Matematiklærere: Mange udfordringer i krav om niveauløft af matematik

Af Jeanette Axelsen
Bestyrelsesmedlem i Matematiklærerforeningen

I disse uger rulles de nye læreplaner i matematik ud på landets gymnasier. Intentionen er at give et fagligt løft generelt og i særdeleshed i matematik. Det bliver spændende at se, om det bliver en realitet i de kommende år.

Matematiklærerforeningens styrelse ytrede for år tilbage en bekymring for matematik på B-niveau til alle, selvom det umiddelbart kunne lyde som sød musik i vores ører. Dengang var vi blandt andet bekymrede for, at det ville betyde et skred i det faglige niveau for at få alle med.

Med de nye læreplaner må vi sige, at det ser ud til, at niveauet bestemt ikke skal falde. Der er krav om større dybde, og mange ville også sige noget mere bredde, især på B-niveauet. Ligeledes er der indskrevet i arbejdsformerne, at eleverne skal lære matematik gennem eksperimenter i undervisningen, gennem simuleringer - for eksempel af terningekast, men også ved regning med papir og blyant samt en formelsamling.

Rektorerne bør fremover bruge ressourcer på at få en skoles ansatte matematiklærere ind i forløb, der giver dem de nødvendige kompetencer, hvis ikke de har dem ved ansættelsen.

Jeanette Axelsen
Bestyrelsesmedlem i Matematiklærerforeningen

Endelig er der kommet et nyt begreb ind, nemlig faglige mindstekrav, som skal hjælpe den svage elev til at fokusere sin indsats i forhold til at kunne bestå faget.

Mindre skriftligt arbejde
Hvis læreplanernes intention kommer til at holde, så vil det være en gevinst for aftagerinstitutionerne, da studenterne om 3 år så vil være dygtigere til matematik.

Men læreplanen styrer ikke alene, hvad der kommer til at ske. Læser man i den del af bekendtgørelsen, der omhandler tildeling af tid til fagene, møder vi udfordringer i forhold til et niveauløft. Tiden afsat til det skriftlige arbejde er skåret ned, og selvom faget kan få timer tilbage fra AT, der ikke længere eksisterer, er det ikke sikkert, at skolerne prioriterer således, selvom det ville være en god ide. Ikke kun fordi eleverne nu får mindre tid til det skriftlige arbejde, men også fordi de nye læreplaner lægger op til flere forskellige arbejdsformer og dermed tilgange til faget.

STX og HF stilles forskelligt
Det lyder som et paradoks, at man på den ene side vil løfte fagligt ved at skrue op for indholdet og flere tilgange til faget, og at eleverne på den anden side har mindre tid til fordybelse.

Det kan også undre, at C-niveauelever på STX trods en skriftlig dimension i faget ikke skal evalueres ved en skriftlig eksamen. Dette også fordi STX-elever og HF-kursister stilles forskelligt. Det kræver mere at tage et C-niveau på HF, da det skal evalueres ved en skriftlig såvel som en mundtlig eksamen.

En påstand kunne være, at man på STX vil konvertere noget af tiden fra det skriftlige arbejde til den mundtlige dimension, da det alligevel vil være dét, eleverne bliver evalueret i. Erfaringer viser, at der undervises mod eksamen.

Hvad med lærerkræfterne?
En anden bekymring er i forhold til lærernes kompetencer. Nu ved vi i skrivende stund ikke, hvor mange af landets elever, der vil vælge en sproglig studieretning med matematik på C-niveau. Hvis det fordeler sig som tidligere, bliver det ikke mange.

Hvis fordelingen er status quo, bliver det stadig en udfordring at få læst alle matematikhold rundt omkring i landet. Skolernes lærermangel er forsøgt klaret ved at ansætte lærere med færre kompetencer end de krævede, eller ved at bede skolens matematiklærere om at løbe hurtigere.

Rektorerne bør fremover bruge ressourcer på at få en skoles ansatte matematiklærere ind i forløb, der giver dem de nødvendige kompetencer, hvis ikke de har dem ved ansættelsen. En uddannelsesplan - og tid til at gennemføre den ved siden af arbejdet - bør prioriteres, hvis læreplanernes intentioner skal indfries, hvor der i forvejen er udfordringer nok.