Køb abonnement
Annonce

Isabella Arendt: Øget arbejdsudbud handler ikke kun om økonomien

19. juni 2021 kl. 10.45, opdateret 19. juni 2021 kl. 12.30

ALLINGE: Ligesom flere af sine kollegaer valgte Kristendemokraternes formand Isabella Arendt at bruge sin partiledertale på at tale om arbejdsudbuddet.

Men det var ikke de økonomiske fordele, der prægede hendes tale. Den handlede i stedet om de danskere, der ifølge hende mangler kollegaer.

”Et højere arbejdsudbud er afgørende for at få flere kollegaer. Flere til at dele arbejdet mellem sig. Flere til at give omsorg. Flere til at udvikle noget nyt. Når vi er for få på arbejdsmarkedet, har de få for travlt,” sagde hun.

”Elefanten i rummet, når vi taler om arbejdsudbud, og det er vi mange borgerlige, der gør, det handler ikke alene om at få flere mennesker i arbejde. Det handler også om at sikre, at de mange flittige, dygtige og idérige danskere, der er på arbejde, kan holde til det i længden,” tilføjede hun efterfølgende.

Sænk skatten og stop hjemsendelse af flygtninge

Isabella Arendt fremhævede tre tiltag, som hun mener, vil kunne hæve arbejdsudbuddet. For det første skal skatten på arbejde sænkes for alle. For det andet skal der gives adgang til mere udenlandsk arbejdskraft.

”Og så skal vi først og fremmest sikre, at vi ikke sender dygtige og velintegrerede mennesker ud af vores land som følge af et ræs mod bunden i en helt unødvendig stram udlændingepolitik,” sagde KD-formanden med henvisning til blandt andet regeringens beslutning om at hjemsende syriske flygtninge.

De økonomiske greb skal dog suppleres af andre tiltag, der skal bekæmpe stress.

”Vi skal også sikre hurtig hjælp i psykiatrien og sundhedsvæsenet, når man mærker de første tegn på stress,” sagde Isabella Arendt.

Gense talen ovenfor.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026