Özlem Cekic: Hvorfor skal nogle unge stemples som studenter fra et “ghettogymnasium”?

Undervisningsministeren insisterer på at omtale bestemte gymnasier som "ghettogymnasier". Men den retorik er kun med til at holde liv i de problemer, som regeringen ellers modigt har sat sig for at løse, skriver Özlem Cekic.

Placeholder image
Hvis vores demokrati skal være stærkt, og hvis vi skal forebygge polarisering og fordomme, er det nødvendigt, at vi studerer, spiser, griner og arbejder sammen, skriver Özlem Cekic. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Gaderne er disse dage fyldt med unge mennesker, som har fået deres studenterhue på. Jeg er en af dem der bliver utrolig berørt, når jeg ser deres glade ansigter, mens de kører rundt i studentervogne. Men vil glæden være lige så stor for de kommende gymnasieelever, når de starter på deres gymnasier til august?

Fremover skal landets gymnasieelever i hovedstadsområdet og i de store byer nemlig fordeles efter, hvor meget deres forældre tjener. Det har et stort flertal i Folketinget besluttet til trods for, at den ekspertgruppe man selv nedsatte havde andre anbefalinger.

Jeg har aldrig forstået meningen med at bede nogle kloge hoveder om at komme med bud på løsninger, som man efterfølgende alligevel ikke vil lytte til. Men lad nu det ligge. Det er en anden diskussion.

I debatten tales der om to grundlæggende udfordringer med gymnasierne i dagens Danmark. Den ene er, at gymnasier i landets yderområder har svært ved at tiltrække elever, fordi langt de fleste unge hellere vil til de store byer.

Man kan diskutere, om det er en ny udfordring, eller om det ikke altid har været sådan. Men politikerne har modigt besluttet sig for, at det noget ved det. Be my guest!

Fælles for alle min søns prioriteringer var, at andelen af unge med minoritetsbaggrund var meget lav på de gymnasier. Måske var det derfor, at han fik afslagene? Jeg ved det ikke, for jeg kan ikke bevise det

Özlem Cekic

Den anden handler om andelen af unge med minoritetsbaggrund på de forskellige gymnasier. Nogle mener, at det er en udfordring, at der er 14 gymnasier i Danmark, hvor andelen af nydanske unge er højere end etnisk danske unge.

Jeg har læst flere højtstående politikere kalde de unge med minoritetsbaggrund, som har gjort sig ekstra umage for at komme ind på gymnasier, for et stort problem. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) går endnu længere og stempler de pågældende gymnasier som "ghettogymnasier".

Man fristes til at sige, at disse udtalelser og holdninger i sig selv er en del af problemet. Unge mennesker med drømme og gåpåmod skal tales op og ikke ned. Det er for hulen dem, vores land skal leve af.

Jeg er selv opvokset på Vesterbro og er mønsterbryder. Hverken min mor eller far har en uddannelse. Faktisk har min mor kun gået tre år i skole, og min far har lært at skrive og læse i militæret.

Derfor var det en kæmpe stolthed for dem, da deres datter kom ind på Rysensteen Gymnasium, som har adresse på Halmtorvet. Vi boede selv på Sønder Boulevard. Dengang var Vesterbro et arbejderkvarter. Det var tiderne før byfornyelsen kom, og inden de fancy caféer solgte en kop kaffe til 50 kroner.

Læs også

Takket være den korte afstand og mit hårde arbejde kunne jeg komme ind på et gymnasium, som var kendt for deres høje faglighed. Det blev min redning. Min studenterhue åbnede senere en række døre for mig. Dengang var vi kun en lille håndfuld unge med minoritetsbaggrund, der blev optaget til trods for, at Rysensteen Gymnasium er placeret i hjertet af København.

Jeg skal hilse og sige, at gymnasiet har formået de sidste 20-30 år at fastholde sin position, som et af de gymnasier, der optager færrest elever med minoritetsbaggrund. Hvordan de har formået det, er mig stadig den dag i dag en gåde!

Jeg har hele livet været bevidst om, at mine børn skulle gå på skoler, hvor elevsammensætning afspejlede det danske samfund. Både fordi jeg tror på, at elever bliver til bedre mennesker, hvis deres klassekammerater ikke ligner dem selv, men også fordi jeg ikke kan forvente forandringen af andre, hvis jeg ikke selv gør en indsats for at integrere mig i de befolkningsgrupper, jeg deler land med.

Min ældste søn, som i dag læser jura, søgte i sin tid ind på Rysensteen Gymnasium på grund af deres internationale linje. Men til trods for at han har ben i to kulturer og kan flere sprog, kom han ikke ind. Heller ikke selvom han også havde snittet til det, fordi det ikke talte med som en kvalifikation. Hans venner fra Hellerup havde imidlertid ikke et problem med at blive optaget på skolen, selvom deres afstand til skolen var længere. Han fik også afslag fra Christianshavn Gymnasium.

