Køb abonnement
Annonce
Om  
Per Zeidler
Leif Mikkelsen

Liberal Alliance på Syddjurs står uden spidskandidat

3. oktober 2017 kl. 07.45

Per Zeidler bliver alligevel ikke spidskandidat for Liberal Alliance i Syddjurs Kommune, når der til november er kommunalvalg, skriver Syddjurs Lokalavisen. Ifølge avisen har Per Zeidler i samarbejde med partiets landsledelse anført af formand Leif Mikkelsen besluttet, at han ikke skal optræde på partiets valgliste til hverken kommunalvalget i Syddjurs Kommune eller regionsrådsvalget i Region Midtjylland.

Det nuværende byrådsmedlem i Syddjurs Kommune og formand for Udvalget for Familie og Institutioner ønsker ikke at kommentere på årsagen til bruddet, men skriver på Facebook, at det er sket efter gensidig forståelse og er af private årsager. Han vil i den resterende periode være løsgænger i byrådet.

Formand for Liberal Alliance på Djursland, Michael Vejlstrup, er overrasket over, at partiet pludselig står uden spidskandidat:

"Jeg er rystet. Vi ved ikke, hvorfor Pers afgang kommer nu. Vores landsledelse har kun fortalt os, at det er sådan, det er, og bedt os om at tage vores forholdsregler."

Landsformand Leif Mikkelsen har heller ikke ønsket at uddybe sagen og henviser til, at det drejer sig om en personsag, og den slags kommenterer partiet ikke på.

Med afgangen af Per Zeidler står partiets formand på Djursland Michael Vejlstrup nu i den situation, at partiets to hidtidige byrådsmedlemmer ikke genopstiller til det kommende kommunalvalg. Flemming Hansen, der sammen med Per Zeidler har repræsenteret partiet i byrådet, har tidligere sagt, at han ikke genopstiller.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026