Nyt værktøj vil lappe et hul i statens regneark
En gruppe danske eksperter indenfor mental sundhed og økonomi er i gang med at udvikle et dataværktøj, der kan måle og sammenligne den sociale værdi af investeringer i trivsel. Det skal gøre det nemmere for politikere, fonde, virksomheder og civilsamfund at prioritere og sikre, at samfundets vækst ikke kun gøres op i finanser, men også inkluderer øget trivsel og den sociale bundlinje.
Mikala Satiya Rørbech
RedaktørMan har længe talt om både dobbelte og tredobbelte bundlinjer, men i realiteten mangler man stadig faste måleenheder for de dimensioner af et regnskab, som ikke kan gøres direkte op i kroner og ører.
Det har foreningen Open Social Value Bank (OSVB) sat sig for at ændre. Med direkte inspiration fra Storbritannien er de i færd med at udvikle standarder for værdisætning af sociale forandringer. Det skal føre til en såkaldt social værdibank, som gør ellers diffuse størrelser som ensomhed, trivsel, fællesskab, tryghed og tillid målbare og dermed sammenlignelige.
”Der er en masse NGOer og fonde, som gerne vil måle effekten af det, de gør ved at rapportere en social return on investment (SROI). Men der er ikke nogen faste standarder for, hvordan man sætter værdierne. På en måde er det lidt det vilde vesten,” siger Ludvig Wier. Han er formand for OSVB, som i dag lancerer den sociale værdibank.
Foreningen Open Social Value board er et udviklingsprojekt mellem Økonomer Uden Grænser, Københavns Universitet, Impactly og Rambøll Management Consulting.
Projektet er støttet af Trygfonden.
Bestyrelsen består af
- Formand, Ludvig Wier, stifter af Økonomer Uden Grænser
- Næstforkvinde, Vibeke Koushede, institutleder på psykologi på Københavns Universitet
- Camilla Damgaard, fondschef i Den Sociale Investeringsfond
- David Dietz, partner i Den Sociale Kapitalfond
- Helle Øbo, direktør i Askovfonden
- Nabanita Datta Gupta, professor i økonomi ved Aarhus University og en af de fire økonomiske vismænd
- Rasmus Rifsdal, formand i Økonomer Uden Grænser
- Steffen Bohni Nielsen, direktør for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Udgangspunktet er et katalog over den ultimative livstilfredshed, som kategoriserer de samfundsøkonomiske effekter af de ting, som påvirker ens trivsel og livskvalitet negativt og positivt.
Sigtet er, at værktøjet både skal bruges til at guide de offentlige investeringer og de investeringer som fonde, civilsamfund og andre aktører i samfundet bidrager med.
”Vi forsøger at skabe en åben værdibank og en valuta for social velfærd, der kan bruges af et helt land. Det vil give en kæmpe troværdighed med et værktøj, som bruges af alle og passer ind i de samme høje kvalitetsbarrer,” siger Ludvig Wier.
Værdisætningen af de sociale indsatser skal bruges til et velfærdskatalog på tværs af Danmark, lidt stil med de virkemiddelkataloger, man allerede har på miljøområdet – til at prioritere, hvad der giver mest mening og størst effekt. Her er det så bare menneskers trivsel, der sættes på formel.
”I hele det samfundsøkonomiske puslespil er der et gabende hul i forhold til de sociale indsatser. Det er et problem, når man som politiker eller fond skal prioritere sine midler eller forstå, hvad impecten er for mennesker. Det prøver vi at rette op på med det initiativ,” siger Ludvig Wier.
- At have tillid til andre
- At føle selvværd
- At have et arbejde
- At være mentalt sund
- At være fri for kriminalitet
- At være fysisk aktiv
- At få opfyldt sit søvnbehov
- At være fri for smerter
- At have sociale relationer og indgå i fællesskab
- At være tryg og bo i et trygt nabolag
- Ikke at være ensom
- Ikke at være stresset
- Ikke at være overvægtig
- Ikke at have alkoholproblemer
- Ikke at have misbrug
- Ikke at være hjemløs
Han mener, at Danmark er langt bagud på området sammenlignet med England og New Zealand, hvor måling af social effekt er forankret i de respektive finansministerier.
Fonde
Forsvar
