Niras: Ny vandløbslov skal rette op på 100 års fejltagelser

DEBAT: Når vandløbet slår en bugt, så må politikerne følge efter. Naturen følger sjældent kunstige kommunegrænser, og derfor må det være samfundet - og vores love - der tilpasser sig, og ikke omvendt, skriver Morten Lauge Pedersen og Pernille Brandt Poulsen. 

Af Morten Lauge Pedersen og Pernille Brandt Poulsen
Konsulenter, Niras

Noget tyder på at det efterhånden er ved at gå op for politikerne, at det er nødvendigt at arbejde med i stedet for imod vandløbene.

Vandløbene er en nødvendig forudsætning for, at vi kan udnytte den frodige danske jord til landbrugsproduktion. De naturlige vandløb sikrer, at vandet på langt de fleste dage kan løbe frit fra marker og dræn, gennem byer og til havet.

I regnvejrsperioder parkeres vandet i de store brede ådale, hvor det over tid ledes langsomt samme vej.

En stor del af de miljøproblemer, vi oplever, har direkte eller indirekte at gøre med, at vi har ødelagt den naturlige funktion og dynamik i vandløbene.

Det må høre op, hvis ikke miljøet og biodiversiteten skal lide yderligere skade!

Misforstået hensyn skader landbrug og natur
I alt for lang tid har man fra skiftende regeringers side taget lige lovligt let på naturen og miljøets tilstand, hvilket i dag gør, at vi står med stærkt forringede miljøforhold i de kystnære farvande og en reduceret biodiversitet på land.

Sandheden om naturens tilstand er blevet overhørt og den målrettede indsats for at forbedre vores vandløb og miljø nedprioriteret – alt sammen under et misforstået hensyn til et landbrugserhverv, som ville have haft bedre af en målrettet regulering (som landbruget selv efterspørger).

Det misforståede fokus på mere og mere effektiv afvanding bør nu erstattes af et helhedssyn på vandløbenes struktur, funktion og kvalitet. Vi har med en ny vandløbslov nu en gylden mulighed for at rette op på 100 års fejlbehæftede beslutninger.

Vandlove og naturlove
Vi kan ikke undgå oversvømmelser, og vi kan ikke sikre en for landbruget optimal dræning af landbrugsjorden, uanset hvordan vi skruer en ny vandløbslov sammen.

Disse sammenhænge er styret af processer, der ikke overholder en eventuel ny vandløbslov, men styres af fysikkens love og klimaet. Erkendelsen af, at vi ikke kan grave og regulere os ud af problemerne, men bliver nødt til at arbejde med de naturlige hydrologiske processer, har flere steder fået kommunerne og politikerne til at tage skeen i den anden hånd – og tak for det!

Vi ser eksempler på, at der aktivt på tværs af kommunegrænserne arbejdes med tilbageholdelse af vand i de øvre dele af vandløbenes systemer.

I det midtjyske område er kommunerne blandt andet i klimatilpasningssammenhæng gået sammen for at sikre, at varslingssystemer løbende holder øje med vandstanden i Gudenåen.

Helheden skal i centrum
I dette samarbejde ligger en af de vigtigste forudsætninger for, at en ny vandløbslov faktisk bliver brugbar, fremtidssikret og effektiv  - den helhedsorienterede vandplanlægning er vejen frem både i forhold til at benytte vandløbenes naturlige processer til klimasikring, men også til at sikre, at vandløbene kommer til deres ret, både som biodiversitetskorridorer og som afvandingssystemer til gavn for landbruget.

Vi skal gennem den nye vandløbslov sikre, at vandet håndteres i hele vandløbssystemet. Det drejer sig i øvrigt om alt vand, det vil sige både regnvand, spildevand og grundvand.

Kun ved at kigge på hele vandets kredsløb og alt vand kan vi sikre en bæredygtig vandhåndtering.

Heri ligger nøglen til at få alle de forskellige interesser til at mødes. Vi skal løfte vandløbene og vandet op på fælleskommunalt niveau og administrere for hele vandløbssystemer.

Kun på denne måde kan det sikres, at de beslutninger, der træffes, sikrer et helhedsorienteret sigte, og dette skal ske ved at inddrage alle interessenter, herunder landbruget, lystfiskere og naturelskere og ikke mindst den almindelige borger, som drager nytte af klimasikringen.

Opgaven på politikernes bord
Udvalget, der kom med sin rapport i december 2017, påpegede, at klimatilpasning skulle ind i vandløbslovens formålsparagraf.

Dette betyder, at vandløbene i høj grad skal indgå som aktive elementer i at afbøde effekten af øgede nedbørsmængder.

Den logiske konsekvens af dette er, at vandløb og ådale skal bruges til opmagasinering af vand i ekstremsituationer med meget nedbør – helt i overensstemmelse med deres naturlige og historiske funktion.

I den anledning giver det god mening blandt andet at forholde sig til omfordeling af jord, således at landbrugsdriften kan opretholdes. Ådalene må og skal ikke ses som rensningsanlæg for kvælstof og fosfor, de skal inddrages i en intelligent vand- og naturforvaltning, så naturen og biodiversiteten fremmes.

Herfra skal lyde en opfordring til politikerne om at vedtage en vandløbslov, der sætter nye standarder for vand- og naturlovgivning ved at sætte helhedsorienteret vandplanlægning i centrum!

Forrige artikel EL-borgmester om roadpricing: Mindre snak og mere handling, tak EL-borgmester om roadpricing: Mindre snak og mere handling, tak Næste artikel FødevareDanmark: Manglen på håndværkere nærmer sig katastrofen FødevareDanmark: Manglen på håndværkere nærmer sig katastrofen
LA-leder: Venstre skal nok droppe sin valgkampsgimmick og finde hjem i blå blok

LA-leder: Venstre skal nok droppe sin valgkampsgimmick og finde hjem i blå blok

SOMMERGRUPPEMØDE: De borgerlige partier skal unde hinanden, at det går godt, og finde sammen i et fælles projekt. Det siger Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, som opfordrer Venstre til at droppe det "pjat" med et SV-samarbejde. Og så lover han, at LA-gruppen vil stemme for at ophæve burkaforbuddet.