Lufthavnsprojekt og regeringskoalitioner: Forstå Grønlands politiske opbrud

Q&A: Hvem skal hjælpe med at finansiere Grønlands nye lufthavnsprojekt? Det spørgsmål har sendt grønlandsk politik til tælling og sat forholdet til Danmark på prøve. Få overblik over sagen her. 

Sprængte regeringskoalitioner, lufthavnsprojekter med sikkerhedspolitiske dimensioner og danskere, der skal hjemsendes.

Det går ikke stille for sig i disse dage, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er på besøg i Grønland. 

Altingets arktis-redaktør, Andreas Krog, forklarer her, hvad der er op og ned i sagen om Partii Naleraqs udmeldelse af koalitionen.

Hvad sker der i Grønland lige nu?
"Et parti meldte søndag ud, at det ikke længere ønsker at være en del af koalitionen. Regeringskoalitionen er sådan set sprængt. Den har ikke længere de krævede 16 mandater bag sig. Det er sket mindre end et døgn, før statsminister Lars Løkke Rasmussen kom til Nuuk for at mødes med Grønlands landsstyreformand, Kim Kielsen."

Hvorfor trak Partii Naleraq sig?
"Samarbejdet i koalitionen har kørt dårligt, siden den blev dannet efter valget tilbage i maj. For omkring tre uger var Partii Naleraqs politiske ordfører ude at sige, at partiet var parat til at vælte koalitionen på grund af nogle fangstkvoter i det nordvestlige Grønland. Det, der fik bægeret til at flyde over, er mødet med Lars Løkke mandag, som skal handle om, hvordan man får danske midler til at støtte det her store lufthavnsprojekt. Naleraqs formand ønsker, at Grønland skal være selvstændigt allerede i 2021. Partiet taler åbent om at sende danskerne hjem og mener, at når bare danskerne er blevet smidt ud, så bliver alt godt. De er utilfredse med den danske indblanding – koloniherrementaliteten – og at de nu igen bliver afhængige af danske penge."

Hvad drejer lufthavnsprojektet sig om?
"Lige nu er der kun én lufthavn i Grønland, som du kan flyve direkte til fra Europa. Så for at tiltrække flere turister og erhvervsliv vil de gerne udvide landingsbanerne i nogle af byerne og bygge en helt ny lufthavn i Sydgrønland. Det vil også gøre infrastrukturen lettere."

Kan de selv finansiere det?
"Nej, og det er problemet. Det koster 3,7 milliarder kroner. Der er en konflikt på tre fronter:

Den første front er overfor Danmark. Der har været sandsynlighed for, at det godt kunne være kinesiske banker og investeringsselskaber, som lånte selvstyret penge, hvilket har mødt kritik fra dansk side. Både Lars Løkke og den socialdemokratiske opposition har sagt, at Grønland skal passe på, fordi de risikerer at blive afhængige af Kina. Der har grønlænderne følt, at de er blevet talt lidt ned til.

Den anden front i sagen er Naleraq. Partiet er slet ikke tilhænger af, at der skal bygges store lufthavne. De vil hellere bruge pengene på indbyggerne, de grønlandske fiskere og bedre sociale vilkår.  

Den tredje front har været fra den kommune, hvor lufthavnen i Kangerlussuaq ligger. Man har planer om at lukke helt ned for lufthavnen og gøre den til en helikopterlandingsplads. Hvis det sker, vil der være mange arbejdspladser, der også lukker ned.  

Så der bliver skudt på projektet fra alle mulige sider. Og når man prøver at finde en løsning på én front, sætter det ild til en af de andre fronter."

Hvor realistisk er det, at det ender ud i et nyt valg?
"Kim Kielsen har sagt til de grønlandske medier, at han ikke har planer om at udskrive et valg. Han starter med at tage fat i nogle af de andre partier og spørge, om de vil være med i koalitionerne. Men et eller andet sted har de slet ikke den samme rød-blå-blokopdeling som i Danmark. Og derfor ser man nogle pudsige koalitioner. Man kan sagtens forestille sig en anden koalition. Der blev udskrevet valg i utide i april, fordi man ikke kunne blive enige om fiskeriloven. Om de så kan blive enige nu, ved jeg ikke. Hvis det slet ikke kan lykkes at danne en ny koalition, så bliver de jo nødt til at udskrive valg."

Hvordan kan det påvirke Danmark og Grønlands relation i fremtiden?
"Det kan gå begge veje. Enten så hjælper Danmark med lufthavnsprojektet, ligesom Kielsen og Løkke har snakket om, og så får de bygget det her projekt. Det hele kan køre i havnen, selvom nogle grønlændere egentlig gerne vil have Danmarks hjælp, men ikke kan blive enige internt, og nogle hellere vil sende Danmark helt hjem," siger Andreas Krog og fortsætter:

"Lufthavns-sagen bliver et meget stort symbol på det. For det er dyrt, og det bliver en meget stor dansk involvering, hvis Danmark kommer ind i det her projekt."

Forrige artikel Fond bag Natteravnene er truet af lukning Fond bag Natteravnene er truet af lukning Næste artikel Sådan bliver efterspillet oven på svensk valggyser Sådan bliver efterspillet oven på svensk valggyser
LA-dramaet er en spejling af striden i Venstre

LA-dramaet er en spejling af striden i Venstre

ANALYSE: Simon Emil Ammitzbøll-Billes farvel til LA understreger dilemmaet, når liberale partier skal forholde sig til trusler mod det liberale samfund. Men Ammitzbølls meget principielle holdning er af nyere dato.