Niels Jespersen: Udskriver Løkke valget i denne uge?

KOMMENTAR: Med trafikforliget er der lagt an til fælles fodslag i blå blok. Hvis regeringen og DF kan lande sundhedsreformen og en forbedring af seniorførtidspensionen i denne uge, så ligner 11. april en oplagt valgdato, skriver Niels Jespersen.

Onsdag formiddag lancerede regeringen og DF et nyt trafikforlig til astronomiske 112 milliarder kroner, der regner milde gaver i form af både tog, veje og broer ud over det ganske land.

Der var noget til enhver tand, også cyklisterne bliver tilgodeset. Og der blev endda 377 millioner til en omfartsvej til Mariager, hvor Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen, tilfældigvis bor.

Trafikforliget er frugten af en af statsministerens få strategiske successer i 2019. Nemlig at det lykkedes at få DF til at opsige den togfond, man indgik med Thorning-regeringen i 2013, og som var SF-trafikminister Pia Olsen Dyhrs helt store fjer i hatten. Nu fremstår blå blok samlet, og det er lykkedes Løkke at slå en kile ind mellem det S-DF-parløb, der ellers i hele valgperioden har torpederet hans politiske ambitioner.

Det smarte ved infrastruktur-investeringer er, at man kan prale med dem nu, mens regningen først skal betales engang ude i fremtiden. Det demonstrerede regeringen til fuld effekt med sit storstilede hovedstadsudspil i januar.

Det er desuden de færreste folketingskandidater, der siger nej til flere veje i deres eget lokalområde. Derfor kommer Socialdemokraterne nok heller ikke til at lægge hård kant til trafikforliget.

Mit bud er, at de ligesom med diskussionen om udflytninger af offentlige arbejdspladser tillader et vist frirum for de lokale kandidater. Så kan sosserne i Jylland støtte flere motorveje og deporterede statslige arbejdspladser, mens dem i København er klimabevidste og forsvarer de embedsmænd, der har det fint der, hvor de bor.

Med hak ved trafikforliget har Løkke to store aftaler tilbage på sin to-do-liste. Nemlig sundhedsreformen og en forbedring af seniorførtidspensionen og arbejdstilsynet. Kan Løkke lande de to aftaler i denne uge har statsministeren demonstreret fælles fodslag i blå blok og kan udskrive valget torsdag til afholdelse 11. april. Venter han længere, ryger han ind i påskeferien, og så ser det mere realistisk ud med et dobbeltvalg 26. maj eller først i juni.

Løkkes plan var oprindeligt at lave en sundhedsreform med DF og Alternativet. Det gik i vasken da Alternativet tjekkede ud. Det var næppe dødstruslerne fra den koleriske Mogens Lykketoft, men nok nærmere faren fra SF og Enhedslisten, der holdt alternativisterne fra fadet.

Storbyvælgerne er måske ligeglade med regionerne, men ikke med at blive set sammen med DF og Venstre. Løkke havde ellers fundet den store pung frem og var efter sigende parat til både at give tilskud til tandpleje og indføre økologisk mad på hospitalerne. Nu bliver det DF alene, og det skal de ældre kunne mærke.

Dernæst arbejder regeringen og DF på et nedslidningsudspil, der skal tage luften ud af Socialdemokraternes populære pensionsudspil, der har udløst en mindre folkevandring fra DF. Seniorførtidspensionen skal relanceres i ny, forbedret udgave og de seneste års besparelser på Arbejdstilsynet rulles tilbage.

Vil Radikale gå med? Næppe. De vil ellers gerne lave aftaler med Løkke og genoplive ånden fra 2011, hvor de i fællesskab ødelagde efterlønnen og halverede dagpengene, hvorefter Radikale fik et kanonvalg. Det vil i radikal optik være en passende huskekage til Socialdemokraternes solo-drømme. Her er det imidlertid DF, der tøver, for de er sårbare over for socialdemokratisk kritik. De Radikale ønsker nemlig at hæve pensionsalderen yderligere.

