Her er ekspertgruppens bud på en langsigtet coronastrategi: "Vi kan ikke sige, det er endegyldigt ovre"

Det er sandsynligt, at der kommer en fjerde og femte coronabølge, men med et godt beredskab kan vi formentlig undgå store nedlukninger. Det siger den ekspertgruppe, regeringen nedsatte i forbindelse med genåbningen af Danmark, og som onsdag gav anbefalinger til håndteringen af corona i de kommende par år. Se pressemødet her.

Andreas WindKristine Korsgaard

Det er langtfra slut med corona, men de kommende år skal vi som samfund forsøge at leve med epidemien som en del af hverdagen.

Det er budskabet fra regeringens ekspertgruppe, som onsdag præsenterede sine bud på, hvordan man kan gøre det på bedst mulig vis.

Den anbefaler blandt andet at arbejde med et øget beredskab og forskellige scenarier alt efter smitteniveau, fokus på vaccination og revaccination, hjemmearbejde i tilfælde af symptomer og tæt overvågning af indlæggelsestal og af de såkaldte drivere for epidemien.

Med formand Torben M. Andersen, som er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, i spidsen har gruppen begået en større rapport om, hvordan man fremover kan undgå nationale nedlukninger og samtidig sikre et samfund med god forebyggelse, trivsel og en stabil økonomi.

Sandsynligt at undgå nedlukninger

”Vi kan ikke sige, det er endegyldigt ovre. Der er stadig risiko for nye, alvorlige mutationer. Det har lange udsigter med en vaccineudrulning globalt, og vi har set, at nogle af de lande, det ellers gik godt for, pludselig igen har fået problemer,” sagde Torben M. Andersen ved pressemødet.

Men hvis politikerne i Danmark følger ekspertgruppens anbefalinger om at køre videre med et såkaldt grundniveau af beredskab samt en plan for bestemte, gennemtænkte muligheder for at eskalere, hvis epidemien udvikler sig i en negativ retning, ”er det overvejende sandsynligt, at man kan undgå nedlukninger,” lød det.

Gruppen vurderer også, at der er god sandsynlighed for, at man med den strategi kan undgå indgribende restriktioner og et stort omfang af alvorlige sygdomsforløb.

"Det handler om at have tænkt igennem, hvad man vil gøre, hvis det bliver nødvendigt," understregede Torben M. Andersen.

Selv om Danmark er tilbage i noget, der ligner en normal tilstand, fylder pandemien stadig meget i resten af verden. Og det påvirker også Danmark.

"Det er sandsynligt, at vi kommer til at se en fjerde, måske en femte bølge af corona, fordi det kører derudad globalt. Der er ingen tegn på, at det bremser op," sagde professor i virologi og immunologi ved University of Oxford i England, Astrid Iversen, som også er medlem af ekspertgruppen.

Læs mere

Find hele ekspertgruppens rapport og anbefalinger her

Rapporten "Hverdag med øget beredskab"

Ekspertgruppen består af:

  • Torben M. Andersen, professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet (formand).
  • Michael Svarer, professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet.
  • Astrid Iversen, professor i virologi på University of Oxford.
  • Kåre Mølbak, professor på Statens Serum Institut og Københavns Universitet.
  • Jens Lundgren, professor ved infektionsmedicinsk klinik på Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Her er ekspertgruppens anbefalinger til seks forhold, man bør fokusere på i det såkaldte grundniveau. Altså det beredskab, der fortsat bør være, også selv om der er godt styr på smittespredningen i Danmark:

1. Øgning og opretholdelse af høj vaccinedækning i befolkningen over tid.
Vaccinerne er det mest effektive tiltag over for coronavirus. Det er afgørende, at vaccinedækningen i befolkningen øges yderligere i de grupper, som tilbydes vaccination.

2. Håndtering af en aftagende effekt af vacciner.
Der er indikationer på, at vaccinernes effekt aftager over tid. Det er afgørende, at faldende vaccineeffekt håndteres rettidigt og effektivt, så der ikke sker en stigning i alvorlige covid-19-forløb, som kunne være undgået. Det kan være med booster-vacciner til de ældre og sårbare. Ekspertgruppen bemærker, at det endnu ikke er muligt med sikkerhed at sige, hvornår og i hvilket omfang, der bliver behov for revaccination af den bredere befolkning. Sundhedsstyrelsen arbejder i øjeblikket på en beskrivelse af kriterierne for igangsætning af revaccination.  

3. Overvågning af og viden om epidemiens udvikling.
En central forudsætning for at kunne skalere epidemihåndtering op eller ned er overvågning af epidemien, herunder af driverne, som kan give viden om, hvordan epidemien udvikler sig.

Der skal blandt andet holdes tæt øje med tal for indlæggelser, intensivpatienter, smitte blandt vaccinerede og dødstal.  

Og med de fem drivere: Adfærd, sæsoneffekter, vaccinationsdækning, vaccinationseffektivitet og international udvikling for eksempel nye virusvarianter.

4. Opretholdelse af fokus på smitteforebyggelse i befolkningen og hos virksomheder samt test ved symptomer i befolkningen.
Alle aktører i samfundet skal være indstillede på fortsat at have fokus på smitteforebyggelse, da vacciner ikke kan stå alene i epidemihåndteringen, herunder hyppig udluftning og ventilation, god håndhygiejne og rengøring, at arbejde hjemmefra, hvis det er muligt i tilfælde af symptomer og have en lav tærskel for at lade sig teste ved symptomer samt teste personer ved konkret mistanke om smitte.

5. Tilpasning af epidemihåndteringen til ny viden om samtidig infektion med eksempelvis influenza.
Der er en risiko for, at der kommer flere samtidige epidemier i den kommende vinter på grund af lav beskyttende immunitet i befolkningen mod influenza og RSV. Det kan medføre en betydelig belastning af sygehusene, herunder belastning af personalet. Det er derfor vigtigt fremover at kunne håndtere og forebygge coronavirus samtidig med andre luftvejsinfektioner.

6. Tilpasning af epidemihåndteringen ved ny viden om senfølger.
Omkring 10 procent af de personer, som har haft covid-19, oplever langvarige symptomer fra sygdommen. Men der er meget lidt viden om senfølger, særligt efter infektion med deltavarianten og hos børn og unge. Hvis det viser sig, at senfølgerne generelt eller i en bestemt gruppe er betydelige, vil det kunne tale for et højere niveau af tiltag for at bremse smittespredningen og dermed antallet af forløb med senfølger. Det vil være særligt relevant med viden om senfølger hos børn under 12 år, da denne gruppe ikke er vaccineret.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torben M. Andersen

Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, formand, ATP
m.Sc. (London School of Economics 1981), lic.oecon. (Aarhus Uni. 1984), ph.d. (CORE, Belgien, 1986)

Astrid Iversen

Professor, virologi og immunologi, Oxford Uni
Læge, ph.d.

0:000:00