Peter Seier Christensen: 89'erne var en forfriskende blå generation, som tog et opgør med rød naivitet

Kaare Dybvads korstog mod 89’er-tænkningen er pseudopolitik uden evidens. 89-generationen stod for et opgør med et naivt, statsforherligende verdensbillede – til gengæld fik vi demokrati og markedsøkonomi, skriver Peter Seier Christensen.

89'erne gjorde op med et verdensbillede, hvor de røde var gode, og de blå var
onde, skriver Peter Seier Christensen. — 89'erne gjorde op med et verdensbillede, hvor de røde var gode, og de blå var onde, skriver Peter Seier Christensen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Peter Seier Christensen

MF (NB)

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) har indledt et korstog mod 89'er-tænkningen. Med udgangspunkt i Murens Fald i 1989 mener Kaare Dybvad, at der er noget rivende galt i Danmark. Han tegner et billede af et Danmark i splittelse.

Årsagen skulle være 89-generationens borgerlige liberale værdier som personlig frihed, markedsøkonomi og tillid. Dybvads pseudopolitiske udsagn om danskerne og Danmark efter 1989 mangler dog både en dybere analyse og i særdeleshed evidens.

Debatserie

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) har med et interview i Berlingske sat gang i en debat om den såkaldte 89’er-generation, frihed og tvang.

Regeringen vil både fordele gymnasieelever anderledes, udflytte uddannelser og rive boligblokke ned – og reformarbejdet er kun lige begyndt. Det er ifølge Dybvad Bek et opgør med 89-tænkningen, grænseløsheden og friheden til selv at vælge på bekostning af andre.

Har 89-ideologien slået fejl? Hvordan, hvorfor og hvor meget – eller lidt – skal borgerne reguleres? Det spørger Altinget om i debatserien ‘Opgør med 89’erne?’.

Deltag i debatten: Send dit indlæg til [email protected]

Ministeren opfinder falske modsætninger i et forsøg på at udskamme den generation af yngre, borgerlige, liberale ildsjæle, der blev født i midten og slutningen af 1960'erne.

En forfriskende blå generation
89'erne er derimod en generation, der var med til at effektuere en "ikke-revolution” til fordel for et dansk borgerligt liberalt demokrati. Det var et opgør med de store forkromede socialdemokratiske fejlslagne sociale og økonomiske projekter og eksperimenter op gennem 70'erne og start 80'erne. Altså, et opgør med socialismen og kommunismen – og dermed det naive og statsforherligende verdensbillede. Et verdensbillede, hvor de røde var gode, og de blå var onde.

89-generationen lykkedes heldigvis med oprøret. Deres borgerlige, konservative og liberale ideologier, tankegods og verdenssyn udmanøvrerede på saglig debat, data og fakta det socialistiske og kommunistiske ditto.

Husk på, at på det her tidspunkt var medierne, gymnasierne og samfundsbatten meget domineret af en venstreorienteret diskurs. Derfor var 89'erne en forfriskende blå generation, der tog kampen op mod rød bloks naivitet over for socialismen, kommunismen og Sovjetunionens uhyrligheder. Venstrefløjen hyldede i 70'erne og i 80'erne stadigt nogle af de mest blodige og morderiske diktaturer på den tid.

Værnede om danske værdier
Store grupper af lærere, folk i civilsamfundet, politikere og medierne forsvarede seriøst socialismen og kommunismen på den tid. De ignorerede, at der var tale om udemokratiske ideologier og styreformer. Jeg tænker, at man skal have levet i den tid for at vide, hvor massiv og ensrettet propaganda vi var vidner til.

De gik op i at værne om og bevare stolte danske historiske værdier, en global markedsøkonomi, en sund økonomisk udvikling i Danmark og en dansk betalingsbalance i positiv vækst.
Peter Seier Christensen (NB)
Fremskridtsordfører

89'erne var, og er, derimod som gruppe i konstant opposition til alt, hvad socialismen og kommunismen repræsenterer. De gik op i at værne om og bevare stolte danske historiske værdier, en global markedsøkonomi, en sund økonomisk udvikling i Danmark og en dansk betalingsbalance i positiv vækst. Derudover var et hovedmål, at en slank offentlige sektor skulle kunne levere kvalitetsvelfærdsydelser uden at fråse med skatteborgernes penge.

Så, mens østeuropæerne satte foden ned over for de kommunistiske regimer, der eroderede for øjnene af verdenssamfundet, oplevede danskerne, at 89-generationens arbejdede for det vestlige demokrati, den personlige frihed og for markedsøkonomien. Og det borgerligt liberale demokrati og markedsøkonomien blev som ”siamesiske tvillinger” fundamentet for mange nye økonomiske vækstcentre i verden.

Sammenstød mellem civilisationer
I dag trues vores vestlige "siamesiske tvillinger", markedsøkonomien og demokratiet af islamismen. I islamismen ser vi en ny form for totalitarisme, der er lige så universel som socialismen og kommunismen. Den indeholder den samme appel og globale fascinationskraft.

Dette sammenstød mellem civilisationer og kulturer vil desværre fortsætte med at skabe krig og konflikt mellem mennesker i det 21. århundrede. Også i den vestlige verden, på grund af den massive indvandring fra islamistiske samfund.

Må jeg derfor afslutningsvis anbefale at regeringens ministre, herunder Kaare Dybvad, bruger mindre tid på at udskamme 89-generationen og bruger mere tid på at adressere tidens største politiske spørgsmål.

Det vil være befriende at regeringen sammen med blå blok vil finde brugbare svar på, hvordan Danmark også i fremtiden kan bevare de fælles danske værdier uden islamisk indflydelse.

Læs også