengæld kan de det i ubegrænset grad og lynhurtigt. Det gjorde de faktisk også under 2008-13 krisen, hvilket i mine øjne var megen hæder værdigt. Men de gjorde det under betydelige hyl og skrig fra folk, der åbenbart ikke forstod det, der kaldes ”The Quantity Theory of Money”. (Køb min bog "Kriser, Krak og Kaviar”, den handler næsten ikke om andet...). Havde de ikke gjort det, havde ret mange mennesker sovet under broer i dag.

9. Efter en stor krise, kommer et stort opsving. OK, det var også kendt viden, men nu blev vi mindet om det nok engang.

10. Efter et ejendomskrak kommer et ejendomsboom og efter et stort aktiekrak, kommer tilsvarende typisk et enormt aktieboom. Så køb ejendomme og aktier i kriser - just do it. Vent lige, til de er faldet 30-50 procent og hug så til. Og hold derefter fast uanset nyhedsstrømmen - med mindre den involverer folk som Hugo Chavez.   

Der kommer masser af nye højkonjunkturer og krak i fremtiden. IMF har eksempelvis opgjort 124 systemiske bankkriser mellem 1970 og 2007, og i min bog Børshandelens Psykologi oplister jeg 47 internationale børskrak siden år 1557.

Vi kan ikke forhindre udsving i økonomien, og de tjener faktisk også nogle positive formål. Men man kan blive klogere af erfaringerne og derved sikre, at dårlige tider ikke udvikler sig til egentlige depressioner.

-----------

 

Forrige artikel Jarl Cordua: De mest uregerlige partimedlemmer pakkes væk, mens valget nærmer sig Jarl Cordua: De mest uregerlige partimedlemmer pakkes væk, mens valget nærmer sig Næste artikel Lisbeth Knudsen: Utopia er knust, og techgiganterne er havnet i skærsilden Lisbeth Knudsen: Utopia er knust, og techgiganterne er havnet i skærsilden
Regeringen lander bred aftale om milliarderstatning til minkavlere

Regeringen lander bred aftale om milliarderstatning til minkavlere

ERSTATNING: Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, som sikrer knap 19 milliarder i erstatning til danske minkavlere og følgeerhverv. Over de næste ti år skal avlerne kompenseres for aflivningen af alle mink i kampen mod coronasmitte.