DF har det problem, at ligegyldigt hvor meget man forbedrer seniorførtidspenisonen, så kræver den stadig, at man skal være nedslidt og igennem et bureaukratisk udredningsforløb. Det socialdemokratiske forslag er populært, fordi der er tale om en rettighed og ikke noget, man skal bede om med hatten i hånden.

Faktisk er den største fare for S, at regeringen og DF overbyder dem. Så er det pludseligt Mette Frederiksen, der skal stå i en valgkamp og forklare, hvorfor den nedslidte arbejdsmand ikke må smide værktøjet.

Det sker dog næppe, for så får Løkke ballade med LA og Konservative, der begge kappes om det vælgersegment, der ønsker færre offentlige udgifter. De findes stadig. Det mest sandsynlige er, at regeringen og DF vil lande et forlig, der giver så mange løfter, at det kan være det samme for vælgerne, om Frederiksen eller Løkke bliver statsministre. Her skal pengene også først findes efter valget.

Så er der også den fornyede uro om Radio24syv. For mens der forhandles om trafik, pension og sundhed, har Dansk Folkeparti samtidig tid til de facto at genåbne medieforliget og lægge yderligere hindringer i vejen for, at Berlingske Media og PeopleGroup kan videreføre den kanal, de har drevet i otte år. Det kunne godt ligne, at DF for alt i verden vil sikre, at kun DR producerer public service taleradio øst for Storebælt.

Thulesen Dahls korstog mod 24syv viser, at man i DF ikke har glemt at føre valgkamp. Mange borgerlige meningsdannere, ikke mindst dem, der er ansat på radiokanalen, har ellers endelig fundet et medie, de finder værdigt til at modtage licenskroner. Bredt på højrefløjen anses 24syv som et borgerligt korrektiv til de røde lejesvende på Danmarks Radio, så hvorfor denne iver for at nedlægge stationen?

Årsagen har næppe noget at gøre med højre-venstre, men skyldes balancen mellem land og by. Forvisningen af Radio24syv er en billig måde at fastslå DF som landdistrikternes forkæmpere mod den forkælede medieelite i København. Det smarte ved journalister er, at de fungerer som forstærker-enheder. Niver man dem i den ene ende, kommer der utrolig megen lyd ud af den anden ende. Således er Thulesen Dahl sikret masser af opmærksomhed på et temmelig marginalt spørgsmål.

Der skal arbejdes hurtigt, hvis DF og regeringen skal slå søm i alle de aftaler. Nok også hurtigere end sundt er, hvis man skal undgå lovsjusk. Der er tale om nogle særdeles komplicerede emner, der dårligt egner sig til at blive afgjort på en eftermiddag. Det er imidlertid Løkkes mindste bekymring lige nu. Han er er stærk i slutspurten, og det kan meget vel være det, vi er vidner til lige nu.

--------------

Niels Jespersen (f. 1980) er debattør og cand.mag. i historie, Afghanistan-veteran og medforfatter til bogen "Eksperimentet, der slog fejl" om 35 års dansk asyl- og indvandringspolitik. Han forsøgte i 2018 uden held at blive opstillet som socialdemokratisk folketingskandidat i Roskilde. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Forrige artikel Benny Damsgaard: Vrede politikere vil straffe pressen efter valget Benny Damsgaard: Vrede politikere vil straffe pressen efter valget Næste artikel Jarl Cordua: Kan Mette Frederiksen samle DF og Enhedslisten bag sig? Jarl Cordua: Kan Mette Frederiksen samle DF og Enhedslisten bag sig?
Den pragmatiske socialist takker af

Den pragmatiske socialist takker af

INTERVIEW: SF's nestor Holger K. Nielsen siger farvel efter fire årtier i dansk politik, hvor han på kort tid gik fra at være folkehelt til hadeobjekt samt være en del af en tumultarisk regeringsdeltagelse, som han ikke har fortrudt og mener, SF bør gentage.