Kommentar af 
Ali Aminali

Weiss røg ud på røv og albuer, men Papes deadline for succes er stadig kort og brutal

Weekendens landsråd blev udadtil en sejr for Søren Pape, hvor Weiss-problemet blev elimineret og en ny fortælling blev lanceret. Men hvis ikke Pape snart slår igennem, vil partiet stadig være nødt til at skifte ham ud, skriver Ali Aminali. 

Baglandets uforståenhed over for ledelsens håndtering af Pernille Weiss gav på De Konservatives Landsmøde et hint om, hvor hurtigt stemningen kan vende, skriver Ali Aminali. Her ses Weiss til landsmødet i Herning den 23. september 2023.
Baglandets uforståenhed over for ledelsens håndtering af Pernille Weiss gav på De Konservatives Landsmøde et hint om, hvor hurtigt stemningen kan vende, skriver Ali Aminali. Her ses Weiss til landsmødet i Herning den 23. september 2023.Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Ali Aminali
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Stilheden har lagt sig over Det Konservative Folkeparti. Søren Pape Poulsen er stadig formand, Pernille Weiss røg ud på røv og albuer, og "fællesskabsfortællingen" reddede forholdet til baglandet.

Men selvom historien bliver skrevet af sejrherren, så viste weekendens strabadser, at deadline for succes er kort og brutal, hvis partiets top ikke leverer.

"We are family" lød det højt og tydeligt i de store højttalere i Herning Kongres Center, da lederen af Det Konservative Folkeparti trådte op på scenen. Alle, inklusive den udskældte Weiss, sprang op og klappede i takt, da Pape indtog scenen.

Og før kritikerne, kommentatorerne og journalisterne nåede at blinke, blev Pape konstitueret som formand på ny med stående bifald fra hele salen. Der var dog nervøse blikke og intens spænding, da der blev spurgt i salen om eventuelle udfordrere, men mere var der ikke i det.

Selvom sejren og konstitueringen på sin vis kom let, så viste afstemningsprocessen og "håndteringen" af Weiss på dagen et klart billede af, hvor Konservative står på nuværende tidspunkt.

Nemlig at der intet skal til, før tvivlen, skuffelsen eller trætheden af ledelsen kan overtage. Det skyldes ikke Weiss, en for højreorienteret linje eller en dårlig ny fortælling. Nej, det skyldes hovmod fra ledelsen, utallige års lukkethed og dårlig håndtering af svære situationer. 

Afstemningsprocessen i forhold til valg af kandidatlisten til Europaparlamentsvalget mindede mange om den hovmod og "enten er du med os eller imod os"-følelse, de har kæmpet med i længere tid.

Ali Aminali

Og den dag i Herning formåede ledelsen igen at stikke en kæp i hjulet på sig selv. Partiets dirigenter havde besluttet, at man først skulle afgøre, om den liste, ledelsen havde lavet, overhovedet skulle ændres. Hvis der var flere stemmer for et ja, ville Weiss være i en "fair" konkurrence med resten af kandidaterne. Lad mig sige det ærligt  den beslutning var ikke populær.

En kort samtale med diverse medlemmer gav et klart billede af den træthed og manglende tro på ledelsen, der havde bredt sig i baglandet siden valgnederlaget. Sandheden er, at der ikke var mange der den dag i Herning Kongrescenter, som var imod, at Søren Pape Poulsen (indtil videre) beholdt formandsposten.

Nej, den var på plads. Størstedelen af baglandet kunne lide den nye fortælling. Det er en, de kan identificere sig med, fordi den trækker på gode gamle konservative dyder og et stærkt fokus på familien og fællesskabet.

Men deres uforståenhed overfor ledelsens håndtering af Weiss gav et hint om, hvor hurtigt stemningen kan vende. Sagen er nemlig, at afstemningsprocessen i forhold til valg af kandidatlisten til Europaparlamentsvalget mindede mange om det hovmod og den "enten er du med os eller imod os"-følelse, de har kæmpet med i længere tid.

Og det gjorde ondt på de delegerede. Faktisk så ondt, at et par af dem under fire øjne indrømmede over for undertegnede, at de stemte for at åbne listen, fordi det ikke var "ordentligt" og signalerede en manglende tillid til medlemmerne.

Resultatet blev, som genfortalt de sidste par dage, at 25 procent stemte for at åbne listen op.

Kan det så tolkes som fuld støtte til Pernille Weiss? Nej, selvfølgelig ikke, selvom diverse medier, kommentatorer og Weiss selv forsøger at spinde det sådan. Og står partiet og Pape med en følelse af, at baglandet ikke er med dem? Nej, bestemt ikke.

Læs også

Men det ændrer ikke på, hvor sårbar en position Pape er valgt på. For sagen er, at på kort tid vendte selv støtten af Pape og den nye fortælling sig imod ham. Det ved Pape, og ligegyldigt hvor meget han hidkalder personlige kriser, dårlig pressedækning eller afviser tidligere kritik, så er faktum, at ledelsen nu ved, at baglandet kan vende sig imod dem på kort tid.

Nu skal Pape ud og sælge den nye fortælling. En fortælling, der handler om familien, om fællesskab, om ordentlighed og tryghed. Det kan på sin vis ikke blive mere konservativt og potentielt "folkeligt."

Faktisk står de fleste konservative nu og tænker "mon vi endelige kan leve op til 'folkepartiet'". Samtidig er der enorm potentiale i at appellere til den brede familiegruppe. Selv deres forslag om skattefinancierede samtaler for at forhindre skilsmisser rammer rent ind.

Derfor kan man ikke andet end at konkludere, at den nye fortælling har en enorm opbakning i baglandet, selvom talen i sig selv mindede mere om sangen 'Hakuna Matata'; flad og på visse tidspunkter flyvsk.

Jeg kan love dig for, at rygtet om en ny trænerduo med støtte fra baglandet og folketingsgruppen allerede er på plads.  

Ali Aminali

Sagen er bare, at så skal Pape også levere, muligvis mere end før, hvor fortællingen ikke var særlig populær.

Da dagens afstemninger var slut, og "gruppearbejdet" om den nye fortælling skulle i gang, var de fleste i forhallen enige om en ting: Fortællingen er solid, træneren er på plads, og vi skal fremad.

Men hvis det ikke lykkes at slå igennem inden for en overskuelig fremtid, så er der kun én ting at gøre  skift træner. Og jeg kan love dig for, at rygtet om en ny trænerduo med støtte fra baglandet og folketingsgruppen allerede er på plads.

Så kort sagt: Pape har opbakningen på plads, fællesskabet er i fokus, den nye fortælling skal bæres af alle, men træneren kan snildt udskiftes, hvis der ikke leveres. Og deadline? Kortere end du tror.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ali Aminali

Radiovært, forfatter, moderator, bestyrelsesmedlem, Center for Boligsocial Udvikling
socialrådgiver (VIA University College, 2014)

Søren Pape Poulsen

Partiformand (K) & MF, fhv. justitsminister og borgmester, Viborg
kontorassistent-lære ved Grundfos, lærerstudier (Ribe Statsseminarium 1993-94), speditør (Grundfos 1992)

Pernille Weiss

MEP (K)
sygeplejerske, cand.scient. i sundhedsvidenskab (SDU 2004), master i ledelse og innovation (CBS), certificeret sexolog

0:000:00