Debat

Liberal Alliance: Her er vores 2025-plan

DEBAT: Snart offentliggør regeringen dens 2025-plan, men i Liberal Alliance ser de hellere, at Lars Løkke Rasmussen låner deres. Den er gennemregnet af Finansministeriet, og den løser vækstkrisen og får gang i beskæftigelsen, skriver partileder Anders Samuelsen. 

Foto: Ft.dk
Cecilie Gormsen

Redaktionschef på Altinget. 

Cecilie blev uddannet journalist i 2013 fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og var derefter nogle år på Berlingske, hvor hun også har været i praktik.

Ansat på Altinget siden marts 2015, hvor hun havde ansvaret for Altingets forsiden, inden hun blev redaktionschef.

Twitter: @ceciliegormsen

 

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anders Samuelsen
Partileder for Liberal Alliance

Som leder af Liberal Alliance er der nærmest ikke et spørgsmål, jeg hellere vil svare på, end oplægget til denne tekst: Hvad er Liberal Alliances bud på en 2025-plan? Som det måske vil være Altingets læsere bekendt, samlede vi nemlig i god tid inden valget sidste år de af vores forslag, som tilsammen udgør vores økonomiske politik, og fik dem regnet igennem af Finansministeriet. Vi valgte den fremgangsmåde, fordi Finansministeriet råder over den bedste regnemaskine til den slags beregninger. Da svaret endelig landede efter mange måneders ventetid, fyldte det 30 sider og var underskrevet af daværende finansminister, Bjarne Corydon (S). Indholdet gjorde os meget glade. Det var dejligt at gå til valg med en gennemregnet plan for Danmarks økonomiske udvikling frem mod 2025, og jeg benytter enhver lejlighed til at fortælle om planen og om resultaterne, hvis vi valgte at føre den ud i livet.

LÆS OGSÅ: Alternativet: Her er vores 2025-visioner

Det er klart, at med tal i den størrelsesorden kan vi aldrig vide med sikkerhed, at det vil gå præcis som beregningerne viser. Det kan gå både bedre og værre, men det er simpelthen den mest kvalificerede forudsigelse om effekten af en bestemt politik over en tiårig reformperiode, der kan laves. Finansministeriets konklusion er klar: Hvis man gennemfører LA’s 2025-plan, får vi et Danmark, der er friere og rigere end i dag, og – først og fremmest – et Danmark, hvor langt flere har et job. Beskæftigelsen øges med 124.000 personer, der kommer gang i væksten, så BNP vokser med 108 milliarder kroner om året, og en almindelig familie med to voksne i arbejde får 40.000 kr. mere i hånden om året.

Fakta
I efteråret vil regeringen fremlægge sin 2025-plan, og i den forbindelse har Altinget bedt alle Folketingets partier komme med deres bud på en 2025-plan. I dag er det Alternativets tur.

Løser altoverskyggende problem
Prisen for at gennemføre planen er lavere, end mange sikkert tror. I dag har Danmark verdens næststørste offentlige sektor. Hvis vi gennemfører planen, får vi i stedet verdens tredjestørste, målt på antal ansatte per indbygger. Vi skal blive en procent mere effektive om året i den offentlige sektor i ti år, som Produktivitetskommissionen har vurderet, at vi kan uden at slække på kvaliteten. Vi skal også trække os tilbage fra arbejdsmarkedet et år senere, og vi bliver et lidt mindre lige land – men vi vil stadig være mere lige end Sverige.

Frem for alt løser LA’s 2025-plan imidlertid det altoverskyggende problem for dansk økonomi, nemlig at vi i ti år – og i modsætning til de lande, som det giver mening at sammenligne Danmark med – ikke har formået at skabe økonomisk vækst. I den forbindelse vil jeg gerne minde om, at Danmarks BNP blev fordoblet fra midten af 1960’erne til midten af 1990’erne. Det var en fantastisk succes, og hvis vi formåede at gentage den, ville den økonomiske politik nærmest være ligegyldig. Vi kunne sætte skatterne meget ned, så danskerne fik lov at beholde mange flere af deres egne penge, og vi ville stadig have mange, mange flere penge til offentlig velfærd. Det er derfor, væksten er så vigtig.

En yderligere effekt af planen er, at Danmark ville blive et langt mere attraktivt land at investere i og et mere spændende land at komme og studere eller arbejde i. Vi kunne blive en magnet, der tiltrak verdens dygtigste unge. Alt det ovenstående er kun en del af forklaringen på, hvorfor vi synes, det er lidt overflødigt, at Lars Løkke Rasmussen har fået lavet den 2025-plan, der snart præsenteres. Han kunne da bare låne vores. I kan læse meget mere om planen på 2025plan.dk.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00