Lars Tvede: Sådan undgår vi en ny finanskrise

TEMADEBAT: Lars Tvede opridser i Altingets debatserie om 10-året for finanskrisen 11 vigtige punkter, hvis vi vil undgå igen at havne i en finansiel katastrofe.

I 2008 startede det, der let kunne være blevet den største globale depression i fredstid siden 1930erne. Men det blev det faktisk ikke.

Ikke? Nej ikke! Jo, det globale banksystem blev udsat for et kollektivt ”run”, hvilket førte til vidt forgrenede og ofte meget alvorlige problemer. Millioner mistede deres forretning, job eller ejendom – ofte alle tre på én gang. Begrænsede områder, såsom Grækenland, røg ind i egentlig depression med voldsomt faldende bruttonationalprodukt. Og masser af stater, herunder USA, fik ophobet en betydelig statslig gældsbyrde til fremtidige generationer i deres forsøg på at få hjulene i gang igen.

Men ellers viste episoden faktisk, at vi i dag ved meget mere om nationaløkonomi, end man gjorde i 1930'erne, hvor en ganske tilsvarende udgangsposition blev tacklet langt dårligere – med katastrofale følger, herunder formentlig fascismen og nationalsocialismen og hvad deraf fulgte.

Vi er blevet klogere – men ikke kloge nok.

Primært grundet en langt bedre forståelse for nationaløkonomi undgik vi altså denne gang en global depression. Men hvad har forbrugere, erhvervsfolk, statsledere og investorer lært af denne voldsomme oplevelse, som kan ruste os til at stå endnu bedre igennem kommende kriser?

Her er mine 11 bedste bud:

1. Ejendomsmarkederne er nationaløkonomiske landminer. Akademisk har det længe været kendt stof, at der gennemsnitligt kommer en ejendomskrise cirka hvert 18-20 år, og at disse stort set altid medfører alvorlige finanskriser, fordi ejendomsmarkederne er enorme og belånte. Regeringer og centralbanker skal derfor modvirke farligt belånte overinvesteringer i ejendomme, og tiltag i retning af systematiske stresstests af ejendomsmarkederne kan være meget nyttige.

2. Skattereglerne bør blandt andet af samme årsag tilskynde folk til at investere mere i aktier og mindre i privatejendomme. I Danmark er kapitalgevinster på boliger skattefri, hvor imod landet har Europas højeste aktiebeskatning (op til 42 procent).

I Schweiz er aktiegevinster omvendt skattefri, hvorimod ejendomsgevinster indkomstbeskattes. Denne omvendte schweiziske model skaber langt større og langsigtet velstandsvækst, idet privatejendomme via nedslidning og forældelse på en måde forbruger velstand, hvorimod de aktie-finansierede virksomheder skaber velstand. Samtidig opnår Schweiz ved at have en større del af den i øvrigt langt større velstand bundet op i ubelånte aktier en større stabilitet end lande, hvor velstanden i meget høj grad ligger i belånte ejendomme. 

3. Hvis finansmarkederne går i stå, går økonomien også i stå. OK, der var også kendt viden, men den blev i høj grad indskærpet i krisen. Altså: Hvis du vil have en sund økonomi, skal du have en sund finanssektor.

4. Banker, der låner penge ud til forbrugere og virksomheder er ”utilities” (basale forsyningsselskaber, red.) og skal reguleres som sådan. Kommercielle banker er lige så vigtige for samfundet som elværker og vandværker. Så selvom bankerne undertiden begår fejl, så skal vi huske, at hvis finanssystemet – herunder bankernes evne til at udlåne penge - svækkes, så svækkes virksomhedernes muligheder for at skabe vækst og velstand. Og det vil i sidste ende ramme den offentlige økonomi; sundhedsvæsnet, uddannelsessystemet og alt det andet gode. 

5. Det duer ikke, at kommercielle banker, som altså er utilities, også er kasinoer. Ville du synes, at det var ok, at der pludselig manglede vand og strøm i Danmark, fordi el- og vandværkerne havde spillet deres penge væk? Nej, vel? Derfor er det godt, at det nu forlanges, at banker har større aktiekapital og forhold til lånekapital end før.

