Analyse af 
Rikke Albrechtsen
Thomas Lauritzen

Macrons sejr er en kæmpe lettelse for regeringen – og en lille hovedpine

Det kollektive lettelsens suk fra størstedelen af det politiske Danmark over, at det ikke er Marine Le Pen, der skal lede Frankrig, er reelt. Men Emmanuel Macrons forandringsiver på EU-plan, ikke mindst på forsvarsområdet, bliver ikke helt nem at håndtere.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, er nok ikke den, statsminister Mette Frederiksen (S) først vil vende sig mod for at få hjælp til at vinde folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet.
Den franske præsident, Emmanuel Macron, er nok ikke den, statsminister Mette Frederiksen (S) først vil vende sig mod for at få hjælp til at vinde folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet.Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke AlbrechtsenThomas Lauritzen

PARIS: Da Radio 4’s europakorrespondent, Mads Anneberg, i skæret fra et glimtende Eiffeltårn søndag aften fik kastet et spørgsmål ind til Frankrigs nuværende og kommende præsident om det franske valgs betydning for Danmark, vidste Emmanuel Macron tydeligvis ikke, at han også potentielt stak hånden lige ned i en politisk hvepserede.

”Jeg er lykkelig for fortsat at kunne arbejde sammen med den danske regering og den danske befolkning i en så vanskelig periode, som, jeg ved, har bekymret og ændret Danmark meget, især på forsvarsområdet,” lød det fra præsidenten, der også tilføjede et ”I kan regne med Frankrig”.

Macron mener det sikkert som en venlig politisk håndsrækning til Mette Frederiksen (S), der bakser med den ene fodfejl efter den anden i den danske debat om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet.

Men den slags hjælp kan godt få en dansk statsminister til at krympe sig, når den kommer fra en mand, som har helt andre og større ambitioner, når det kommer til europæisk forsvarspolitik, end Danmark har.

Hos franskmændene er læsningen, at et dansk ja ved folkeafstemning også er en omfavnelse af de store visioner om at sætte samarbejdet op i gear, som Macron helt fra starten har været bærer af.

Hvis Danmark denne gang går i den anden retning og viser, at man er villig til at samarbejde aktivt på europæisk plan på forsvarsområdet, vil det være et meget vigtigt signal for Frankrig, fordi det betyder, at vi virkelig kan få mere europæisk integration.

Sebastien Mailliard
Direktør, tænketanken Notre Europe

Det mener i hvert fald Sebastien Maillard, der er direktør ved tænketanken Notre Europe. Mailliard peger på, at nej’et til Maastricht-traktaten i 1992 og den efterfølgende danske afvisning af at deltage i EU-samarbejdet på blandt andet forsvar, var noget, der sendte chokbølger gennem Frankrig.

”Hvis Danmark denne gang går i den anden retning og viser, at man er villig til at samarbejde aktivt på europæisk plan på forsvarsområdet, vil det være et meget vigtigt signal for Frankrig, fordi det betyder, at vi virkelig kan få mere europæisk integration. Ikke nødvendigvis os alle sammen, men de mest villige nationer vil kunne bygge deres egen europæiske forsvarssøjle inden for Nato,” lyder EU-forskerens analyse i et interview til Altingets EU-podcast.

Maillard taler altså her om et dansk ja som et klart rygstød til Macrons tanker om en styrket europæisk forsvarsdimension, som den franske præsident har brugt sin platform som nuværende indehaver af formandskabet for EU’s Ministerråd til at presse på for.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00