NGO: EU's bankunion kan ende i frontalangreb på velfærdsstaten

DEBAT: Dansk medlemskab af bankunionen vil være betinget af skrappe økonomiske hestekure, der har ført til voldsomme offentlige nedskæringer, angreb på sociale rettigheder og til dybere fattigdom og arbejdsløshed, skriver Kenneth Haar fra Corporate Europe Observatory.

Af Kenneth Haar
Analytiker i Corporate Europe Observatory

6. december offentliggjorde EU-kommissionen en stor pakke reformforslag, der alle skal ’styrke euroen’ og uddybe EU-integrationen inden for økonomisk politik og finanspolitik.

For Danmark er de et fingerpeg om, hvilken vej vinden blæser på det område, hvor dansk deltagelse er bragt mest på bane, nemlig bankunionen.

Forslagene handler mest om at styrke den centraliserede kontrol med den økonomiske politik i eurozonen gennem oprettelse af en post som EU-finansminister og justering af reglerne for de eksisterende EU-fonde, så de i højere grad understøtter ’strukturreformer’ i medlemslandene - reformer i stil med dem Emmanuel Macron har gennemført i Frankrig, og som har bragt ham på konfrontationskurs med fagbevægelsen.

Valutafond er en del af pakken
Det er en yderligere rodfæstning af den EU-politik, vi har kendt siden eurokrisens begyndelse i 2010, der foregår. Det gælder også det forslag, som berører bankunionen mest, nemlig oprettelsen af en europæisk valutafond (EMF).

Skal Danmark være med i bankunionen, er medlemskab af EMF en del af pakken. Det er denne fond, som skal stille med lån til lande med store økonomiske problemer, eller som ikke kan skuldre en regning, der kommer af usikre storbanker i opløsning. Puljen, der kommer fra bidrag fra bankerne selv, er alt for lille, hvis det går rigtigt galt med bankerne, så der er brug for en stor europæisk fond, der bygger på bidrag fra medlemslandene, lyder argumentet.

EMF erstatter den nuværende mellemstatslige fond ESM, og bliver på en række måder bundet sammen med eksisterende EU-lovgivning inden for budgetkontrol, og dermed har vi den sidste brik i formaliseringen af ’trojkaen’ – det organ, som langt hen ad vejen har dikteret den økonomiske politik i Portugal, Grækenland, Spanien og Irland i en årrække.

Skrappe økonomiske hestekure 
Dansk medlemskab af EMF vil på den måde placere os i en helt ny position i EU. Tættere på kernen, ganske vist, men spørgsmålet er om det er et rart sted at være. Jeg er ikke særlig bekymret for, om vi kommer til at betale en masse penge til udenlandske banker. - Noget gaveelement er svært at spore i dokumenterne. Det er mere de politiske følgevirkninger.

Lånene vil være betinget af gennemførelsen af den type skrappe økonomiske hestekure, som har ført til voldsomme nedskæringer i den offentlige sektor, frontalangreb på sociale rettigheder – herunder faglige rettigheder – og til både dybere fattigdom og arbejdsløshed.

Eller den omvendte situation; hvis Danmark får brug for et lån, vil vi blive stillet over for betingelser, som kan føre til afvikling af centrale piller i et velfærdssamfund.

Politisk hukommelsestab 
På flere måder peger bankunionen, og i øvrigt alle forslagene til en ’dybere’ økonomisk og monetær union, tilbage på en kriseforståelse, der vandt hævd på politisk topplan i 2010. Ifølge den fortælling, skyldtes eurokrisen overdrevne offentlige udgifter og alt for rundhåndet lønudvikling.

Den forklaring så bort fra, at de værst ramte lande - Irland, Spanien og sågar Grækenland - alle havde fået fine karakterer i Bruxelles for deres økonomiske performance ganske få år forinden. Men med finanskrisen, der hurtigt førte over til eurokrisen, blev historien en anden. Et af de mest imponerende politisk betingede hukommelsestab, jeg kan komme i tanke om.

Bankerne er største trussel
Mig siger det, at den største aktuelle trussel mod en stabil økonomisk udvikling, hverken er høje offentlige udgifter eller gode forhold for lønarbejdere, men store eventyrlystne banker.