Det kan ikke være sundt, når unge mennesker med samme baggrund lever i deres egne ekkokamre – uanset om de kommer fra Hellerup eller Gellerup

Özlem Cekic

Fælles for alle hans prioriteringer var, at andelen af unge med minoritetsbaggrund var meget lav på de gymnasier. Måske var det derfor, at han fik afslagene? Jeg ved det ikke, for jeg kan ikke bevise det.

Det eneste, jeg ved, er, at de gymnasier i årevis har haft en lav andel af unge med minoritetsbaggrund til trods for, at de er placeret midt i København, hvor der bor mange unge med minoritetsbaggrund.

Fordelingsudvalget placerede min søn på Københavns åbne Gymnasium. Til dem, der ikke ved det, så ligger Københavns åbne Gymnasium på Sjælør Boulevard i Valby. Her havde lidt over 50 procent af eleverne en minoritetsbaggrund, men hvis man i 2019 bevægede sig 160 meter hen ad samme vej, så var tallet kun på 5,7 procent på Sankt Annæ Gymnasium.

Jeg talte med mange af de unge fra Københavns åbne Gymnasium. Få af dem havde specifikt ønsket at gå der. Modsat min søn var mange af dem mønsterbrydere og kom fra udsatte boligområder. Derfor havde de ønsket at bryde mønstret, og de havde søgt om at blive optaget på gymnasierne Frederiksberg, Rysensteen, Christianshavn og Gammel Hellerup. Men de havde ikke fået en plads.

Jeg har intet dårligt at sige om hverken Københavns åbne Gymnasium eller de andre gymnasier, der gør et kæmpestort stykke arbejde for mangfoldigheden og for rummeligheden i dette land. De burde alle sammen få en medalje og ikke stemples som ghettogymnasier.

Men det kan ikke være sundt, når unge mennesker med samme baggrund lever i deres egne ekkokamre – uanset om de kommer fra Hellerup eller Gellerup.

Hvis vores demokrati skal være stærkt, og hvis vi skal forebygge polarisering og fordomme, er det nødvendigt, at vi studerer, spiser, griner og arbejder sammen. Kun på den måde kan vi bygge broer fremfor at grave grøfter.

Mit bud er, at politikerne måske alligevel skulle tage og lytte til det ekspertudvalg, de selv nedsatte

Özlem Cekic

Jeg medgiver, at det havde været bedre, hvis det ikke var nødvendigt at tvinge gymnasierne til at tage et større ansvar for diversiteten. Men nogle gange kan lovgivning skabe kulturforandringer til det bedre. Problemet er bare, at regeringens løsningsforslag kommer én generation for sent.

Mange mønsterbrydere som mig selv har ufaglærte forældre med lav indkomst. Men mine børn er ikke mønsterbrydere, og deres forældre har en langt højere indkomst end deres bedsteforældre. Derfor vil denne reform også betyde, at min datter, som har minoritetsbaggrund, vil blive placeret på gymnasier med Ahmet i stedet for Anders.

Det er ikke et problem for mig, men desværre løser det ikke den udfordring, som politikerne havde sat sig for at løse.

Derfor er mit bud, at politikerne måske alligevel skulle tage og lytte til det ekspertudvalg, de selv nedsatte. For deres bud er, at det bør være de unges karakterer fra folkeskolen og ikke forældrenes indkomstniveau, der skal afgøre, hvilke gymnasier de unge optages på.

Nogle vil påstå, at sådan en løsning vil skabe et a- og et b-hold. Men her er det vigtigt at huske på, at flertallet af unge, der søger ind på gymnasierne, også efter denne reform vil få deres ønsker opfyldt.

LÆS OGSÅ: S: Fordeling af elever gør reelt valget af gymnasium mere frit

Sådan en reform bør desuden ikke alene skabe en bedre fordeling af unge med minoritetsbaggrund og skabe større tilslutningen til gymnasierne i yderområder, men den bør også være en håndsrækning til de elever, som er bogligt udfordret. De vil utvivlsomt vokse fagligt af at komme ind i stærke fællesskaber, hvor deres klassekammerater kan løfte dem op.

Jeg medgiver at opgaven er kompleks, og derfor bør løsningerne også være mangfoldige. Ellers taber vi både Anders og Ayse.

Omtalte personer

Pernille Rosenkrantz-Theil

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)

Özlem Sara Cekic

Generalsekretær, Brobyggerne – Center for Dialogkaffe, foredragsholder, forfatter, TedSpeaker, debattør, fhv. MF (SF)
sygeplejerske (Hovedstadens Sygehusfællesskab 2000)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser