Marie Krarup: EU nedbryder vores forsvar mod folkevandringens flodbølge

DEBAT: Hvis vi en dag kan se tilbage på et Europa, som afværgede folkevandringens katastrofe og tilkæmpede sig en stabil fred, så kan vi takke nationalstaterne – ikke EU, skriver Marie Krarup (DF).

Af Marie Krarup (DF)
Forsvarsordfører, Dansk Folkeparti

Som man kan læse på Altinget 19. april og 26. april mener jeg, til forskel fra Per Stig Møller, at vi kan takke NATO og ikke EU for, at vi siden Anden Verdenskrig har haft en skrøbelig fred i Europa. Og at vi omsider fik en varig og værdig fred derved, at Vestens militære beredskab med USA som rygrad omsider førte til Sovjetstyrets sammenbrud.

EU har afvæbnet europæerne 
EU har ganske rigtigt med sin liberale og kapitalistiske model tjent som forbillede og støtte for de befriede øst- og centraleuropæiske lande, og det er en af EU's vigtige resultater.

Men over for vor tids største udfordring har EU absolut ikke virket som en faktor for europæisk fred og harmoni. Tværtimod har hele EU-apparatet og dets hær af betalte bureaukrater og frivillige prædikanter og aktivister afvæbnet europæerne, netop nu, hvor europæerne mere end nogensinde har brug for at forsvare den vestlige kultur mod at blive løbet over ende.

Over for folkevandringen har EU-apparatets kommissærer og dommere med fingrene i konventionerne og med trusler om sanktioner forsøgt at tage modet fra de nationalt folkevalgte, som forsøger at beskytte deres befolkninger.

EU har i årtier rundhåndet omfordelt billioner for at virkeliggøre sit projekt; men når regeringerne i Central- og Østeuropa med stærke folkelige mandater afviser at lade sig påtvinge EU's kvoter for migranter, så falder masken, og truslerne kommer på bordet.

Straffeekspedition i Bruxelles 
Jeg tror, at mange EU-borgere havde forventet, at hvis de skulle opgive deres nationale grænser  i Schengen-området, så ville EU vel sørge for en slags bevogtning af de ydre grænser? I stedet så europæerne en sand flodbølge af udvandring fra især islamiske lande skylle ind over deres kontinent.

De ser nu deres stater stå magtesløse over for hundredtusinder af migranter, som åbenbart ikke kan udvises, men flakker rundt som de vil og får tilvant lov og orden til at smuldre, mens de offentlige finanser styrtbløder for at give migranterne samme rettigheder og levestandard som landenes egne borgere.

Og når Ungarns parlament beslutter at internere asylansøgerne, udruster man igen en straffeekspedition i Bruxelles. I september indledte EU-Kommissionen 40 sager imod medlemslandene for ikke at leve op til EU's fælles regler for asyl; godt, at Danmarks forbehold friholder os fra dén EU-spændetrøje!

En lam og ydmygende Tyrkiet-aftale
EU's svar på folkevandringen har været en lam, ydmygende aftale med Tyrkiet – som endda har vist sig virkningsløs i modsætning til de grænser, som flere europæiske lande egenhændigt har rejst, og som har lukket Balkan-ruten.

I stedet har hundredtusinder af nye migranter fra Afrika hobet sig op i Italien og Grækenland. Mange af dem sejlet dertil af skibe, som EU velvilligt stiller til rådighed for både migranterne og smuglerne. Det skal ligne grænsekontrol – men EU praler selv af at have sejlet over 400.000 migranter over Middelhavet til Europa siden 2015.

Mon EU om en snes år, når konfrontationen stiger til et niveau, vi dårligt kan forestille os i dag, vil blive husket og takket som den faktor, der sikrede europæerne fred og harmoni? Jeg tror det næppe.

Forrige artikel Bjørn Elmquist: Politiserede domme skader demokratiet Bjørn Elmquist: Politiserede domme skader demokratiet Næste artikel Fiskere: Dansk fiskeri har brug for politisk enighed Fiskere: Dansk fiskeri har brug for politisk enighed
Europas ledere til de britiske folkevalgte: Nu ligger bolden hos jer

Europas ledere til de britiske folkevalgte: Nu ligger bolden hos jer

TOPMØDE: De europæiske ledere har torsdag aften nikket ja til briternes nye udtrædelsesaftale. Næste skridt er en godkendelse i det britiske underhus. Men det er fortsat meget usikkert, hvorvidt den britiske premierminister, Boris Johnson, kan samle et flertal blandt de britiske parlamentarikere.