Bankunion eller ej, så er det finansielle system en tikkende bombe under velfærdssamfundet, så vi skal hellere tage fat dér, hvor EU er ved at give slip, med ambitiøse reformer af den finansielle sektor. Vi skal have en effektiv beskatning af finanstransaktioner, vi skal udskille investeringsbankvirksomhed fra kundebanker, og vi skal finde måder at gøre store banker mindre, og arbejde for en banksektor, der ikke er domineret af få giganter.

Forrige artikel Debat: Handicappede diskrimineres i lovgivningen Debat: Handicappede diskrimineres i lovgivningen Næste artikel Forskere: Unge vil holde alle døre åbne så længe som muligt Forskere: Unge vil holde alle døre åbne så længe som muligt
  • Anmeld

    Poul Elmegaard

    Bankunionen er en styrkelse, af det enkelte land.

    Bankerne skal selv betale, når der kommer en krise! Det er det helt grundlæggende princip. Forholdet mellem banker og stat adskilles også.
    Bekymringen om krav til en bestemt økonomisk politik, vil i en krisesituation, altid være en præmis - som alle långivere stiller.
    At trække overforbruget i enkelte lande ind i debat om bankunion, er ikke synderlig interessant. Blot for at konstaterer - overforbrug vil altid give et negativt situation, på mellem og lang sigt.

  • Anmeld

    Claus Larsen-Jensen · MF (S), Medlem af Folketingets Europaudvalg

    Engang mod EU - Altid mod alt fra EU

    Kenneth Haahrs udtalelser om EU Kommissionens forslag til en økonomisk pakke sker med såkaldt neutral ekspert i Corporate Europe Observatory, og kan give en udtryk af neutral analyse.
    Men sådan forholder det sig jo ikke. Kenneth Haahr udfører bare et politisk arbejde som medlem af Enhedslisten, hvor han og de er modstandere af EU, og derfor er facit af analysen skrevet på forhånd.

  • Anmeld

    Kim Paulsen · Økonom, kritisk

    Adults in the Room

    Få indsigt ved at læse Yanis Varoufakis meget afslørende bog om hvordan magten prakiseres i Euroens Arbejdsgruppe under finansministrene.

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Samarbejde eller enegang

    Alle beregninger osv, er selvfølgeligt præget og udformet i den tro og politiske overbevisning vedk har, alt andet er forsøg på, at skjule dette,, facts. Og ingen er eller kan være neutrale.
    At så argumenterne fra modstandere af fællesskab, altid mangler omtale hvad demokratisk samarbejde er og har som mål , og skal være med disse
    Da ingen er og det viser al historisk erfaring på og med dé sørgelige resultater enegang altid er er endt med.
    Og selvfølgeligt er demokratisk samarbejde mellem lige stillede partnere altid at foretrække, men teoretisk, for sådan er virkeligheden netop ikke.
    Men trods dette helt faste facts vinder samarbejdet altid, men kun kan videreføres, sålænge dét stadig ér de demokratiske regelsæt der varetages og benyttes af alle parter.
    Og som de sidste eks fra bla USA med Trump som spydspidsen, viser hvad brudene får af virkninger, bla som det sker i dén arabiske udemokratiske del af verden, trods at disse slet ikke benytter demokratiet.
    Og det må siges, at det gør Trump og USA heller ikke mere.
    Så hvornår mon der uanset side frembringes en skildring/beskrivelse der anerkender både samarbejde og demokratiske adfærds, med både normer og regler, samt at de efterleves leves af alle, også de partnere der forlader fællesskabet, men som mange skildre som en bedre løsning, uden dog, at som det mindste både demokratisk og civiliseret adfærd, at fremvise noget alternativ, til at det er fællesskab dér indtil nu har frembragt dé brugelige løsninger. Som endnu benyttes i demokratierne med succes, som bla både NATO og EU, samt tildels USA er.
    Som stadig bliver efterlevet og endda forsøgt som påstået, at efterleves, af netop dé, der ikke ønsker at efterleve demokratiets forpligtigelser.

  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    Bankunion eller ej - Thats the question.

