Køb abonnement
Annonce
Kronik af 
Jacob Nyrup

Der er ingen voksne tilbage i lokalet med Trump. Imens smuldrer USA's demokrati

Der er ikke længere nogen voksne i rummet. Det betyder, at Trump primært hører det, han vil høre, og kun får begrænset modspil, skriver Jacob Nyrup.
Der er ikke længere nogen voksne i rummet. Det betyder, at Trump primært hører det, han vil høre, og kun får begrænset modspil, skriver Jacob Nyrup.Foto: Brendan Smialowski/AFP/Ritzau Scanpix
10. april 2026 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

“Den bedste regering nogensinde til den bedste præsident nogensinde. Jeg kan ikke være mere stolt af dig,” næsten råber Howard Lutnick, USA’s handelsminister, til Donald Trump. Trumps øjenlåg er tunge og falder ned. Det ser ud, som om han blunder.

Det kunne lyde som en scene fra Nordkorea, men det er det ikke. Det er en scene fra et regeringsmøde i verdens mægtigste land, hvor Trumps underordnede på skift roser ham til skyerne i tre lange timer.

Trump har i sin anden præsidentperiode sammensat regeringen efter ét primært kriterie: ubetinget loyalitet.

Vi ved, at kompetente ansatte er mere tilbøjelige til at modsætte sig ordrer og give modspil; noget, som Trump helst vil undgå.

Jacob Nyrup
Lektor, Universitetet i Oslo

Da han blev interviewet i Joe Rogans podcast kort før valget i 2024 indrømmede Trump, at den ”største fejl”, han begik i sin første præsidentperiode, var at udpege ”dårlige, illoyale mennesker” til sin regering.

Dette gjaldt eksempelvis Mark Esper, USA's daværende forsvarsminister, som modsatte sig, da Trump foreslog at skyde demonstranter i benene. Disse ”illoyale folk” tøjlede Trumps værste impulser og sørgede for, at hans mest ekstreme ønsker ikke blev ført ud i livet.

Den fejl ville Trump ikke begå i sin anden præsidentperiode. Trump har derfor udpeget sykofanter, der vil indsmigre sig og forfølge hans impulser.

Det betyder også, at kompetence er underordnet – eller sågar uønsket. Vi ved, at kompetente ansatte er mere tilbøjelige til at modsætte sig ordrer og give modspil; noget, som Trump helst vil undgå.

Læs også

Diktatorens dilemma

Vi ser derfor bizarre udnævnelser på tværs af regeringsapparatet. USA's krig mod Iran bliver ledet af den tidligere Fox News-vært og nuværende forsvarsminister, Peter Hegseth, der sidste år viste enorm inkompetence ved at dele hemmeligstemplede oplysninger med familiemedlemmer og chefredaktøren i The Atlantic i den såkaldte Signalgate.

Samtidig er opgaven med at skabe fred i Mellemøsten tilfaldet Trumps gode ven, ejendomsinvestoren Steve Witkoff, og Trumps svigersøn, Jared Kushner. De er næppe udpeget på grund af deres store ekspertise i fredsmægling og mellemøststudier.

Der er derfor ikke længere nogen voksne i rummet. Det betyder, at Trump primært hører det, han vil høre, og kun får begrænset modspil.

Det er svært at tro, at manden fortsat er ved sine fulde fem.

Jacob Nyrup
Lektor, Universitetet i Oslo

Eksempelvis er der forlydender om, at Trumps rådgivere giver ham et rosenrødt billede af, hvordan det går med krigen i Iran. Det er en mekanik kaldet diktatorens dilemma, som vi ofte ser i autoritære regimer, hvor lederen ikke får de rette oplysninger fra sine underordnede, da de er bange for at blive straffet. Konsekvensen er, at lederen træffer beslutninger på fejlagtigt grundlag.

