Månedens bøger: Se Kirsten Bierings boganbefalinger

Men den er det også som et lille indblik i den franske præsidents personlige liv, hvad der har skabt ham, og hvad der driver ham. For slet ikke at tale om den intellektualitet, der stadig præger et pænt udsnit af franske nationale politikere – præsidenten ikke mindst.

Kirsten Biering
Danmarks ambassadør i Frankrig om Emmanue Macrons Revolution

Révolution af Emmanuel Macron
Hvis ikke man allerede har læst Emmanuel Macrons politiske program “Révolution”, bør man gøre det. Bogen – og altså ikke bare en samling A4-ark her, hvis man er en fransk politiker med respekt for sig selv – er interessant som en detaljeret beskrivelse af, hvad Macron vil. Og hvad Macron nu faktisk gør. Men den er det også som et lille indblik i den franske præsidents personlige liv, hvad der har skabt ham, og hvad der driver ham. For slet ikke at tale om den intellektualitet, der stadig præger et pænt udsnit af franske nationale politikere – præsidenten ikke mindst.

Dora Bruder af Patrick Modiano
Nobelpristageren Patrick Modiano skriver bøger, der i en stemning af tåget usikkerhed søger at sammenstykke dele af en identitet gennem erindringer, en rejse tilbage for at forstå bedre. “Dora Bruder” fortæller historien om den 15-årige datter af jødiske immigranter, der forsvandt under den tyske besættelse af Paris. Modiano fandt en omtale af Dora i en gammel udgave af den franske avis Paris Soir og satte sig for at finde oplysninger om hende. Bogen er en blanding af biografi og reportage, en kriminalhistorie uden løsning, hvor sporene efter Dora Bruder krydses med erindringsglimt fra Modianos eget liv.

Chanson douce af Leila Slimani
Leila Slimani fik den fornemme franske Goncourt-pris i 2016 for sin bog “Chanson douce” (dansk titel: Vuggesang) om den organiserede dagligdag for småbørnsfamilier og det udliciterede forældreskab, som nogen har kaldt det. Barnepigen Louise ligner et fund, men langsomt skrider mønstret i familien i et opgør om magt og dominans. Bogen begynder med konstateringen af, at børnene er døde. Man har stor lyst til at lægge bogen væk igen. Alene den faktuelle beskrivelse af den kniv, der er brugt til mordet på børnene, er næsten for meget. Men det er svært ikke at læse den til ende. Det er den også i den grad værd.