    Har svært ved at se, at de to forhold er hinandens modsætning, og jeg har svært ved at se, at medlemskabet af Bankunionen i sig selv skulle være en trussel mod velfærdssamfundet, og påstanden om, at finanskrisen var/er dirigeret af af EU relaterede forhold, er ganske fejlagtigt.
    En dereguleret amerikansk banksektor, der blev fulgt op af den vestlige verdens dereguleringer og markedsøkonomiske tumulter, så netop bankunionen vil kunne sikre stabilitet.
    Jeg foreslår artiklens forfatter at være mere opmærksom på de store multinationale virksomheders magt og styrke til at vælte smålande, hvis de er uden et større fællesskabs beskyttelse.
    Så det finansielle system i kombination med multinationale virksomheder repræsenterer den virkelige fare, som bankunionen kan reducere.

    “Bankunion eller ej, så er det finansielle system en tikkende bombe under velfærdssamfundet, så vi skal hellere tage fat dér, hvor EU er ved at give slip, med ambitiøse reformer af den finansielle sektor. Vi skal have en effektiv beskatning af finanstransaktioner, vi skal udskille investeringsbankvirksomhed fra kundebanker, og vi skal finde måder at gøre store banker mindre, og arbejde for en banksektor, der ikke er domineret af få giganter.”

  • Anmeld

    BJ · x

    VI ER IKKE MEDLEM AF EUROEN

    Di skal dæleme ikke liste euroen ind af bagvejen i Danmark ..Og vi skal ikke /kan ikke dltage i dette kaos / Cirkus heldigis for det

  • Anmeld

    Poul Elmegaard

    Vi er med i Euro’en

    🇩🇰 Er defacto med i euroen, qua fast kurspolitikken, og heldigvis!
    ...men euro eller ikke, spørgsmålet har ikke så meget med bankunionen at gøre, men derimod om vores økonomiske sikkerhed, at gøre.
    Jeg ønsker at bankerne skal klare sig selv, derfor skal vi med i bankunionen.

  • Anmeld

    Birger Josephsen · x

    Poul Elmegaard

    Hvorfor en verden lever du i... I min verden er vi ikke med i Euroen og komme det aldrig .. Hvad bankerne I euroen gør vedrører ikke den Danske stat og kommer aldrig til det for den Danske befolkning vil ikke røre ved Euroen eller et fælles bank system ..Så dumme er den Danske befolkning dog ikke HELDIGVIS FOR DET

  • Anmeld

    Poul Elmegaard

    Birger J

    Jeg lever i en verden der er kompleks og sammenflettet! Alle store ændringer/kriser vi altid påvirke os.
    Om vi formelt kommer med i Euroen eller ikke, er et sp vælgerne afgør. Hverken du eller jeg - jeg påpeger blot at vi er med, uden indflydelse.
    Bankunionen friholder borgerne/skatteyderne for at dække banktab, det skal bankerne selv dække. Uden bankunion er det skatteyderne, der kommer til at betale.
    Hvad vil du gøre hvis ex Nordea går konkurs?
    Hele samfundet, velfærdsgoderne vil være væk i mange, mange år. Hvorfor skal bankerne ikke selv dække sådanne tab?

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Bank union,som med alt samarbejde

    At nogen der er dansk og EU borger, endnu kan skrive således

    ;;; ."" I min verden er vi ikke med i Euroen og komme det aldrig .. "" af B. Josephsen

    Så venligst forklar ,,, hvad FASTKURS til en bestemt mønt enhed betyder
    PÅ DANSK. VEL OG MÆRKE

    Som ER MED OG VIA en fast aftale osv,,, ,´men det er måske det reelle bagved liggende ,der ikke må siges af modstander af fastkursen til EUROEN,,,,

    Som er et af de mest forstandige og fornuftige tiltag og VALG vore folke.valgte rep i folketinget, har foretaget i nyere tid.

    Prøv at læse artiklen i ALTINGET der beviser hvllke vanvittige dumheder de danske rep:::: med svindleren MORTEN Messersmidt + fæller, beviser rent ud sagt,, dumheden af,,,og som nu både LA og DF beviser herhjemme atter engang,,,fra og AF deres egoismer,,,direkte mod al demokrati,.