I Eurozonen er ”core tier-one capital” steget fra 8,8 procent før krisen til 14,7 procent i dag, og i USA fra 9,8 til 12,9 procent. Personligt er jeg stor tilhænger af risikovillighed i finansmarkedet, men dette bør begrænses til primært at gælde for kapital- og hedge fonde, mm., som ikke samtidig har ”vandværksforpligtelser”.

6. Hvis banker går ned, skal deres kunder, som er uskyldige i sagen, helst køre videre. Regler for hurtig nedlukning af kriseramte banker og i videst muligt omfang videreførelse af kunderne til andre banker, er vigtigt.

7. Stater skal køre med budgetoverskud i højkonjunktur, så de kan stimulere - og dermed køre med underskud - i lavkonjunktur. Schweiz indførte ved en grundlovsændring (Artikel 126) i 2003 en regel herom, men formåede alligevel (som mig bekendt eneste land i verden) at valse igennem krisen med fortsat (!) overskud på statsfinanserne.

Men mange andre lande havde ophobet stadig mere gæld i højkonjunkturen, hvorefter de valgte eller var tvunget til at indføre budget-disciplin i krisen. Mein Gott! Dette er jo lige det modsatte af, hvad vor hedengangne superøkonom John Maynard Keynes engang (utallige gange, faktisk) meget fornuftigt foreslog. Mon ikke grundlovsændringer som den schweiziske er vejen frem; også for Danmark?

Service info: Schweiz har overskud på statsfinanserne igen i år, imens Danmark har underskud - igen i år. 

 

9. Hvis pengenes omsætningshastighed falder, skal centralbankerne sørge for, at pengemængden stiger tilsvarende. Stigende pengeforsyning i kriser kan kun centralbankerne ordne, men til gengæld kan de det i ubegrænset grad og lynhurtigt. Det gjorde de faktisk også under 2008-13 krisen, hvilket i mine øjne var megen hæder værdigt. Men de gjorde det under betydelige hyl og skrig fra folk, der åbenbart ikke forstod det, der kaldes ”The Quantity Theory of Money”. (Køb min bog "Kriser, Krak og Kaviar”, den handler næsten ikke om andet...). Havde de ikke gjort det, havde ret mange mennesker sovet under broer i dag.

9. Efter en stor krise, kommer et stort opsving. OK, det var også kendt viden, men nu blev vi mindet om det nok engang.

10. Efter et ejendomskrak kommer et ejendomsboom og efter et stort aktiekrak, kommer tilsvarende typisk et enormt aktieboom. Så køb ejendomme og aktier i kriser - just do it. Vent lige, til de er faldet 30-50 procent og hug så til. Og hold derefter fast uanset nyhedsstrømmen - med mindre den involverer folk som Hugo Chavez.   

Der kommer masser af nye højkonjunkturer og krak i fremtiden. IMF har eksempelvis opgjort 124 systemiske bankkriser mellem 1970 og 2007, og i min bog Børshandelens Psykologi oplister jeg 47 internationale børskrak siden år 1557.

Vi kan ikke forhindre udsving i økonomien, og de tjener faktisk også nogle positive formål. Men man kan blive klogere af erfaringerne og derved sikre, at dårlige tider ikke udvikler sig til egentlige depressioner.

-----------

 

Forrige artikel Jarl Cordua: De mest uregerlige partimedlemmer pakkes væk, mens valget nærmer sig Jarl Cordua: De mest uregerlige partimedlemmer pakkes væk, mens valget nærmer sig Næste artikel Lisbeth Knudsen: Utopia er knust, og techgiganterne er havnet i skærsilden Lisbeth Knudsen: Utopia er knust, og techgiganterne er havnet i skærsilden
  • Anmeld

    Krister Meyersahm

    Tja...

    Skal vi få et slut på elendigheden så skal vi forbyde staterne at stifte gæld og forbyde private pengeudlånere at skabe penge til udlån.

