Morten Østergaard langer ud efter Mette Frederiksens EU-kurs: Regeringen spiller Danmark af banen i Europa

INTERVIEW: Danmark risikerer at misse muligheden for at beslutte, hvordan EU-samarbejdet skal se ud i det næste årti, hvis regeringen fortsætter sin nuværende linje sammen med Sverige, Holland og Østrig. Det mener Radikales politiske leder, Morten Østergaard, der samtidig skoser både partier til højre og venstre for ikke at sige fra.

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Statsminister Mette Frederiksen (S) er ved at køre Danmark ud på et sidespor, der forhindrer os i at få afgørende indflydelse på, hvordan Europa skal se ud i fremtiden efter coronakrisen.

Sådan lyder kritikken fra støttepartiet Radikales partileder, Morten Østergaard.

”Vi er ved at skabe en kedelig opfattelse af Danmark og de andre lande som nogle, der er sig selv nok. Men vi er også på sin vis ved at spille os nogle muligheder af hænde for at opnå politisk indflydelse på, hvordan man tilrettelægger hjælpeindsatsen,” siger han.

Sammen med fire partiledere fra Sverige, Holland og Østrig har han skrevet et indlæg, hvori der langes ud efter den linje, som anlægges af Danmark og de øvrige lande, der også kaldes for EU’s sparebande.

Hvis man altid møder op med den indstilling, at nu skal vi holde igen eller skære ned, så bliver samarbejdet ringere i stand til at levere det, som borgerne ønsker. Der er Mette Frederiksens tilgang noget mere europæisk fodslæbende, end vi har været vant til under skiftende statsministre.

Morten Østergaard
Politisk leder, Radikale

De to største lande i EU-samarbejdet, Frankrig og Tyskland, har lagt op til en stor genopretningsfond, der skal hjælpe de hårdt ramte sydeuropæiske lande på fode igen efter coronakrisen, men betales ligeligt af alle medlemslande. Men det forslag har de fire lande modsat sig i en fælles erklæring. Det kan ikke komme på tale, at der bliver givet tilskud til de mest coronaramte lande, uden at pengene bliver tilbagebetalt.

Samtidig fastholder landene deres krav om, at EU’s kommende langtidsbudget for 2021 til 2027 ikke må blive højere end 1,00 procent af EU’s bruttonationalindkomst, og at de fire lande fortsat skal modtage en rabat på deres tilskud til budgettet.

Det, der virkelig bekymrer mig, er, at vi er ved at køre os selv ud på et sidespor på et tidspunkt, hvor vi har en kæmpe mulighed for at præge, hvordan Europa skal se ud i det næste halve og hele årti.

Morten Østergaard
Politisk leder, Radikale

Dansk EU-linje er forværret under corona
Den manglende bevægelse i den danske position ærgrer Morten Østergaard, der hellere ser, at Danmark kigger mod de to store EU-lande Tyskland og Frankrig.

”Den danske position er blevet forværret under coronakrisen. Før var vi bare budgetrestriktive i forhold til det almindelige budget, og det var den tidligere regering, som jeg var med i, sådan set også. Men nu er vi ved at indtage en rolle som dem, der ikke synes, at vi, der kan, skal hjælpe dem, der er ramt hårdest af coronakrisen. Der ville vi stå bedre sammen med Tyskland og Frankrig,” siger han.

Selvom den radikale opsang primært er møntet på regeringen og Mette Frederiksen, retter Morten Østergaard også kritik mod de partier, der er med til at bakke op om regeringens kurs. Og de findes både til højre og venstre i Folketinget.

”Under finanskrisen gik meget af kritikken fra venstrefløjen på, at der var brug for at investere frem for at spænde livremmen i Europa. Det undrer mig, at de, der var så forhippet på det dengang, i dag ikke synes, at det giver god mening med en stor genopretningsfond, der giver tilskud – altså investeringer i, at de ramte lande kommer på fode. Det er det mest solidariske og keynesianske, som man kan gøre i den nuværende situation,” siger Morten Østergaard og fortsætter:

”På den anden side står vi med nogle borgerlige partier, der burde være optaget af, hvad vi kan gøre for at stimulere eksporten. Vores eneste mulighed for reelt at øge efterspørgslen efter danske varer på vores nærmarked er at sætte nogle ressourcer i spil, der fint kunne være hæftet op på grøn omstilling eller digitalisering, som er nogle af de steder, hvor Danmark har meget at byde på."

Læs også

Ny aftale er vigtig
Denne linje i EU-politikken er ikke ny. Det er også en, som Mette Frederiksen har slået fast i løbet af efteråret og vinteren under forhandlingerne om EU-budgettet. Hvad er problemet med statsministerens tilgang til EU-området?

”Der er det klart, at når vi har betinget regeringens tiltrædelse med, at vi skal forhandle en ny europapolitisk aftale, så er det, fordi vi kan se, at vi har en statsminister, der ikke har europasokkerne øverst i kufferten, når hun tager til Bruxelles. I spørgsmål om blandt andet udvidelsesforhandlinger får hun Danmark placeret som dem, der holder igen. Der er masse at være kritisk over for i det europæiske samarbejde, men grundlæggende er samarbejdet kun det, som man gør det til.”