    Og som EU også er det direkte MODSATTE bevis og udtryk for og til EU s ca 500 millioner individer,,NETOP via sine demokratiske deltag ,,, (trods df ,le pen osv) netop skaber de FRIE DEMOKRATISKE tilstedeværelses muligheder i EU PARLAMENTET,,som bla består at som det eneste samarbejde internationalt,,,, indeholder direkte modstandere af dét,, som vil ødelægge dette fantatiske samarbejde ,,som sker og skal ske NETOP på og med det demokratiske grundlag.

    Hvor netop M.meseersmidt Selv og hans parti trods hans uden-LANDSKE EFTERNAVN.

    Fuldtud beviser med hvilke egoer og nationalismer(øststaternes ), de bekæmper dette enestående PÅ KLODEN samarbejde, som frivillige deltagere har og skaber samt udvikler fortsat.

    Som selvfølgeligt og især når de invitere og optager "ulvene/egoer/nationalisterne osv" på nøjagtigt samme vilkår og betalinger, samt betingelser,,, som bedragerne som er så dumme at de både selv afsløre de ikke behersker eller kan beherske,,, ,endda efter deres EGEN LYKKES OG MANIPULERINGS fugl i DK,,,var lykkedes med sit bedrag i første omgang af de vælgere ,der stemte ham ind i EU parlamentet.

    SOM senere bedrog hele EU befolknings 500 MILLIONER..,med sine bebvidste BERIGELSES bedrag ,,som var og er støttet af hans parti fæller ,,,da DE af alle , ville fælde ham som ene skyldig for HELE skandalen og bedragene begået mod hele EU.

    Men da hans så som den bedrager han er ,,,og som ræven der har flere udgange,,,ved at han ville fælde dem sammen med ham, hvis de gjorde alvor,,,og bla med deres ulovlige forsøg på tilbagebetaling for begåede bedrag/forbrydelser ,,,som de dermed også anerkendte var og er begået ikke bare af M.M,,,, men SØRME OGSÅ,, med fuld medvirken af hele ledelsen i denne rotterede af bedragere ,som MOREN kalder alle andre politiske partier i DK

    Og de er sørme modstandere af EU,,, indtil de må erkende som med badene til vore ældre generationer,,, SØRME HELLER ikke var med de rette virkninger og heller ikke opfyldet det behov,, der igen var påstået til vore ældre.SOM MILLIARDEN OG NU MILLIARDERENE heller ikke,,,som var og er fortsat underlagt,, alle reformerne/MODERNISERINGERNE,, som DF både stemmer for og bagefter misforstår gang på gang HVORFOR MON ??? eller er det = MANIPULERINGERNE FULDT BÅDE BEDVIDSTE UDFØRT OG STEMT FOR AF DF ,, for befolkningen der er grundlagte for deres velfærd ,som siden DF har fået magt ,,,,kun er forringet for resten/FLERTALLET af den danske befolkning,,, og nu vil de også have at det fælleskab vi deltager i og har store fordele fra BÅDE ØKONOMISK OG DEMOKRATISK ,som en anden debattør beskriver så godt,,,hvor er disse bedrageres/FORBRYDERES alternativ ØØØØØØØØ bøøø mand økseskaft igen et storstillet bedrag af befolkningen i DK og hele EU med BEGÅET AF BÅDE MODSTANDERE OG ISÆR DF eller DANSK FOLKEBEDRAGS FORENING, som de vitterligt er.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Økonom

    Ønsketænkning i tredje potens

    Kenneth Haar synes at pleje ønsketænkning - ham om det.

    Realismen er ikke ny, når der er problemer så hentes pengene der hvor de er. Vi bør være glade for at der stilles krav til spekulanterne på en sådan måde at de fremover ikke kan vælte et ansvar over på uvedkommende eller kun i meget begrænset grad.

    Danmark er kun ringe berørt af disse forhold da vi kun har små banker. Noget andet gælder fx. for Holland der med "ING banken" har en international storbank som hurtigt kan lægge landet ned.

