Ministeren løj, skibet gik ned og 95 druknede. Men skandalen endte aldrig i Rigsretten

Der har været fem sager ved Rigsretten, og 15 ministre har været anklaget. De 13 af dem er blevet frikendt, og to er blevet dømt.

”På den måde kan man sige, at det ikke er nogen stor succesrate. Men der hører mere til den fortælling end bare de tal”.

Sådan siger Jens Peter Christensen i første udgave af Altingets podcast om Rigsrettens historie.

I løbet af fem afsnit gennemgår han historien bag de fem sager, der har været ført mellem 1855 og 1995.

Jens Peter Christensen er Danmarks førende ekspert, når det kommer til politiske skandaler. Han skrev i 1997 den juridiske doktorafhandling ’Ministeransvar’, hvor han gennemgår danmarkshistoriens største politiske skandaler for at finde ud af, hvordan ministre og embedsmænd blev stillet til ansvar.

Siden 2006 har Jens Peter Christensen været dommer i Højesteret, og han er en af de 26 dommere, der i 2021 skal dømme i rigsretssagen mod Inger Støjberg. Derfor bliver der ikke talt om den sag i Altingets podcast ’Rigsretten’, hvor vi i stedet dykker langt ned i arkiverne og historiebøgerne. 

Sagen om Hans Hedtofts forlis

I første udgave af podcasten ser vi nærmere på, hvordan Rigsretten opstod i forbindelse med grundloven i 1849 – og på nogle af de sager, der aldrig endte for Rigsretten.

Ikke mindst historien om grønlandsskibet Hans Hedtoft, som i 1959 sank på vej hjem fra sin jomfrurejse til Grønland. Det var en tragedie for de 95 mennesker ombord, som alle druknede. Men det udviklede sig også til en politisk skandale. Det viste sig nemlig, at grønlandsminister Johannes Kjærbøl var blevet advaret om risikoen – og at han havde løjet om det for Folketinget.

’Kjærbøl var så glad for det grønlandskib, han lige havde fået bevilling til i Finansudvalget”, siger Jens Peter Christensen.

Og der blev da også rejst forslag om en rigsretssag mod Kjærbøl.

”Men den daværende regering var en flertalsregering, og den kunne stemme forslaget ned, hvad den også gjorde. I stedet fik Kjærbøl en næse, hvad der i sig selv var lidt specielt, for Kjærbøl var ikke medlem af Folketinget længere. Så man vedtog en næse til en privat borger. Men det var, hvad der kunne samles flertal om”.

Rigsretten var et våben mod regeringen

Da Rigsretten blev opfundet, havde Danmark lige fået sin første demokratiske grundlov. Men der var endnu ikke indført parlamentarisme – det vil sige, at Folketinget endnu ikke havde magten til at afsætte regeringen.

Derfor var Rigsretten i begyndelsen et værktøj – eller våben – som Folketinget kunne bruge til at lægge pres på regeringen.

”For at forstå det, skal man huske, at Rigsdagen dengang bestod af to kamre – Folketinget og Landstinget. Tanken var, at folketing og landsting kunne bruge Rigsretten til at sætte regeringen stolen for døren,” siger Jens Peter Christensen.

Han gennemgår i første episode også de vigtigste grunde, der historisk er blevet brugt til at rejse en rigsretssag. Og en af pointerne er, at det ikke nødvendigvis er alle potentielle lovovertrædelser, der ender med en rigsretssag.

For eksempel kom der ingen rigsretssag mod fhv. statsminister Poul Schlüter, selv om et flertal i Folketinget udtalte, at han havde vildledt Folketinget i forbindelse med Tamilsagen og brudt ministeransvarlighedsloven.

”Man ønskede at koncentrere sagen, så man gik efter den, man betragtede som hovedskurken, nemlig Erik Ninn-Hansen – og man koncentrerede sagen om det, som bevismæssigt var nemmest at håndtere, nemlig, at Ninn-Hansen havde syltet en række familiesammenføringssager.”