Ikke ved sine fulde fem

Trump har altid været en ukonventionel politiker, men på det seneste er han blevet mere ekstrem i sine udtalelser og handlinger. I 2026 har han eksempelvis forsøgt at tage kontrol med valgprocessen, gået i krig med Iran og Venezuela og gjort den danske regering så bekymret, at de forberedte sig på en invasion af Grønland.

Samtidig må vi stille spørgsmål ved, om 79-årige Trump fortsat er i stand til at varetage verdens mægtigste embede.

Alderen er begyndt at sætte tydelige spor. Trumps hænder er dækket af store plamager, og han falder ofte i søvn til møder. Hans taler er usammenhængende, tenderende til det meningsløse og fulde af faktuelle fejl.

Hvis man scroller ned over Trumps Truth Social, er det et sammensurium af bizarre opslag, angreb på modstandere, AI slop og falsummer. Inden for de sidste uger har han truet med at udslette Iran, gjort nar af Bruce Springsteens udseende, delt en video af Obama-parret som aber og frydet sig over, at den tidligere direktør for FBI, Robert Mueller, er død.

Det er svært at tro, at manden fortsat er ved sine fulde fem.

Læs også

En katastrofal cocktail

Trump er uligevægtig og omgivet af nikkedukker. Det er en potentielt katastrofal cocktail.

Igennem verdenshistorien har vi set magtfuldkomne ledere træffe valg, der har haft store menneskelige omkostninger. Situationens alvor er begyndt at gå op for amerikanske politikere og kommentatorer.

Over 70 demokratiske politikere krævede på sociale medier Trump afsat, efter han truede med at udslette Iran. De støttes – måske overraskende – af folk, der normalt befinder sig på den yderste amerikanske højrefløj.

De seneste dage er både Marjorie Taylor Green og Alex Jones kommet med opfordringer til at fjerne Trump fra magten, mens Tucker Carlson har sammenlignet Trump med Antichrist.

Resultatet er, at USA befinder sig i en nedadgående spiral, mens mange af de demokratiske stopklodser er sat ud af spil. 

Jacob Nyrup
Lektor, Universitetet i Oslo

Trump sidder dog fortsat solidt i stolen. Ifølge den amerikanske forfatning er der to måder, hvorpå en præsident kan sættes fra bestillingen mod sin vilje.

Den første er igangsættelse af en rigsretssag og efterfølgende afsættelse. Det vil kræve et simpelt flertal i huset at igangsætte en rigsretssag, og derefter skal to tredjedele af senatorerne stemme for at afsætte Trump. Lige nu er demokraterne i mindretal i begge kamre, og selvom dette formentligt ændrer sig til midtvejsvalget til november, så er det utænkeligt, at demokraterne kommer i nærheden af de 67 senatorer, som det ville kræve for at kunne afsætte ham.

Herudover holder Trump fortsat det republikanske parti i et jerngreb, og det er derfor vanskeligt at forestille sig, at en større gruppe republikanske senatorer vil vende sig imod ham.

Læs også

Det falder fra hinanden

Den anden måde beskrives i den 25. forfatningsændring. Her skal vicepræsidenten og en majoritet af regeringen erklære, at præsidenten er uegnet. Det skal derefter godkendes med to tredjedeles flertal i begge kongressens kamre. Det er yderst usandsynligt, at førnævnte Lutnick og hans kollegaer vil vende sig mod Trump. Det er derfor ikke en reel mulighed.

Resultatet er, at USA befinder sig i en nedadgående spiral, mens mange af de demokratiske stopklodser er sat ud af spil. Trump vil i sin almægtighed træffe risikable og farlige beslutninger, og i takt med at Trump skaber flere problemer for sig selv – destabiliserer økonomien, øger gælden, involverer sig i fejlslagne krige, brænder broer til tidligere allierede – vil han blive mere upopulær og desperat, hvilket igen kan lede til flere dårlige beslutninger.

Fundamentet under det amerikanske demokrati og samfund slår revner, og de få, der har værktøjerne til at reparere det, er de samme, der råber "the greatest president ever", mens det hele falder fra hinanden.

Læs også

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026