  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Claus Sønderkøges ønsketænkning

    Danske skatteydere løb en enorm risiko ved i praksis at kautionerer for Danske Bank under finanskrisen. Der var tale enorme beløb så vi er i høj grad plaget af problemet med storbanker.
    Det er desuden ren ønsketænkning at forestille sig at omkostningerne ikke vil blive læsset over på skatteyderne, da de fonde som skal dække tabet ved en finanskrise er helt utilstrækkelige.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Økonom

    Vi er da vist helt enig Crumlin

    Crumlin jeg forstår ikke dit sprogbrug. Jeg læser dig som om du er uenig med mig og dog er dine synspunkter de samme som mine. Politikerne vil altid redde bankvæsenet, det er de jo forpligtet til for at opretholde samfundet.

    Jeg skriver at det er positivt at de uansvarlige bliver tvunget til at dække deres egne forvoldte tab og iøvrigt at sprede risikoen med deres artsfæller, andre banker. Først herefter vil politikerne have behov for at trække på hele befolkningens opsparede kapital.

    Det er da positivt og værd at støtte. Sådan skal solidaritet være og det er jo samtidig kernen i kapitalismen.

    Så hvorfor søge at kritisere mig med et nedladende sprog når vi dog er enige? Når du synes du skal bruge et sådant sprog som er let at misforstå bør du i et umisforståeligt sprog til sidst markere konklusionen på dit synspunkt.

  • Anmeld

    Erik

    Ansvar og så i bankerne?? 😊

    For så vidt lyder dit bud rimeligt Claus.
    Men om det er en adfærds eller arbejdsskade, er ikke mit bord at afgøre.
    Men som jeg læser dit ind indlæg, så er det igen, at enten skjule eller manipulere, for at vi fælles udbedre "skaderne" 😌 er vi enige i.
    Men netop når skadevolderen/volden,, er enigt placeret, og at denne/disse gør det i kraft af den fritagelse de har for at lovmæssigt, at være fritaget for nogensinde eller med noget som helst, at være forpligtet til at være ansvarlige i og med adfærden, og betydningen af adfærden mod hele samfundets både struktur og sammenhæng, som derved nedbrydes.
    Selv af os der netop har og bidrager og gør det med glæde, ved som individ og fælles, at alle bidrager.
    Men at så netop i kapitalismens hærgen af civilisationens, fantastiske frihed tryghed og stort set alle udefra kommende negativer, holder netop nok den absolut stærkeste der netop skulle styrke og ikke destruere både vort fællesskab,demokrati og al fællesskab, samt hele vor demokratiske civilisation fuldstændigt har og får foræret den totale frihed, af netop vort fællesskab
    Det er helt ubalanceret og det er dét mange af os aldrig bliver eller er oplyst om og ang.
    Som du også endda måske bevidst helt udelader.
    Det "betalingen" fuldstændigt har overtaget, og som der intet gøres for at rette, og især for og fra de dér ovenikøbet er valgt, demokratisk til det via deres "adfærds og lov via reguleringerne" de påstår at demokratisk at regulere og fordele både vilkår og økonomisk, så vi alle også kan skabe et "menneskeligt civiliseret" 😌 livsforløb, med respekt og ansvaret at yde til og for samt til hinanden.
    Men som du også indirekte støtter, med at finans sektoren fritages for noget ansvar for og til fællesskabet og dermed den fælles civiliserede adfærd både til hinanden og for hinanden
    Som udføres for et mindretal mod flertallet og gør det mod vort nuv fællesskab,, med de såkaldte "kriser",som desværre kun har et formål at berige endnu mere,for og til et lille mindretal mod og på dét store flertals bekostninger og uden at dette mindretal gør andet end at betale vort valgte demokratiske flertal for at ændre love og reguleringer, kun for og til mindretallet, som ikke på nogen måde er truet overhovedet, såe har du et forslag udover det dér ér fremkommet ang en finansiel beskatning? 😊 Som ikke har noget flertal, men som fra de dér ikke vil støtte det har skabt nogle forståelige oplysninger ang deres manglende støtte til beskatningen af finanssektoren, som dog forefindes i bla UK mfl.
    Det ville være meget oplysende, hvis du kunne, og ikke forfalde til at dette er for besværligt og? Uforklarligt,, især for os fra flertallet.
    Mvh
    Erik Pedersen

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Økonom

    Finansskat er noget ganske andet Pedersen

    Erik Pedersen - det er næsten umuligt at læse og forstå det du skriver, ikke blot i dag men hver gang du skriver. Det er for langt og hvis der er en pointe så skjuler du den. Din flittige anvendelse af gule figurer generer mig og åbenbart forstyrrer de også dig selv, så gem dem. Hvis du ikke kan undvære det pjat så sæt en lang række nederst så kan du selv glæde dig.