”Og hvis man altid møder op med den indstilling, at nu skal vi holde igen eller skære ned, så bliver samarbejdet ringere i stand til at levere det, som borgerne ønsker. Der er Mette Frederiksens tilgang noget mere europæisk fodslæbende, end vi har været vant til under skiftende statsministre." 

Selvom Morten Østergaard langer ud efter regeringens EU-kurs, har Radikale selv været med til at lægge stemmer til dens linje i forhold til EU's langsigtede budget. Forud for alle forhandlinger i EU skal regeringen have et mandat fra Folketingets Europaudvalg.

Og inden Mette Frederiksen i februar tog til EU-topmøde for for at forhandle om EU-budgettet, stemte Radikale for et forhandlingsmandat, der ville betyde, at hun skulle nedlægge veto, hvis Danmark ikke kunne få sin rabat, eller hvis budgettet skulle blive større end 1,00 procent af BNI.

Håber på kompromis
Hvordan harmonerer det med din kritik?

”Helt ærligt er det et udtryk for, at vi forsøgte at drive det så langt som muligt. I sidste ende synes vi stadig, at der skal gives et mandat. Men vi synes ikke, at det er et godt mandat.”

”Men i mellemtiden er der sket det, at nu er hele spørgsmålet om genopretningsfonden kommet oveni, og regeringen tager skridt, der opleves rimelig usolidariske. Derfor er vi kommet fra et ikke særlig godt udgangspunkt, som ikke særlig godt afspejlede de synspunkter, vi havde kæmpet for, til en situation, som er endnu mere alvorlig.”

”Nu må vi se, hvad regeringen vender tilbage med, når EU-Kommissionen har præsenteret sit nye budgetforslag onsdag. Der vil mit bud være, at det kompromis, der kan landes, vil være tættere på mit synspunkt end forhandlingsmandatet, og så håber jeg, at mandatet bliver justeret.”

Hvor langt vil I gå?

”Det er lidt tidligt at sige, før vi har set, hvordan tingene bevæger sig. Jeg vil gerne se det an, når Mette Frederiksen skal se sin socialdemokratiske kollega fra Spanien i øjnene og sige, at selvom arbejdsløsheden buldrer opad, så rækker solidariteten ikke helt fra Nordsøen til Middelhavet. Og efter at man også har været i kontakt med Paris og Berlin, om man så ikke trods alt kan finde ud af at finde en fælles landingsbane.”

Men kunne I finde på at stemme nej til mandatet?

”Det er klart. Den mulighed er der også. Men det er ikke vores foretrukne mulighed. Vi vil hellere have, at der er et mandat, der givetvis ikke bliver, som Radikale Venstre kunne tænke sig, men som kommer til at ligge tættere på os end det nuværende mandat, fordi kompromiset vil være i den retning.”

Penge nok til at øge EU-budget
Har I en smertegrænse?

”Det er der. Men i virkeligheden handler det mindre om, hvad der står ordret i mandatet, men hvor vi placerer os i forhandlingerne. Det, der virkelig bekymrer mig, er, at vi er ved at køre os selv ud på et sidespor på et tidspunkt, hvor vi har en kæmpe mulighed for at præge, hvordan Europa skal se ud i det næste halve og hele årti, og så sidder vi og fedter rundt med nogle meget snævre og kortsigtede nationale interesser i stedet for at hæve blikket og sige, at det, der er Europas interesserer, er også i Danmarks interesse.”

Netop det med nationale interesser bliver fremhævet af regeringen, som peger på, at vi også skal bruge penge på velfærd herhjemme. Hvilke områder i Danmark skal have færre penge, hvis Danmark skal bidrage til EU-budgettet?

”Det er et supersvært spørgsmål, men der er et råderum i dansk økonomi, og det udtrykker både, at vi er et meget velstående land og et land, der har styr på vores økonomi. Det er der, hvor man skal gøre op med sig selv: Hvis vi gerne vil have mere velfærd, og hvis vi gerne vil undgå en større stigning i arbejdsløshed, så vores ressourcer går fra gode skoler og uddannelser til understøttelse, fordi der er mange ledige, så skal man have gang i eksporten.”

”Og derfor ser jeg ikke, at de penge, vi bruger i fællesskab i EU, koster os i Danmark. Jeg ser det som en investering, der kommer tilbage til os.”

Dyrt at forsømme Europa
Men når finansminister Nicolai Wammen (S) siger, at der ikke er råd til at sende flere penge til EU, fordi der også skal være penge til velfærd. Hvad vil du så svare?

”Det, som kan komme til at koste danskerne dyrt på velfærden, er, når man forsømmer at få genoprejst Europa efter finanskrisen, fordi vi sidder med kortsigtede og nationale interesser i stedet for at se perspektivet i at få det indre marked tilbage på fuld kraft og efterspørgslen op igen med en genopretningspakke, der gerne består af tilskud.”

Men er det ikke svært at sætte kroner og øre på, hvor meget vi kan tjene på at genoprette Europa?

”Hvis Nicolai Wammen og Socialdemokratiet er klar at acceptere en højere arbejdsløshed, fordi vi til gengæld har fået en EU-rabat og lader Sydeuropa sejle i deres egen sø, så bliver pengene fra råderummet brugt på det område. Jeg vil hellere bruge penge på at stimulere efterspørgslen på danske varer i stedet for at betale for udgifter til ledighedsudgifter.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Østergaard

Klimarådgiver, cBrain, fhv. politisk leder (R), MF og minister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)

0:000:00