Om  
Mette Frederiksen
Inger Støjberg

Mette Frederiksen går voldsomt frem i personligt stemmetal

Statsministeren får over 17.000 flere personlige stemmer i Nordjylland end ved seneste valg. Overraskende, vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

Hele valgkampen har de kæmpet om at blive dronningen af Nordjylland. Nu står det klart, at Mette Frederiksen vandt det opgør med i alt 60.837 personlige stemmer.
Hele valgkampen har de kæmpet om at blive dronningen af Nordjylland. Nu står det klart, at Mette Frederiksen vandt det opgør med i alt 60.837 personlige stemmer.Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix
Andreas EsbjørnsenDaniel Bue Lauritzen

Mette Frederiksen blev dronningen af Nordjylland. Det må man konkludere, efter resultatet fra Nordjyllands Storkreds er tikket ind.  

I valgkampen var de to store stemmeslugere, Mette Frederiksen og Inger Støjberg, begge opstillet i Nordjylland. Derfor var det store spørgsmål i valgkampen: Hvem ville vinde det nordjyske dronningeopgør?

Nu står det klart, at Mette Frederiksen med hele 60.837 personlige stemmer er vinderen af den kamp. Statsministeren hentede 17.348 flere personlige stemmer end ved seneste valg.

Socialdemokratiet får i alt 34 procent af stemmerne i Nordjylland og går dermed blot 0,1 procentpoint frem fra resultatet i 2019.

Dermed har Mette Frederiksens personlige fremgang ikke flyttet flere vælgere til Socialdemokratiet. Men der er langt flere nordjyder, der har valgt at sætte deres kryds ud for statsministerens navn.

Ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, hænger Mette Frederiksens forbedrede resultat i forhold til valget i 2019 blandt andet sammen med, at hun har haft en meget fremtrædende position i kraft af statsministerposten. 

Han mener dog, at det er en smule overraskende, at Mette Frederiksen får så stor en fremgang, som hun gør. 

Man kunne nemlig godt have forventet, at nordjyderne i højere grad ville have straffet hende for forløbet omkring minksagen. 

“Hun har været i modvind i Nordjylland på grund af beslutningen om minkerhvervet. Men resultatet understreger, i hvor høj grad de borgerlige har overvurderet betydningen af den sag. Det har haft et lille og trofast publikum, men langt de fleste vælgere har orienteret sig efter nogle akutte politiske problemer, hvor man har haft tillid til Mette Frederiksen,” siger Erik Holstein.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her








0:000:00