    Bankunion har ikke noget med finansskat at gøre. Det handler alene om polstring af bankerne for at de kan imødegå tab, altså forskellige måder at forøge egenkapitalen på. I andre selskabsformer end banker hedder det aktiekapital og reserver.

    I bankerne har man grundet stor risiko og lav egenkapital historisk haft en slags solidarisk hæftelse for sine konkurrenter. Det har mens bankerne var mange og små fortrinsvis taget form af overtagelser, men finder i dag andre former men med samme formål.

    Uanset hvad der sker vil politikerne altid være forpligtet til at få samfundet til at køre bedst muligt. Bankernes centrale karakter i samfundsøkonomien betyder at de altid skal reddes, også hvis de ikke har opsamlet tilstrækkelig kapital til at de kan redde sig selv.

  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Svar til Claus Sønderkøge

    Min kommentar om ønsketænkning kommer fra din brug af ordet i en tidligere kommentar hvor du mener Kenneth Haar plejer ønsketænkning i tredie potens.
    Du skriver følgende:
    Vi bør være glade for at der stilles krav til spekulanterne på en sådan måde at de fremover ikke kan vælte et ansvar over på uvedkommende eller kun i meget begrænset grad.
    Danmark er kun ringe berørt af disse forhold da vi kun har små banker. Noget andet gælder fx. for Holland der med "ING banken" har en international storbank som hurtigt kan lægge landet ned. citat slut
    Jeg er uenig med din kommentar om at vi ikke har store banker der kan lægge landet ned og at bankerne fremover ikke eller kun i meget begrænset grad kan vælte et ansvar over på skatteyderne . Det store problem er at de tiltag der gøres politisk både i EU regi og nationalt er helt utilstrækkelige.
    Så længe det stadig er banklobbyisterne der reelt skriver lovgivningen vil de sikre at de får lov til at udbrede en stadig mere omfattende palet af spekulative investerings produkter som med gearinger og andre sindrige tiltag sætter enorme beløb på spil. Derfor er den eneste løsning den som Kenneth Haar foreslår i slutningen af sin artikel :
    Bankunion eller ej, så er det finansielle system en tikkende bombe under velfærdssamfundet, så vi skal hellere tage fat dér, hvor EU er ved at give slip, med ambitiøse reformer af den finansielle sektor. Vi skal have en effektiv beskatning af finanstransaktioner, vi skal udskille investeringsbankvirksomhed fra kundebanker, og vi skal finde måder at gøre store banker mindre, og arbejde for en banksektor, der ikke er domineret af få giganter. Citat slut

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Økonom

    Jamen Crumlin så har jeg vist ret

    Vi er enige om at der er behov for et bedre banksystem som ikke vælter risikoen over på befolkningen men begrænser den til dem som har forårsaget problemerne. At det i uheldige tilfælde alligevel kan blive befolkningen som må komme til hjælp skyldes alene at risiko i banksektoren er meget svær at have med at gøre og at den er enormt dyr.

    At du i stedet ønsker at diskutere et andet emne er du selvfølgelig i din gode ret til. På det oplæg oplæg som hr. Haar har givet giver det dog ingen mening.

    Men ganske kort kan jeg oplyse dig om at jeg mener skattesystemet bør indrettes efter en digital verden. Derfor tror jeg ikke at det du foreslår giver megen mening.

    Og så har vi to større banker i Danmark. Nordea kan ikke vælte Danmark men alene Sverige hvor de hører hjemme og fremtidig Finland. Men Finland vil være medlem af bankunionen så her er risikoen for kollaps dækket.

    Danske Bank var tidligere risikoudsat i Irland men er det ikke længere da Irland har fået styr på sine finanser og så vidt jeg husker har Danske Bank afhændet sit engagement der.

