Midt i landbrugsforhandlinger: Nye tal viser kæmpe kvælstofstigning i 2019

Der blev udledt usædvanligt meget kvælstof i vandmiljøet i 2019, viser nye tal, og det bør indgå i de nuværende forhandlinger om kvælstofkrav til landbruget, mener støttepartier. Men det vil være usagligt, da der var tale om "en 100-års-hændelse", lyder det fra Landbrug & Fødevarer.

Kvælstofudledningen tog et stort spring i den forkerte retning i 2019, viser nye tal fra Aarhus Universitet.
Kvælstofudledningen tog et stort spring i den forkerte retning i 2019, viser nye tal fra Aarhus Universitet.Foto: POLFOTO/Nikolaj Svennevig
Sine Riis LundHjalte T. H. Kragesteen

Danske kystvande og fjorde blev udsat for usædvanlig meget kvælstof i 2019.

Mens 2016 til 2018 bød på udledninger på mellem 58.000 og 60.000 ton kvælstof, så steg udledningen i 2019 til 67.000 ton, viser helt nye tal fra Aarhus Universitet, som Altinget har fået aktindsigt i.

“Det var ventet med en stigning, men det her er lidt af en bombe,” siger Thyge Nygaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening:

“Politikerne bliver nu nødt til at justere den nuværende kvælstofudledning, andet kan ikke passe.”

Det var ventet, at udledningen ville stige, fordi 2018 var et ekstremt tørt år, efterfulgt af en meget våd start på 2019.

Ikke desto mindre vækker det høje tal opsigt blandt regeringens støttepartier. Både SF og Enhedslisten mener, at det understreger behovet for højere ambitioner fra regeringens side i de nuværende landbrugsforhandlinger, hvor netop kvælstofkrav til landbruget er et af de emner, der for alvor splitter partierne i Folketinget.

“Man tager ikke vandmiljøet alvorligt nok, og det nye tal for 2019 bør gøre, at der er flere politikere, der kan se alvoren i det her,” siger Søren Egge Rasmussen, landbrugsordfører for Enhedslisten.

Wermelin: Behov for markant kvælstofindsats

For meget kvælstof kan føre til iltsvind og fiskedød, og det er en bunden opgave for regeringen at nedbringe kvælstofudledningen, da EU kræver, at alle medlemslande senest i 2027 skal nå såkaldt god økologisk tilstand i vandmiljøet.

Også SF mener, det skal have konsekvenser for forhandlingerne.

“Det her understreger, at behovet kun er blevet større, og vi skal reducere mere for at nå i mål med EU’s vandrammedirektiv,” siger landbrugsordfører Rasmus Nordqvist. 

Alt andet lige understreger det, at der er behov for en markant kvælstofindsats.

Lea Wermelin (S)
Miljøminister

Miljøminister Lea Wermelin (S) anerkender, at den høje udledning i 2019 viser situationens alvor.

“Vi ved, at livet i vores kystvande og fjorde langt fra har det godt nok. Her har vi en bunden opgave. Det endelige kvælstoftal for 2019 er først lige landet nu, men at det ville være i den høje ende er som forventet. Det regnede meget i 2019 efter et tørt år i 2018 med ophobning af gødning i jorden. Men alt andet lige understreger det, at der er behov for en markant kvælstofindsats,” siger hun i en skriftlig kommentar til Altinget.

Ny måde at regne på

Kravene til at reducere landbrugets udledninger af kvælstof udregnes normalt ved at finde frem til den nuværende kvælstofudledning på baggrund af et gennemsnit af udledningerne de seneste fem år.

Denne gang er det dog kun sket på baggrund af årene 2016-2018, fordi man ikke hidtil har haft 2019-tallet på plads, og fordi der har været fejl forbundet med de forudgående år.

Det nuværende udgangspunkt for forhandlingerne er derfor en årlig kvælstofudledning på 56.300 ton. Udgangspunktet er fuldstændigt afgørende for, hvor stor en indsats landbruget skal gøre for at nå målet om maksimalt at udlede 38.300 tons i 2027.

Men der er nu tal på plads for både 2015 og 2019, og derfor ville det være muligt at gå tilbage til normalen og beregne tilførslen på baggrund af fem år med tal fra 2015-2019, forklarer Hans Thodsen, seniorrådgiver fra Aarhus Universitet, der er med til at beregne tallene.