  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    WIR systemet i Schweiz skaber stabilitet

    Det undrer mig at Lars Tvede slet ikke kommer ind på WIR systemet som er en af de vigtige grunde til at virksomhederne fungerer mere stabilt under kriser i Schweiz. Måske er det fordi hans politiske budskab er at agiterer for afskaffelse af aktiebeskatning for at lette livet for aktiespekulanter snarere end objektivt at forholde sig til hvad der stabilisere virksomheder i krisetider.
    https://en.wikipedia.org/wiki/WIR_Bank
    Læs i øvrigt den belgiske økonom og valutaekspert Bernard Lietaers spændende beskrivelse af WIR systemet og andre komplementære valutasystemer i bogen Fremtidens penge.
    http://www.jak.dk/arkiv/forening/z8-00_Fremtidens_penge.htm

  • Anmeld

    Henrik Murmann · Fabrikant tidl. bestyrelsesmedlem i pengeinstitut

    Lærte vi noget af 2008-12 bankkrisen?

    Lars Tvedes 10 punkter er overordentlig fornuftige og burde være realistiske. En ting som dog er uændret er overordnet ledelse af finanssektoren i Danmark (men også nationalbankerne over grænserne). Under bankkrisen ville det normale for arbejdsmarkedet være at lønningerne falder. Men finanssektoren er så viseligt indrettet at selv om mange blev (bliver) opsagt steg lønningerne i finanssektoren også hele bankkrisen igennem og stadigvæk. Hvordan hænger dette sammen, mon? Det vi tidligere kaldte Finansrådet er bankdirektørernes klub og varetager sine og de ansattes interesse. Vi har ikke en egentlig brancheforening for banker(bankejere) i modtsætni9ng til alle andre private arbejdsgiverforeninger, hvor det er ejerne og ikke ansatte repræsentanter(direktører) som kører bl.a. forhandlinger med/om medarbejdere (finansforbundet). Det er bl.a. det som muliggør at alle bankbestyrelser (som altid har ansvaret) bliver kørt (ligesom Ole Andersen danske bank) om hjørner og uden at bestyrelser har indsigt i de enorme summer af bonusser, banker også i Danmark udbetale til ikke blot direktører men mange ledende medarbejdere. Finansrådet kan kun bestå af ansatte. Bestyrelserne som repræsentere ejerne har ikke en "ejerforening" som kunne stille krav til etik i bankverden. De fleste bestyrelsesmedlemmer er nok "fu8ndet" af direktionerne, selvom generalforsamlingen kan stille sine forslag. Det sker sjældent og er hvis overhovedet?

  • Anmeld

    Lisbeth Sørensen

    Aktier er for folk med penge at tabe.

    Murstensøkonomi er for dem uden penge at tabe. Så set således er den Danske model ypperlig.

    Dog burde den være mere indkomstreguleret.

    Fx millionærer betaler 75% aktieskat og 80% skat på murstensfortjeneste. Og den fattigste 0% på begge..

    Vi må også se på selvbetaling af rige på hospitaler-skoler mv. udover skatter. Fjernelse af folkepension for rige mv.

    Alt dette vil betyde at DK er bedre rustet ved næste krise. Da disse reelt kun berører -90% med kun 13% ejerskab af alle Danske værdier.

  • Anmeld

    Lisbeth Sørensen

    Dødsstraf for pengekriminalitet...

    Er det mest fornuftige vi kan gøre mht. at undgå fremtidige økonomiske kriser.

    Af den naturlige grund at de alle startes af borgerlige pengekriminelle svindlere. Som vi så ved sidste krise også.

    Mange borgerlige vil tænke sig en ekstra gang, hvis de vidste de vil få dødsstraf for pengekriminalitet?

    White collar kriminalt begår jo også blue collar-no-collar fattigdomskriminalitet?

    Den stærkt stigende ulighed siden finanskrisen, er uden tvivl også grunden til den stærkt stigende rå vold vi er vidner til nu. Folk der før tog et par knytnæveslag, hopper nu pr automatik på folks hoveder.

  • Anmeld

    Christian X

    TAK

    Lars Tvede demonstrerer, hvad der burde være basal viden for enhver politiker - desværre viser han også, at han ved mere om økonomi end de 179 "amatørskuespillere", der bestemmer.

    Ingeniør og økonom Lars Tvedes skarphed og helhedsforståelse viser også, hvorfor mange flere i folketinget burde have denne uddannelseskombination. Folk med den skarphed vælger politik fra pga. løn og den dræbende polemik med plaprende åndslinge.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Tja....

    Gad vide, hvad der ville ske, hvis de Schweiziske bankers transaktioner og skattelyforsvarende foranstaltninger blev åbenbaret for den globale offentlighed?