    Så Danmark er ikke udsat men det er der mange andre lande der er. Holland er det mest oplagte men Italien er også i faresonen.

  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Det var et direkte citat fra Kenneth Haars oplæg

    Jeg forstår ikke din påstand om at jeg ønsker at diskutere et andet emne, da min konklusion er et direkte citat fra Kenneth Haars oplæg som må være udgangspunktet for den tråd.

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Forpligtigelse,, men for og til hvem Claus

    Politikkere i det danske folketing er ikke forpligtigede, til andet end at overholde lovene og deres egne idéer,der er eneste og forpligtiger dem til at skabe noget hvis ike de bare modftager apanmagen somen del gør udaf de 179 medlemmer,som bal DF har afsløret ufrivilligt,og alle 179 skriver endda under ved indsættelsen som FT medlemmer ,at dette vil og skal de overholde ellers kan de straffes.
    Så igen må du skærbe dig Claus,når du udslynger påstande,som er så lette at se er manipulere og bevidste , til den virkelighed du enten ikke forstår, eller ønsker.
    Mens alle forsøg på at gøre Bankerne sammen med finansen, til aktive og medfinancerende ,via direkte skatter ikke er din vej,du vil stadig forsvare at de ikke skal bidrage økonomisk,som alle andre inkl de efterhånden få ærlige virksomheder og dele af befolkningen der ikke kan benytte skattely landene og dermed kun er forbrugere af vort fæleskabs skatte indbetalinger.
    Og via det brug der benyttes endnu fastlåses flertallet og de mindste økonomier til at være de største bidrags ydere ,trods betydligt ringere økonomier,og at den nuv reg. endda øger denne ulighed bevidst med din hjælp,,, HELT POLITISK BEVIDSTE OM DETTE BEDRAG ,som også DANSK FOLKEBEDRAGS FORENING er førende i .
    Seneste at vil give ca 170 milioner tilbage af ca 280 der er REFOMERET OG MODERNISERET VÆK ,,, for og til skattelettelser som LA egoerne kræver det til toppen af indtejnings klasserne IGEN ,og kalder det FORØGELSE fro de svage der har behovet fro vor solidaritet,,,, jae kan der manipuleres på bedre mådere og bedrages samtidigt,mod ikke bare den danske befolkning,, men SØRME også mod og med ,alle vore samarbejdspartenere i EU,,, undtagen den den gale fra USA,,,,som bla SØREN ESPERSEN forlanger/krævede, at vi skal følge ubetinget som land også i og ISRAELS nazi metoders brug og problem med ,, og ang palestina osv,,,,HELT uanset samarbejder osv, vi er forpligtet i og til INTERNATIONALT

    MED HELT BLINDET OG ENSSIDIGT støtte FOR OG TIL en så stor bedrager og manipulatør,som TRUMP er.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Økonom

    Samfundsforpligtelsen

    Pedersen politikerne er her forpligtede på at holde samfundet kørende Således at der er elektricitet, fødevarer m.v. Dette helt uanset hvem eller hvad der har forårsaget katastrofen. Helt uanset katastrofen er et økonomisk sammenbrud eller en naturkatastrofe.

    Jeg forstår det for dig ikke er væsentligt om vort land har et banksystem. Her skulle man måske i stilfærdighed blot pege på hvor nødvendigt en bankkonto synes at være for dem som ingen har. Men jeg går i hvert fald ud fra at vi kan være enige om at hvis der ingen banker var, eller nogen andre som skulle levere den tilsvarende ydelse, så ville samfundet lukke ret hurtigt.

    Hvor vigtig Dansk Folkeparti måtte være rækker deres indflydelse dog ikke til dette emne. Det er et internationalt emne og EU og Europa er så lille at man skal tilpasse det som Kina, USA og Japan beslutter. Udenfor Skandinavien er bankerne og politikerne typisk en integreret del af de større virksomheder. Vi kender det system vel bedst fra VW og Bayer.

    Bankunionen bliver derfor til et instrument i beskyttelsen af de små banker i Europa mod de store statsbanker fra Kina, Rusland og USA. Kampen udfolder sig hver dag synligt for alle på Cypern.