“Argumentet mod at tage 2019 ind er, at det er et år, der afviger forholdsvis meget fra de senere år. Herved vil tilførslen muligvis blive ukarakteristisk i forhold til udledningen, hvis man for eksempel sammenlignede med de sidste ti år. Men det er en politisk beslutning, hvad man regner med, og om man vil tage et eller flere år med i sin beregning,” siger Hans Thodsen fra Institut for Bioscience.

En 100-års-hændelse

Landbrug & Fødevarer har svært ved at forstå, hvis politikerne ønsker at genberegne, hvor stort behovet er for at reducere kvælstof på baggrund af det nye tal. Miljødirektør Anders Panum Jensen betegner således udledningen i 2019 som "en 100-års-hændelse, der på ingen måde er repræsentativ for udviklingen.”

“Det er i mine øjne politik uden saglighed,” tilføjer han.

Venstre - der spiller en central rolle i forhandlingerne – forholder sig også skeptisk over for, om det nye tal skal føre til at sætte ind med flere politiske krav overfor landbruget. 

“Det er næsten umuligt at lave en faktuel og objektiv beregning for det her. Det afhænger enormt meget af de år og de forudsætninger, man lægger ind, og det her føjer bare til vores skepsis overfor hele den regnemetode, man bruger,” siger miljøordfører Jacob Jensen.

Venstre har i forvejen advokeret for at få tal og regnemetoder udsat for en uvildig granskning af internationale eksperter, men Jacob Jensen mener, at diskussionen illustrerer, hvor politisk diskussionen om kvælstofkrav for landbruget er blevet.

“Uanset hvordan man vender og drejer det, så ender det med at være en politisk afgørelse, om man gerne vil bevare et landbrugserhverv med de arbejdspladser og den eksport, der følger med,” siger han.

Indsats skal revurderes om et par år

Miljøministeriet oplyser til Altinget, at man med det treårige spænd har taget udgangspunkt i de bedst tilgængelige data, der var til rådighed, og at både Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet mener, at det giver “et robust estimat”.

Det nye 2019-tal for kvælstofudledning er også i første omgang på landsplan, og ministeriet vurderer, at det er for tidligt at sige præcist, hvor stor betydning det vil få for behovet for at reducere kvælstof. 

Man tager ikke vandmiljøet alvorligt nok, og det nye tal for 2019 bør gøre, at der er flere politikere, der kan se alvoren i det her.

Søren Egge Rasmussen
Landbrugsordfører, Enhedslisten

“Det vil kræve, at Miljøstyrelsen vil skulle igangsætte et arbejde med at fordele landstallet for 2019 på de 108 kystoplande. Denne proces vil som minimum tage tre måneder,” oplyser ministeriet.

Regeringen har foreslået en konkret indsats på 10.400 tons, der ikke vurderes at være nok til at sikre god økologisk tilstand i vandmiljøet, men regeringen har i stedet foreslået at lave et genbesøg i 2023/2024, hvor en resterende indsats håndteres.

Her vil man selvfølgelig tage udgangspunkt i den nyeste viden, pointerer Lea Wermelin.

“Vi ønsker en både grøn og klog omstilling af landbruget, så vi udvikler frem for at afvikle,” siger hun.

Enhedslisten mener dog ikke, der er grund til, at man først skal "finde frem til det helt rigtige tal med tre decimaler", før politikerne skal handle på 2019-tallet.

"Vi kan nu se, at der er et øget indsatsbehov, og det betyder, at vi er nødt til at kigge meget nøje på, hvad det er, vi kan skrue op for. Det vil vi nu øge vores opmærksomhed på i de pågældende forhandlinger,” siger Søren Egge Rasmussen.

Udledningen i 2019 på de 67.000 ton kvælstof er et såkaldt klimanormaliseret tal, hvor der er forsøgt at tage højde for mængden af vand, der er løbet igennem vandløbene. Den faktiske tilførsel af kvælstof er altså højere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lea Wermelin

MF (S), fhv. miljøminister
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)

Søren Egge Rasmussen

MF (EL)
Tømrer (Frode Nielsens Tømrer og Snedkerforretning 1990), økologisk landmand (Den Økologiske Landbrugsskole 2002)

Rasmus Nordqvist

Bestyrelsesmedlem, Det Europæiske Grønne Parti (EGP), kandidat (SF), europaparlamentsvalget
designer (Danmarks Designskole 1999)

0:000:00